ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Who's Your Daddy? - Big Daddy Kane!

Hvem er far til en hel generation af rappere, der ville være playere og pimps, men aldrig kunne matche deres fædrene ophav? Det fik vi lov til at opleve til Aarhus Took It – vejrudsigten melder naturkatastrofer! At sige, der var storm over Aarhus Took It er en underdrivelse. Selv en kompakt stenbygning som Ridehuset er truet af at blive blæst omkuld, når der direkte blevet varslet Big Daddy Hurri-Kane, Cold Chillin’s trumfkort, Juice Crew legenden og generelt hip-hop ikon lukker og slukker lørdag aften, og ligesom alt andet Big Daddy Kane foretager sig gør han det med stil. Det er meget passende Jøden, der introducerer frontmanden i ’Jews Crew’. Han gør det så man forstår det ikke bare er en almindelig koncert vi skal se, for Kane er definitivt en af verdens bedste, mest legendarisk, trendsættende rappere.

DJ’en sætter sin pladetaske ved pulten og varmer crowden op med et par moderne klassikere som ”Simon Says” og ”Ante Up,” der giver specielt meget tumult, da Lil’ Fame og Laze-E-Laze fra søndagens hovednavn M.O.P. huserer rundt ved scenen. Og så kommer han. Han er blevet tydeligt ældre og den firkantede Cameofrisure er blevet flettet til Cornrows, men man kan ikke være i tvivl, Big Daddy Kane står og rapper lige foran os. Big Daddy Kane kan egenhændigt krediteres for at få det hurtigtflydende rapflow til at lyde legende let, og det er han bestemt ikke vokset fra. Uden at anstrenge sig lægger han ud med et medley af vers fra ”Long Live The Kane” og ”It’s A Big Daddy Thing,” i et tempo der kunne tage pusten fra rappere i deres bedste alder.

Kane dominerer på scenen, mens DJ’en og en bodyguard-hypeman pænt holder sig i baggrunden og pludselig er man ikke længere i Ridehuset, men et drømmeland, hvor Kane overlegent, smilende kan levere sit bidrag til ”The Symphony” som var det bare 32 takter som alle andre: ”Cause rocking a party, yo it’s a small thing!” Da en af badeboldene, der ellers har fløjet gennem luften til de andre koncerter rammer scenen, konfiskerer body-guarden den pronto, det her er ikke kollegiedruk, det er galla, Big Daddy Kane er ceremonimester.

Festen fortsætter med klassiker efter klassiker og Big Daddy Kane lyder som om han har fået sin anden ungdom med solo-debut: ”R.A.W.” og der er ingen tvivl om han er raw-as-ever. Sæt-listen domineres af uptempo materiale selvom, der er masser af ballader i Kane’s bagkatalog, her er ikke plads til åndehuller. Det skulle lige være de gange Laze-E-Laze storgrinende indtager scenen tildels for at hype M.O.P. men det lader sig ikke skjule han er kæmpe Big Daddy Kane fan, og sammen med Lil’ Fame gør de deres bedste for a true publikum til at skrige af deres lungers fulde kraft, mens Kane nyder det i baggrunden.

Nervøsitetssveden melder sig på panden i crowden, da Kane annoncerer han ikke vil fremføre flere sange lige nu. Men det varer ikke længere end til DJ’en sætter ”900 Number” på og Kane med et entertainer-gen, der er DJ Kool værdig, kommanderer folk til at glide fra side til side og hoppe op og ned. ”Young Gifted And Black”, ”Warm It Up Kane” og alle de andre numre, man kan huske fra hip-hoppens guldalder bliver leveret som om Kane havde stjålet Deloreanen fra Back To The Future og sendt os alle tilbage i tiden. DJ’en får også sin velfortjente applaus for fremragende arbejde på ”Wrath Of Kane”. At Big Daddy stadig er en ladies-man, eller måske mere en ladybusiness-man demonstrerer han med den lille gåde: ”If you have 36 prositutes and 30 cent in your pocket, what you got?” Mens alfonseventyret fra Prince Paul’s ”Prince Among Thieves” sætter ind får vi svaret: ”Prove that hoes come a dime a dozen, baby!” Nummeret med det tunge beat, viser at Kane’s mere moderne materiale næsten kan nå samme højder som i senfirserne, og publikum modtager det med kyshånd. Kane benytter dels sine egne beats, men vi hører også nogle rå battlevers f.eks. over Prodigy’s "H.N.I.C." og a cappella.

