Jokeren: "Gigolo Jesus" (Album)
"Hvad skete, der med at mødes på midten?!" spørger Jokeren på sit nye album, der i sig selv er et spillevende eksempel på, hvor sjældent kontrasterne mødes. For "Gigolo Jesus" er i den grad præget af modsætninger, - i samfundet, i sproget, i musikken, alene titlen er en modsætningsfigur i sig selv. Som et mandligt svar på luderen og madonnaen, står Gigoloen på den ene side for seksualiteten og materialismen, mens Jesus symboliserer det smukke, det ophøjede, og ikke mindst kærligheden. Forside illustrationen af 'hiphop-kunstneren' Tom Samford beskriver i øvrigt forholdet så rammende, med en fornem blanding af urban, katolsk ikonografi, at titlen "Gigolo Jesus" ikke engang behøves stå nævnt.
Selvom udgivelsen af DGP's "Lir & Leftovers" cementerede Jokerens mangeårige indflydelse på dansk rap godt grundigt, er dette alligevel på en mærkelig måde kun hans andet album. Hvor "Alfa Han" var meget selvransagende og personligt, rummer tekstindholdet på opfølgeren masser af refleksioner, og provokerende både pege- og langefingre ud i samfundet. Som sagt er det modsætningerne og kontrasternes album, og fra startfløjtet på den eddikesure og rammende "Rastløs" - introen "Genopstandelsen" er ikke noget at skrive (hjem) om - og frem til "Rigdom Er Freedom" beskriver Jokeren modsætningerne mellem top og bund, mand og kvinde, teenager og voksen, og giver den som kulturkritiker og samfundsrevser, der og det er bestemt titler, der klæder ham.
Emnemæssigt er der en god håndfuld sange, der rækker ud i landet. "Rastløs", "Den Danske Drøm" og "Ik Sjovt Længere" går alle sammen ud til danskerne, der ikke fatter der skal dybde og forskellighed til. Som vaskeægte protestsanger, er der ikke meget i retorikken, der er til at tage fejl, af. Budskaberne skæres ud i pap. Man kan bestemt ikke beskylde sproget, for at være snørklet eller komplekst - det' ligetil, hvilket passer godt til det tunge indhold. Også den modsætning synes jeg Jokeren beskriver godt på "Den Danske Drøm":
"Så' der atter en der opfandt den lyriske tallerken
Så vi alle slipper for at føle smerten, og lære den
At kende - det' den Danske Drøm - som ingen levner
Det' så trygt hernede på laveste fællesnævner"
Ud over at revse nationen, rapperne inklusive, ligger "Gigolo Jesus" kvaliteter i gadefortællingerne. Her findes bl.a. "Nye Tider" med Ataf, hvor begge rappere beskriver de mere lyssky af deres bekendte. Her rapper Jokeren:
"Jeg gi'r en tur forbi min homies crib
Hvor han sad og vejede stofferne af, mens han fyldte sin pistol clips
Jeg sagde: "Hvad laver du?" Han svarede: "Det' jobbet"
"Du har tjent dit, du burde være stoppet
For homeboy vi ikke så unge mer
Til gengæld er vi blevet en del tungere dér
Så hvorfor skal de kampe vi udkæmper
Føres med maskinpistoler med lyddæmper'?"
Nummeret tager afstand til det hårde miljø uden at fordømme det, og fortsætter på den måde i stilen fra Ataf's "Paraderne Nede". Duetten er en virkelig vellykket, rapperne ligger godt til hinanden, og måden Jokeren genbruger Ataf's "Vi ikke så unge mere"-linje er både en fed kompliment, og samtidig med til at skabe en rød tråd mellem kunstnerne. Ligeledes er "Gravøl" feat. LOC på gæstevers og Niarn på hook flot, hvor handlingen omdrejer de skæbner LOC og Jokeren "har set", men referencen til Dr Dre's "The Watcher" og den fælles opbygning gør teksten ikke helt får lov at leve sit eget liv. "Mænds Ruin", der handler om tre skæbner, der alle falder offer for begær, er en overraskende perle på albummet. De triste skæbner, får et næsten tragi-komisk skær, for Jokeren rapper med et atypisk let flow, der bryder stemningen på et album, der nok går fra aggressivt til følsomt fra sangen til sangen - men sjældent bliver direkte humoristisk.
