Så oprandt dagen hvor The Game for tredje gang på dansk jord skulle give koncert. Det var første gang, at jeg skulle opleve en af mine yndlingsrappere live, så forventningerne var høje. Koncerten var dog blevet flyttet til Lille Vega og dermed udsolgt. Det kunne man godt mærke, da der allerede inden koncert start var virkelig varmt. -jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at det er den varmeste koncert jeg nogensinde har oplevet.
Det sat til side, så gik snakken på hvem der var warm-up act, og da klokken havde passeret 20.00 var der stadig ingen at se på scenen og det var dér koncertstarten var annonceret. Da klokken slog ca. 20.45 kom Games tour DJ'en på scenen og DJ Chrystal fyrede op i et ca. 30 min. langt sæt, som dog i realiteten ikke var et sæt han lavede på scenen, men trods hjemmeforberedelsen, gjorde den skam folk tændte med numre som "California Love" og andre kendte westcoast klassikere. Folk fik varmen, men det trækker ned at vente næsten 1 ½ time for at se manden, der skal give koncert.
Til tonerne af det sublime mixtape nummer "Red bandana" kommer der en masse Black Wallstreet gutter frem på scenen, deriblandt Games sidekick, AZ-rapperen Juice. Ud kommer The Game iført en sort bandana trukket godt op over næsen og sjovt nok er det første nummer "Westside Story", som jo bekendt har 50 cent med på hooket, men udover det åbenlyst underlige i det, ryger bandanaen af og jeg bliver overrasket over Games stemmekontrol, da han på "Westside Story" til tider flyder hurtigt og anstrengt og så det fact, at ingen af de andre Black Wallstreet gutter var i besiddelse af en mic, før de første "Fuck G-unit"-skud skulle sendes ud. Det blev de umiddelbart efter, det jeg mener, var aftens bedst fremførte nummer, nemlig "Higher". På trods af, at det virkede som om kun få kendte det, rappede Game med stor overbevisning.
Men som det også ofte er på hans album, blev det fede track afløst af et knapt så fedt. På kom den udmærkede Scott Storch producerede "Strip Club" som var anden singlen fra "Doctor's Advocate", men det fungerede sgu ik rigtig for pigerne, alle de hardcore gangster typer, eller for den sags skyld mig selv. Game fik dog også kærligheden at føle, da en fra crowden kylede en øl eller drink efter ham. Den missede dog mere eller mindre og en grande gorilla fra Games slæng gik med lynende øjne målbevidst ned til den formastelige i crowden. Efterfølgende fik man dog et bevis på at Game godt kan improvisere, da han lige fik flettet en linie sammen i retning af ølkasteren og det var egentlig ret underholdende. Så kom monster hittet "Hate It Or Love It" på og efter en knap så god start, rapper Game gud hjælpe mig Fittys vers og folk kiggede undrende på hinanden, men blev hurtigt distraheret af Game, der lige smagte på en sticky ickie og ændrede teksten til "that Copenhagen cronic got me so high". Man må give manden, at han har en god voicekontrol, men hvorfor skulle Juice ikke have en mic, nu når han var med?
Så skiftede stilen lidt tilbage og det super fede nummer "Too Much" blev fremført rigtig cool og fokuseret, men så gik der "Fuck G-unit" i den igen og der blev også plads til en for mig ukendt version af 50 cents "Amusement Park", men det var nu meget sjovt og måske også lidt, hvad man kunne ha' forventet.
Så skete øjeblikket jeg havde frygtet, Game hiver de fleste af de få tøser, der var til koncerten på scenen og gæt hvilket nummer der kom på? "Wouldn't Get Far", som for de ukendte handler om kvinders, ja lad os sige - frivillighed. Den lille scene er nu som salen helt fyldt og ud af højtalerne brager den Timbaland producerede - "Put You on The Game" til det meste af crowdens store fornøjelse. Jeg fandt det dog lettere irriterende, at Game havde et minimalt område at bevæge sig på og derfor nærmest stod stille og rappede. Så kom den store B.I.G. og 2Pac hyldest som egentlig også er at finde i det forgangne track.
Midt i den crunk klingende "How We Do" skiftede koncerten over til næsten det samme, som DJ'en havde brugt en halv time til at varme op med. Der var enkelte undtagelser, men det var næsten under al kritik, for man ville jo høre The Game og ikke Jim Jones og Young Jeezy osv., men dem der ville holde fest synes at more sig over at høre stort set det samme, denne gang bare med Game+Mic. Nå ja bevares hende der rystede mest røv var vidst også medvirkende til at folk fik deres boogie på og til ligeså stor begejstring for Black Wallstreet gutterne som skam heller ikke holdt deres hænder tilbage. Beatet til "How We Do" kom efter noget tid på igen og endnu engang rappede The Game Fittys vers. Det undrer mig grænseløst, at manden med så mange fede vers i sit bagkatalog ikke tilpasser et af disse til f.eks. "How We Do" nu når han tager så meget afstand fra G-unit.
Så kom aftens crowdpleaser nummer et: "One Blood". Nogle af pigerne på scenen havde en t-shirt på med selv samme påskrift og den blev hevet flittigt i og jeg fornemmede at det allerede måtte være sidste nummer og ganske rigtigt, efter lidt big ups over Rich boys "boy look'a here" til København var han ude. DJ'en står og spiller lidt videre og man bliver opfordret til at købe Black Wallstreet gear, imens en sveddryppende crowd prøver at kommer ud i noget frisk luft.
Der var flere elementer i aftens koncert der var rigtig cool og vellykkede, men jeg er overbevist om at The Game er mere MC end han viste den aften i Lille Vega. Det der trækker ned for mit vedkommende skyldes ikke min forventning til Game som liverapper, for det var der ikke den store finger at sætte på, men ventetiden efterfulgt af et kort show og så det fact at Juice kun bakkede op på et enkelt nummer.
For min skyld måtte han hellere end gerne lige ha' spillet nogle numre evt. som warm-up. Jeg er måske også en smule træt af, at piger nærmest partout skal hives op på scenen nærmest midt i koncerten.
Afslutningsvis tvivler jeg på Game kan drikke en hel flaske vodka på én gang, og jeg mindes da også Jødens artikel som b.l.a. handler om næsten selv samme move på Roskilde for et par år siden. De nærmeste tøser tog flasken, da han havde bundet den og udbrød "det' jo vand", da de snusede til den og en af Games gutter vristede den fra dem.
Jeg håber The Game er mere oplagt og aggressiv næste gang han besøger Danmark, men momentvis kunne man nu godt høre at han er en dygtig og talentfuld rapper.