MURS - 3:16 The 9th Edition
I kapitel 3, vers 16 i Johannes evangeliet står der: ”For God so loved the world that he gave his one and only Son, that whoever believes in him shall not perish but have eternal life.” Kristne kalder det for Den Lille Bibel, fordi de mener indkapsler det budskab resten af Bibelen har. I 1999 udsendte MURS fra Bay-area crewet Living Legends en white label EP ved navn ”3:16” og hvad budskabet var på den aner jeg ikke, for den mildest talt uopdrivelig.
MURS er i mellemtiden blevet signet til Definitive Jux og har fået en del international opmærksomhed som en blanding af Californisk historiefortæller med tilbagelænet overskud og avanceret science fiction nørd. Nu sidder jeg så med ”3:16 The 9th Edition,” og på introen, hvor beatet skifter midtvejs ala Jay-Z’s ”Million And One Questions”, forklarer MURS meget præcist, hvordan den blev til: ”Got sober and got drunk again / got my boy from Carolina, picked up a pen / threw my nuts on the finishline I come(cum) to win.” Drengen fra Carolina er ingen ringere end Little Brother’s 9th Wonder, der leverer samtlige beats til albummet, og man må sige musik og lyrik går rigtig godt i spænd på dette projekt.
MURS er en dygtig rapper, men han er ingen tungetvister eller punchline automat, hans stil lægger et sted mellem klassisk Californisk story-telling og spoken word. Hans stemme lyder mærkeligt gammel, han er mørk, klar og næsten soulet i sin levering, hvilket giver hans raps et meget stabilt fundament. Det der slår en når man lytter til albummet er i hvor høj grad sangene handler om noget. Hver sang afdækker et nyt emne, og hvert nyt emne virker relevant for forståelsen for hvem MURS er. Det gør det spændende at lytte til albummet, men det gør det også svært at vælge hvilke tracks er gode og dårlige, for det er som om de alle sammen hører til.
Eftersom sangene altid har et budskab er der meget at tage stilling til på albummet. F.eks. på ”Bad Man,” som lyder hen ad 70’er soul med reggae vibe, med fedt voice sample, som MURS skiftevis rapper ind over eller bruger i tracket. Ved første øjekast bare er en sang, hvor MURS rapper om han er bad nok til at være det kvinderne vil have. Men lytter man efter viser det sig, kvinderne alligevel slet ikke vil have de slemme mænd, og hvad skal man så gøre?
Et andet eksempel er ”And This Is For…” som handler om, hvem rap egentlig er lavet til. Over en smuk violin-drevet produktion fra 9th Wonder løfter MURS sin meget sorte pegefinger mod de hvide rappere og fans:
”I feel I should have the Scans white rappers have / it’s sad, but that’s way it is / plus the reason that my album doesn’t sell like his / and don’t tell me you don’t know why the hell that is / it’s because he’s white, you can relate to his face / thru the years you’ve been told that black is unsafe / plus it’s only natural for yourself to be embraced, conscious or subconscious you can’t say that ain’t the case / only reason it took so long to take place, was up until now your only choice was 3rd Bass!”
Man kan være enig eller uenig, og selvom teksten primært lyder som om den er rettet mod Eminem, er det svært ikke spekulere på, hvorfor MURS har signet til en hvid (rødhåret!) rappers selskab.
Som sagt er det som MURS og 9th Wonder har fanget præcis samme bølgelængde, og det kommer nok tydeligst til udtryk på nummeret ”Walk Like A Man,” en epos i tre dele om, at bære våben. Første del er bygget over et klassisk funk bass sample, der fortsætter til skyderen droppes, hvorefter pige-kor, klaver og guitar overtager lydbilledet og fylder det med en religiøs stemning, da hans ven bliver skudt. Til sidst bliver tracket næsten filmisk, mens MURS udfører sin hævnagt. De bedste numre fra Bay-area helte som Too $hort, Digital Underground og Del har altid været historier, så det er kun rimeligt at MURS’ styrke ligger samme sted.
Albummet er kun 40 minutter langt, og der er ingen gæster på det. Som sådan er det et meget kort og minimalistisk album, men det sætter tanker i gang, der hænger lang tid efter CD’en er slut. Hvis dette, ligesom John 3:16 er en lille udgave af, hvad MURS handler om, glæder jeg mig til at følge resten af hans karriere. Jeg kunne godt savne at til tider monotone MURS flippede mere ud på albummet og eksperimenterede med leveringen, men det virker som hans stil, at rappe med en kontrolleret seriøsitet. I forhold til Def Jux debuten ”The End Of The Beginning” er meget forbedret, MURS er skarpere, historierne er bedre og emnerne er mere relevante. Når man oveni får en række fantastiske 9th Wonder produktioner, er der dømt ren smæk for skillingen. Og skulle man være i tvivl slås det fast med 9-tommer søm: ”Yes, 9th does really make these beats on Fruity Loops.”