"Hvem pokker er Mista Mat?" - tænkte jeg da jeg stod med cd'en "Milepæl" i hånden. Jeg havde godt nok hørt rygter om at han var en undergrundsknægt, men da jeg ikke heeeelt har fingeren på pulsen mht. undergrunden, så kunne han være "Mista Hvem-som-helst".
Oh well, den skal da anmeldes, så i med skiven, op for lyden og gang i skriveblokken.
Det starter meget godt ud. Et stemningsfyldt klaver sejler ud af højtalerne, et kor kommer på, og mine tanker ledes af en eller anden grund hen imod Scarface (rapperen, ikke den der film med en højtråbende Al Pacino som alle sværger er den bedste film om coke - overhovedet! Her må jeg dog lige henvise til Blow som faktisk er en bedre film, med bedre skuespil...) eller Facemob. Det kan jeg godt li', så det er cool indtil videre... "Yo! Jeg har siddet med en lunken fra kassen" er Mats (jeg har det ikke så funky med at kalde folk der er yngre end mig for "Mista") indgangslinie på skiven, og stemmen lyder cool over beatet. Men. Hvorfor fanden skal det hele handle om hash i (dansk) rap for tiden. Der må da for pokker være andet, men måske er jeg blevet for gammel? Nå, men jeg giver det en chance til og lytter videre om Mat der fortæller at nu er han dælme klar til at gi' den gas. Beatet rykker okay, og Mat har en go' måde at flyde henover det på. Hov, så skifter introen pludselig karakter til go' gammeldaws wordcutting (af DJ Sticky StephOne), der ender med at proklamere at vi skal "make way for the underground".
Godt så.
"Lægger kortene paa bordet" er et track der starter med at Mat fortæller at Gud og hver mand kender ham (men hov... var han ikke undergrund?) men skifter hurtigt stil med at Mat ærligt fortæller om at vokse op udenfor betonghettoen, og om hvordan det er at være hip hopper i et miljø hvor man føler at man er den eneste der lytter til gadens musik. Et track, hvor han fortæller at han røg ud af HHX med et lavt snit, og det er forfriskende at høre en rapper der har lidt selvindsigt, og ikke ser sig selv som verdensmester - endnu. Igen fylder hashen dog meget på tracket, men det er et sjovt og anderledes track. Og så er det deft at han står ved at han har købt "Rimsmedens Ordbog". Beatet kører fint og stjæler ikke for meget af opmærksomheden.
Med ét ord: tjah. Albummet virker helstøbt, og Mat flyder rigtig godt over de forskellige beats. Men jeg har ikke hænderne helt oppe, og det skyldes at Mat desværre lyder en takt som en yngre (men mere venlig) Clemens - en Clemens Light, om man vil. Ikke at det er nogen decideret dårlig ting, men hvis man kommer ind midt i et nummer uden at vide hvem der er, så tror man at man lytter til en pre-heavy-fetish-fikseret Mista Telling. Igen, det er ikke en dårlig ting at blive sammenlignet med, men er det et eller andet sted ikke bedre at lyde som sig selv, og finde sit eget udtryk?
Men som sagt, pladen hænger godt sammen og er godt gedigent håndværk.
Hele skiven lugter langt væk af hip hop af den bedste skuffe; fede beats, et godt flow fra en MC der har styr på det, masser af lækkert scratch med diverse amerikanske samples.
Når det så er sagt, så kunne jeg godt tænke mig en dansk rapplade der:
A) Ikke handler så fandens meget om hvor meget (hash) man ryger.
B) Ikke har så mange venner-features rundt omkring. Det er fint nok, men... hvorfor? Husk Nas' linie: "My first album had no famous guest apperances / The outcome? I'm crowned the best lyricist"
C) Lad nu politiet være lidt. Igen en sammenligningsmulighed for Mista Mat med Clemens.
Køb pladen, hvis du kan li' helstøbt hip hop, med lidt mere på hjertet.
Det er - som skrevet andre steder - ikke en milepæl (for andre end Mat, men det siger han jo også selv på titeltracket), men det er da en stor splint taget fra en rigtig milepæl.
Og godt begyndt er jo som sagt halvt fuldendt, så jeg glæder mig til at se hvad den unge Mista Mat har i ærmet fremover.