Laze-E-Laze har efterhånden glemt sin besøgelsestid og afbryder nu vilkårligt, men Kane sætter ham hurtigt til vægs: ”Yo, Laze, you heard the new Pimp shit for 2004?! What’d the pimp say to the hooker with two black eyes?” Svaret kommer promte: “Nuthin’ he already told her twice!” I det hele taget er Kane’s tilstedeværelse på scenen omgivet af en afslappet atmosfære, hvor en tilskuer, der råber op til scenen får svaret: ”I don’t know what you’re saying, but you’re smiling so it was probably something good.” Et absolut højdepunkt er en tribute til døde hip-hop stjerner som Big Pun, Jam Master Jay, 2pac, Biggie og Big L, hvor Kane får crowden til at gå amok som hyldest til de faldne stjerner. Big Daddy Kane må siges at være den rigtige til at lede den hyldest eftersom han har arbejdet sammen de fleste af kunstnerne og han gør det med en sydstatspræsts autoritet. Da vi kommer til Big L tributen, fortsætter beatet fra DJ’en ud i ”Platinum Plus,” hvor Kane rapper sit vers så hårdt man overbevises om det er sandt når han siger: ”Half these niggers rappin’ now is wack to us!”

Publikum har været på koncerten igennem, og der kommer ekstra liv i dem, da Kane mens rapper tager en tur gennem scene-graven for at give sine fans high-fives. Utroligt er hans flow og breathcontrol stort set uforstyret af det, og man mærker effekten af de mange stadion-shows Juice Crew spillede i deres storhedstid. Mange venter på ”Ain’t No Half-Steppin’” og de bliver ikke skuffede. Kane ligger så tight på beatet man sendes gennem en centrifuge under ordene: ”The best oh yes, I guess, suggest, the rest, should fess, don’t test or mess, your highness / unless you just address with best finesse and bless the paragraphs - I manifest…!” Da han bruger mikrofonen som sove-bamse under linien: “Be sleepin’ on your rhymes ‘til I snart to snore,” vil jubelen ingen ende tager. Midt i nummeret afbryder DJ’en musikken og det er på tide publikum kommer på banen. Omkvædet synges som fællessang i forskellig højde, før Kane fortsætter hvor han slap, indtil han kan rejse hånden og proklamere: ”Hold up the peace-sign – assalam-alleikum!”

Det er muligt Jay-Z er blevet mangemillionær på at være en smart lyriker, der samtidig er en Brooklyn bad-boy og damernes ven, men Big Daddy Kane opfandt formularen før Jay-Z rørte en mikrofon.  Selvom man føler koncerten først lige er gået i gang har Kane faktisk underholdt over en time. Hans pionerarbejde med raplyrik har imponeret feinschmeckerne og hans showmanship går lige ind hos hip-hop turisterne. Mon ikke de sidste nonbelievers fanges da Kane som afsked hopper ned fra scenen og rapper et vers mens han stormer gennem publikummet og modtager props og skulderklap. Ligeså hurtigt orkanen blæste op, ligeså hurtigt forsvinder den, og Kane er ude af Ridehuset.
 
For en gang skyld må vi dog takke Gud for jokeren Laze-E-Laze, der ikke bare prøver at få Kane tilbage på scenen til et ekstra numre – han vil have ham til at spille med M.O.P. dagen efter. Til enorme ekstra-nummer råb kommer Big Daddy Kane på scenen for sidste gang og endnu engang blæser det op, mens Kane står i stormens øje, afslappet, smilende og overlegen, som om intet er nemmere end at lave den bedste koncert til Aarhus Took It

29/08/2004 - Lagt online af PTA

Relateret indhold på hiphop.dk

Denne artikel er en del af flgende tema(er):

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [161 - 170]
næste >< forrige Her vises [161 - 170]