Masta Ace in action @ Train, Aarhus!
Ved ankomsten omkring halv ti var Train allerede godt fyldt, og knapt havde jeg smidt jakken i garderoben og sneget mig op til scenen, før Per Vers entrerede scenen, eskorteret af Luco og Nappion. Der blev lagt ud med et par nye numre, først en rigtig opvarmningssang, hvor omkvædet gik noget i stil med "det brænder - brandalarm", og dernæst en hyldest til vagabonderne, hvor der blev kastet tommelfingre i vejret i bedste blafferstil. Det var egentlig meningen at Per skulle have optrådt med DJ Noize, men Noize var blevet forhindret, og havde derfor indspillet en undskyldning. Stort suk! Nappion gav gas med noget human beatbox til undertegnedes store fornøjelse, og derefter gav Luco et solonummer, der var dedikeret til skrævet. Meget god idé, og skrævet er klart et godt, gammelt ord, men jeg kan ikke just erklærer mig som tilhænger af den skingre sang.
Fraværet af DJ Noize var en streg i regningen, men der var kompensation i form af DJ Static, der nu gjorde sin entre på scenen. Dette var startskuddet til en mini-kavalkade af danske rappere. J-Spliff, Gisli, Nat-Ill og endelig Ufo & Yepha lagde turen forbi scenen og gav hver et nummer, til stor begejstring for publikum. Per leverede derefter en af sine altid hæderlige freestyles, hvorefter han rappede sig igennem sit meget underholdende og skarpsindige "2004 Resumé". Til sidst erklærede Per sin kærlighed til kaffe i nummeret "Black Power".
Alt i alt en hæderlig omgang Vers, men man kunne godt have ønsket sig lidt mere. De nye numre fungerede rigtig godt, men hele seancen med gæsteindslag virkede ikke helt for mig: Der manglede noget til at binde showet sammen, og Per spillede mere rollen som konferencier end som manden i centrum. Selv Luco og Nappions solo-optrædender virkede underligt adskilt fra resten af showet, og hvis det er meningen at denne konstellation skal turnere sammen, må man håbe at der bliver arbejdet lidt mere med sammenhængen i forestillingen.
Jeg havde på forhånd visse forbehold overfor Masta Ace. Det var tredje gang, han var på plakaten i Århus, og når store amerikanske stjerner nærmest får for vane at lægge turen forbi Danmark for at få lidt kærlighed, kan man godt blive lidt bekymret for, om de stadig er sultne nok efter at lave et ordentligt show - det er jo set før. Heldigvis forsvandt disse bange anelser som dug for solen, da Masta Ace gjorde sin entré. Han var akkurat lige så tændt, som da jeg første gang så ham til Århus Took It for nogle år siden.
Masta Ace spillede et utal af gode numre, og kom godt igennem sit repertoire. Stilmæssigt var der god variation, fra klassikerne, der fik salen til at koge, over til de mere personlige numre fra "Disposable Arts". Der blev set tilbage, hvor Masta Ace gav kærlighed og respekt til blandt andet Big Daddy Kane for at hæve niveauet, og der blev reppet Brooklyn, hvilket publikum var helt med på.
De gode gamle dage blev genoplivet med en omgang Juice Crew Trivia, hvor DJ AVee spillede klassiske Juice Crew numre af Big Daddy Kane, Biz Markie og MC Shan, og med Ace's vers fra The Symphony som den store finale, rappet af Ace selv, selvfølgelig.
Højdepunkterne for mig bestod især af numrene fra "Disposable Arts". Især "Block Episode" lød helt forrygende, og Wordsworth improviserede sig igennem Punchline's vers med linier om blandt andet GTA San Andreas. Også numre som "Hold U" og "Dear Diary" gjorde sig godt, mens Acknowledge er en sikker favorit. Det hele kulminerede i en længere personlig tale fra Ace om, at der var et par ting, han gerne ville sige til publikum i tilfælde af, at han ikke skulle vende tilbage og give endnu en koncert. Dette førte så til, at han begyndte at rappe "No Regrets" acapella, og hvis man nogensinde har været i tvivl om, at han mener hvert et ord af den tekst, så er man det i hvert fald ikke længere efter denne omgang.
Det var helt forbløffende at se, hvor meget kærlighed, der var i luften denne aften på Train. Når publikum blev bedt om at lave noget larm, larmede de, så taget var ved at lette, og fra første parket til de billige rækker nede bagved var der en sky af hænder i vejret på næsten et hvert tidspunkt. Hele interaktionen med publikum fungerede i øvrigt glimrende, og blev ikke på noget tidspunkt et dominerende element i koncerten, som man ellers har oplevet ved eksempelvis De La Soul. Der blev også plads til et enkelt lytterønske i form af "Ghetto Like", og selvom jeg personligt hellere ville have hørt "Slaughterhouse", når det nu endelig skulle være, kan man jo ikke just være utilfreds.
For mit vedkommende må det siges, at tredje gang er lykkens gang. De to første koncerter var begge aldeles fremragende, men denne lørdag på Train gik det hele op i en højere enhed. Masta Ace takkede Henning Winther for at invitere ham herover igen, og jeg vil gerne benytte pladsen her til at gøre det samme. Topkarakter for en opløftende oplevelse.
Billeder taget af Jølaw!