Wu-Tang Clan @ Store Vega, d. 11/7-08
Det er godt og vel fire år siden, at Wu-Tang spillede på Orange Scene på Roskilde Festivalen - i fredags var 30-40.000 mennesker ved Orange Scene skiftet ud med omkring tusinde i Vega - men man kunne til gengæld glæde sig over, at hele Clanen var på plakaten...
... Og den glæde holdt ca. fire skridt efter man kom ind i Vega: Method Man misser de to første koncerter på touren (dvs. Prag og København) grundet personlige problemer - øv!
Humøret var dog højt i Store Vega, og da Wu-Tangs dj, Mathmatics, kl. 22.30 indtog sin vante plads bag 1210'erne, kom der et brøl fra crowden. De resterende syv medlemmer af Clanen dukkede herefter op for at levere "Enter the Wu-Tang: 36 Chambers"-bangers. "Wu-Tang Clan Ain't Nuthing ta F' Wit", "Da Mystery of Chessboxin'" og "Bring Da Ruckus" åbnede - ganske velvagt - ballet, og det var klart at Vegas publikum ikke bare lige havde hørt "Gravel Pit" og så købt billet. Folk kunne deres Wu-viden fra gruppens start - hvilket de selvfølgelig også burde. Det er jo for helvede en af de største hiphop-grupper nogensinde, der står på scenen denne aften!
"Duel of the Iron Mic" fra GZA's første sublime album "Liquid Swords" og "Ice Cream" fra Raekwons første lige så sublime soloalbum "Only Built 4 Cuban Linx" kom herefter - og i et vers fra hvert nummer, blev henholdsvis "The Symphony" og "Shook Ones pt. II" benyttet i stedet for original-produktionen. Klassisk træk - og det fungerede faktisk ganske glimrende. På dette tidspunkt var koncerten egentlig ganske god - alle medlemmer virkede veloplagte - og trods Masta Killa havde lidt problemer med en mikrofon, så lod det ikke til at påvirke stemningen på scenen. (nogle husker måske RZA's reaktion på en dårlig mikrofon, da de spillede på Roskilde '04).
"Liquid Swords" og "Protect Ya Neck" kom herefter, og hele Wu rappede Method Mans vers - hvilket egentlig var ganske fint, da det var tydeligt, at Method Man havde meldt fra rimelig uventet. Turen ned af memory lane fortsatte med "Tearz", "Clan In Da Front" og "C.R.E.A.M.", og der blev tydeligvis sat pris på at høre klassikere som disse blive fremført af Wu-Tang - selvom fremførelsen ikke var til UG hele tiden - de råbte ofte bare ad-lips indover et vers, og det virkede rodet. Efterhånden kan man ikke høre en koncert uden en lille tale, og den klarede Raekwon, og han konstaterede lige hvor real vi rent faktisk er. Herefter kom "Reunited" og "It's Yourz". Da "Shame On a Ni**a" kom på, hørte man kun RZA rappe Ol' Dirty Bastards vers - og her kom første del af lidt ODB-hyldest, men der gik heldigvis ikke lang tid før "Triumph" blev spillet. Herefter måtte vi så lægge øre til lidt mere "Denmark is the realest country in world"-snak. "One Blood Under W", "Incarcerated Scarfaces" og "Cold World" led lidt under lydproblemer, men lyden stod aldrig rigtig så skarpt til Wu, som den kan gøre i Store Vega.
Det var tid til lidt hype - hvilket egentlig ikke rigtig var nødvendigt, da publikum igennem hele aftenen gjorde deres for en optimal koncert - en koncert som indtil videre faktisk havde været ganske fresh. Langsomt begyndte tingene dog at smuldre. Da det var tid til "The Heart Gently Weeps", kunne Raekwon ikke huske sin tekst(- til deres nyeste single!!!). Han snakkede om at det var fed, der gjorde udslaget, men måske var det bare den manglende koncentration fra gruppens side, som efterhånden var begyndt at præge koncerten. Under anden del af ODB hyldesten, hvor der blev spillet "Shimmy Shimmy Ya", "Brooklyn Zoo" og "Got Your Money", havde Ghostface valgt at tage et powernap på en højtaler (så han havde kræfter til at sælge merchandise bagefter koncerten). Det var kun RZA og Inspectah Deck der efterhånden holdt Wu-fanen højt. Der blev snakket lidt ligegyldigt om fed, og om hvem der kan ryge mest - og hvem kan det? Method Man selvfølgelig - og så kom "Method Man" på - rimelig tamt når han ikke engang selv var at finde på scenen. Det var tid til aftenens højdepunkt - i hvert fald ifølge RZA som bad alle om at gå amok. "Gravel Pit" kom på, og energien var da også på sit højeste her. Ghostface var dog lidt morgensur efter sin lur, og skred fra scenen, da hans vers kom. Folk opdagede ikke noget - end ikke de andre Wu-medlemmer, der forvirrede stod og lavede ad-lips. Mere hype, mere blah blah blah, og så kom aftenens sidste nummer: "4th Chamber" fra "Liquid Swords". Den kære GZA følte sig dog også en smule træt og skred ved sit vers. Hvad bilder Wu sig egentlig ind?
Mathmatics spillede lidt breaks - Incredible Bongo Band og The Mowaks, hvilket crowden følte sig tilfreds ved at blive spist af med. Der bliver lagt op til den helt store juggle, men ganske symptomatisk for aftenen, så nåede man lige af at få følelsen af noget fedt kan ske, men så kommer der antiklimaks - dette skete også her, da Mathmatics fuckede sin juggle op. Kl. 23.40 bliver der så proklameret at der er t-shirt til salg, samt at Wu-Tang Clan eeeeeelsker Danmark - hold nu kæft!
Hvis Wu-Tang Clan rent faktisk havde love for Danmark, så ville de ikke spise folk af med en lidt over en times show for 400 kr, hvor rapperne bare skrider fra scenen, når de har lyst. De første 20-25 minutter var der knald på, og Wu-Tang var i hopla, men som tiden gik, så blev det mere og mere tydeligt, at der er interne stridigheder i gruppen: Ghostface skrider, GZA skrider, RZA og Deck er de eneste der gider gøre noget; men det største spørgsmål jeg har, er hvorfor der ikke blev spillet ét eneste Ghostface nummer? - Manden er jo den, der har udgivet flest gode soloalbums. Kan dette have noget at gøre med kontroversen omkring udgivelsesdatoen på "8 Diagrams" / "The Big Doe Rehab"?
I hvert fald virkede koncerten lidt som et RZA-show, som de andre fra Wu-Tang Clan hadede at være med i - og koncerten blev reddet af de første 20-30 minutter.
- Var det en underholdende koncert? Til tider, ja.
- Var det fedt at høre "36 Chambers"-klassikere? Ja da.
- Var det som koncert en god oplevelse? Hell no!
- Ville jeg føle mig snydt, hvis jeg havde betalt lidt over 400 for koncerten? Ja, også i den grad.