"En der elsker dig" med Soulshock produktion prøver a bevæge sig mellem materialismen og kærligheden, men beatet er for smooth, og Alex på backup vokal kommer næsten til at virke komisk når han crooner linier som: "Hun har lige fået abort nummer to". "Mavepuster" feat. Anna David er bedre, men dansk rap har stadig den gode sang om kærlighed til gode. Jeg synes generelt numrene hvor executive producer Remee har gæstet som tekstforfatter er blevet en smule vandede, og det er tæt på at ødelægge "Nye Tider" at Ataf og Jokeren slutter i 'vi voksne kan også være bange'-agtig skønsang.
Desuden er der et par numre, der bare aldrig bliver mere end anonyme. "Nogen Spørgsmål" giver svar på spørgsmål, der aldrig burde være stillet om Jokeren, og "Mit Sprog YO" er et forsinket indlæg i sprogdebatten, der bare er så 2004.
Det fornemste nummer mener jeg er "Rigdom Er Freedom", der tager afsæt i et citat fra Hornsleth's billeder til "Alfa Han". Det tager et stykke tid før man fordøjer teksten, men afslutningsnummeret, hvor Jokeren reflekterer over sin egen position virker enormt godt som finale:
"Jokeren, klart nok, hvem helved' er du?
Jeg' ham der river Danmarks glansbillede itu".
Det holder at slutte af med at revse sig selv, når man har været så meget ude med riven, og desuden samler det også tråden fra forrige album. DJ Static gæster med fejende flotte cuts, selvom det efterhånden må være på tide at pensionere "Top Billin'", og desuden fungerer helte-rock guitaren glimrende over Copenhaniacs' produktionen.
Man siger modsætninger mødes og sød musik opstår, men musikken er langt fra sød på "Gigolo Jesus" - den er vild, rowdy og med sydstatsflaget højt hejst. Ezi-Cut har stået for broderparten af produktionerne, og han benytter i den grad elementer for den rowdy'e crunk-musik fyldt med electrobas og synthesizer til at understøtte numrene. Det fungerer på "Rastløs", "Ik Sjovt Længere" og "Gravøl", men "Nogen Spørgsmål" lider under lyden bare er for retro, og det oldgamle trommebreak hjælper heller ikke. Skægt nok har rapperen Mass sammen med Sidespor produceret et endnu mere crunk nummer, der virkelig skruer op for synth og tyskertromme, og det bliver både club-venligt og fængende. Roof Raisers står for "Nye Tider", der i alt væsentligt er glimrende, men ligger lige tæt nok på Jay-Z's "Bonnie And Clyde".
"Gigolo Jesus" er en god opfølger i mod den distancerer sig fra solodebuten, udforsker nye emner og prøver nye grænser af. Jokerens styrke er stadig hans ligefremme rapstil, der giver plads til masser af indhold, samt en attitude af urørlighed som indgyder respekt. Men stadig kan man mærke den gamle "Alfa Han" må kæmpe for at gøre sig relevant for rap-publikummet nu, og det er specielt balladerne med de unge idoler Alex og Anna David, der halter.
Alfa Hannen leder flokken på "Gigolo Jesus" albummet, der med meninger og mod giver et rigtig godt tidsbillede. Samtidig viser det Jokeren som en slags Omega Han - den sidste tilbage, der skal finde en ny plads i rap hierarkiet, hvor han ikke ubetinget regnes for den mest væsentlige mere.
På "Gigolo Jesus" bliver der peget (fingre) i mange retninger, og variationen er stor. Men "At mødes på midten", så modsætningerne går op i en højere enhed synes jeg primært sker på "Rastløs", "Nye Tider" og "Rigdom Er Freedom".
Musikken er varieret, der er masser af energi i den, men man savner beats og ideer designet til andet end at understøtte teksterne. De fleste numre er selvfølgelig over dansk rap standard, men de sætter omvendt heller ikke en ny standard, som Jokeren ellers har haft for vane. Når der skal afregnes er dette en værdig opfølger til en god debut, men det er ikke et endegyldigt mesterværk.