Jøden - Monkeyjuice
"Hey Michael Jøden... Hva' sker der med pladen?"
Et af de - hvis ikke det - mest ventede danske rap-albums er endelig landet. Under stærk hype her og der og alle vegne med en god rotation på P3 med førstesinglen "Hamrer Løs..." har Jøden smidt sit første soloalbum "Monkeyjuice" ud til folket. Har det været ventetiden værd? Tjah, jeg citerer Jødens første ord på pladen: "Hell motherfucking YEAH!"
"Monkeyjuice" er (århusiansk) rapblær når det er aller-allerbedst! Pakket ind i et blæret cover, med pap omkring jewel-casen, lækre fotos, grafik og generelt super-duper b-boyish indhold komplet med en trackliste der er udformet som små tags, indeholder pladen 16 vidt forskellige, men alle funky, tracks.
"Slip din abe løs! Slip aben løs og bank dit bryst til du taber vejret!" proklamerer Jø'en i omkvædet på det første track, "Monkeyjuice" og så er der ellers dømt "Abernes Planet" blandet med "12 Monkeys" hele vejen. Velkommen til Jødens univers. Det er dælme fedt.
Men hov... Rolig nu...
Jøden er et kendt ansigt på den danske rapscene. Jeg tror ikke der findes en eneste hip hopper i Danmark der ikke har hørt om ham, og selv Familien Danmark så ham på tv, hvor han gav den gas som dirigent (hvem glemmer nogensinde hans "...så vågner man op i et andet land efter en bytur" sætning, hvor han havde været i byen og faldt i søvn i toget, for derefter at vågne op i Sverige). Han overtog modigt og flot Preachermans rolle som konferencier til MC's Fight Night, og er kendt som en rigtig go' battle-MC, så hvordan tackler han rollen som studie- og pladeudgivende MC?
Jeg må indrømme at jeg havde bange anelser før jeg satte skiven på. Hvis man har læst andre af mine anmeldelser ved man at jeg ta'r stærk afstand fra den hashrygning der gennemsyrer de fleste hiphop udgivelser, og hvis man kender til Jøden så må man indrømme - og tro - at der må være rygning ind over hvert track.. Hvor tog jeg dog fejl.
Det her er straight-up, no bullshit go' gammeldaws hip hop som den burde lyde. Jøden overrasker gang på gang med enten supersjove sviner-dig-til-på-en-sjov-måde-linier, som historiefortæller eller som samfundsrevser. Og næsten bedst af alt; Jøden er ikke bange for at ta' pis på sig selv.
We're all... monkeys!
Jøden flower eksperimenterende men supertight på albummets varierende numre, og man kan høre energien i leveringen, og der er en glæde i Jødens stemme hver gang han nærmer sig mikrofonen, som man skal opleve for at kunne beskrive. Bedst er det på numre som "Tror Du Selv", hvor han sætter fokus på sig selv og de fordomme og forudindtagede meninger der er omkring hans person, "Det' Okay" som omhandler pigen der knepper alt og alle i Århus, men ændrer sig radikalt efter at være flyttet til København, "Vask Dine Hænder (Svin)" som handler om diverse homies manglende hygiejne, "Hamrer Løs...", førstesinglen med Peter Sommer på omkvæd, "Crazy Frisk (Den Hvide Snit)" om Jødens uforståenhed overfor folk på coke (et længe ventet emne!), og endelig den fantastiske "Hvad Nu Hvis" hvor Jøden gennem omkring 65 spørgsmål dropper crazy knowledge omkring dansk raps historie.
Jødens to yndlingsrappere er - ifølge ham selv, råbt ud i iver til Århus Took It da Devin the Dude gav koncert - Redman og Devin the Dude, og jeg vil vove at påstå at Jøden er det man kommer tættest på en dansk sammensmeltning af de to, hvilket jo nærmest umuligt kan være en dårlig ting. Han sporter en charmerende århusiansk accent, ligesom Johnson og Per V, men det er Jødens drillesyge, positivt smittende legen med stemmen og udtryksformen der gør ham lige et nøk bedre at høre på i længden.
"Monkeyjuice" er gennemsyret med små og store mere eller mindre gemte nik til hip hop - både amerikansk og dansk, og det er sjovt at sidde og lytte efter dem, bl.a. er Jøden supersjov når han gi'r den gas i bedste Black Sheep-mode og bli'r totalt GANSTA på "Flashback".
DJ Static har produceret alt musikken, og det er legende, eksperimenterende og generelt funky hip hop når det så er bedst. Der er hardcore rapstemning, der er lalleglad stemning (prøv at lade være med at nynne med på "Tror Du Selv"s catchy "blah blah, yadda yadda"-omkvæd) og sømandsstemning på "Rul Den Op" (hvor temaet fra "Rawhide" bli'r flippet - og jeg ved godt jeg skrev sømandsstemning, og at Rawhide er western - men hey..) Man kan bare ikke sidde stille med hovedet, og overalt er der cuts og scratch fra en af danmarks bedste DJs.
Af gæsteoptrædender kan der tælles under en håndfuld (Peter Sommer, Chris/BliGlad og selvfølgelig Jonny Hefty) og der er forfriskende ikke at høre et album med en masse af kunstnerens homies på.
Jeg kunne skrive side op og side ned over min begejstring for Jødens "Monkeyjuice", men vil ikke lukke for meget op for posen, for det vil ødelægge den glæde det er at høre de lyriske finurligheder der er alle vegne på pladen. Det eneste jeg vil sige er: Køb pladen, hvis du er til rap af den bedste skuffe, for pokker! Der er stort set ikke et dårligt nummer derpå.
Indrømmet, "Rul Den Op" er ikke lige et nummer tilegnet mig, "Pushertracket" kan godt blive lidt so-so i længden og det lille (men sjove) tysker-techno skit efter "Crazy Frisk (Den Hvide Snit)" gør at jeg trykker "Skip" på min iPod, men det er småting, og det ødelægger ikke rigtigt helheden.
Såeh, Jøden.. Hvad sker der med pladen? Tjah, den får simpelthen 5 ud af 5 hoveder herfra!
"Hell motherfucking YEAH!"
P.S. Nu hvor Jøden ikke mere skal høre "Hva' sker der med pladen?" synes jeg godt vi kan opgradere den til "Hey Michael Jøden... Hva' sker der med den NÆSTE plade?"