Memphis Bleek: M.A.D.E
(Roc-A-Fella/ Universal)
‘We’re the Roc-A-Fellas’
…Gangstas’
But not just any rapper could be made
If you become a member of Roc-A-Fella
You gotta be 100 percent from the streets
They can chase your name all the way back to your ol’ hood
(…)
It’s like a license to steel
It’s like a license to do anything’.
(…)
(Intro: ‘Roc-A-Fella Get Low Respect It’)
Shawn Carter aka Jay Z og de legendarisk-klarsynede Damon Dash og Kareem ’Biggs’ Burke manifesterer, med Memphis Bleek og hans tredje album M.A.D.E, endnu et svar på professionel strategisk entrepreneurship - meget symptomatisk for tiden.
Memphis Bleek er blevet sat her på jorden for at opretholde en vigtig status quo igennem sit talent: Jay Z som still going strong kongelig leder og Memphis Bleek, der er fint nok førende som hjerterknægt i det eventyrligt indflydelsesrige Roc-A-Fella. Bleek trak det sublime kort til hånden, som første signede kunstner på højborgen og (be)viser her på albummet, at han er lavet af Money, Attitude, Direction og Education.
Og kalder Krystle og Alexis til gadekamp, for Roc-A-Fella er et dynasti, ingen tvivl om det. Men et blåstempel uden at blinke? ’Licens til at gøre hvad som helst’?
Memphis Bleek er allerede en anerkendt og sikker rapper, men han gør ikke hvad som helst, men ’hvad som helst’ Jay Z gør. Med andre ord, glimter Memphis Bleek’s særegenhed i sit fravær, eks. med numre som ’We Ballin’, ’Murda Murda’ og ’War’, der preller af på en læser. M.A.D.E er tekstmæssigt all-ready made.
Tilbage på Jay Z’s ’Hard Knock Life’ fra 1998 introducerer Memphis sig ellers som ’New improved Jay Z’.
Den status lever han ikke op til på M.A.D.E.
Men hvis man nu ikke lige bider dér i æblet, og i stedet hægter sig fast ved udtryk, energi og gnister er albummet okay-doseret med interessante-nok elementer fra producerne og talentfulde features og samspil. Producere som Just Blaze, T.T and E Bass og Kanye West guider os rundt i Bleek/Jay Z’s musikalsk foretrukne stuer. Så fuckin’ rent, glat og bombastisk, eks. med numre som Just Blaze’s ’Round Here’ , der er dyb, dirty og røget. En bootypumpe i slow med hotness og guldtand ved Trick Daddy og T.I. Lige dér, i syndens syd, er Bleek velintegreret.
Videre på det Jay Z tilpassede nummer ’Hypnotic’ demonstrerer Just Blaze sine evner i at gøre beatet suverænt melodisk og vuggende med flirtende Herbie Man’sk tværfløjte, der triller Roc-A-Fella crewet Memphis B, Beanie Sigel og Jay Z runde, som flowet er bedst. Just Blaze er som kendt manden bag hittet ’Girls, Girls,Girls’ på The Blueprint 2001, og ’Hypnotic’ bliver da også mit hook på albummet. Just Blaze ligger også bund til de ret så pompøse farligheder i ’War’ og ’Hell No’, der er repetitions værker samt de storslåede blastere ’Just Blaze, Bleek & Free’ featuring Freeway og ’R.O.C’. Kodeordet er orgel. Ingen undren, at Dr. Dre har vist interesse for Just Blaze. Det rocker og ruller, bouncer og shaker, med scratch godt motiveret og stemt ind til de tempobastante produktioner.
Producerne T.T and E. Bass (Cam’ron, Fabolous, Freeway m.fl) samt den pladeaktuelle Kanye West udfolder jævn-værdige ballader og R&B arrangementer, der styrkes af de vidunderlige gæstevokalister i Rell, Latif og Donell Jones. Sidst nævnte lægger vokal til Michael Jacksons ’P.Y.T’ på Kanye West’s cute produktion ’I wanna love u’ . Nate Dogg assisterer ligeså Memphis Bleek’s søde side på nummeret ’Need me in your life ’, der genkalder Mtume’s 80er lyd – en god idé for produktionen. Ærgerligt det ikke slår helt igennem. Men der mangler sjæl! Ægte kniv og gaffel, der appetitligt vil i bøffen.
- Lidt kød har vi dog flere steder, eks. med de altid veloplagte gale M.O.P.’s, der opråbende hæver nummeret ’Hood Muzik’ . Igen er det features der nævnes, men Memphis Bleek viser faktisk også her, at han har ok. fod i slummen. Beatet er råt, skærende og horisontalt med konstante lilletrommer, der prikker så frækt til bassen, at det bliver en (kort) oplevelse værd at tune ind på.
Når det så er slut med navne, netværksforbindelser, toner i tiden af arabisk musikalitet, kompositioner og keys in ’Z-minor’, kraftfulde eksplosionsbeatZ og show off street-glamour på Roc-A-Fella sidder jeg småflad tilbage og tænker på, hvad der egentlig foregår bag Bleek’s blik.
M.A.D.E er et album mange finder velproduceret og opdateret, mindre finder dybden. Og når ’Tina på tretten’ frejdigt og frit skriver sine top fem solister ind på MTV’s site: 1) Jay Z, 2) Memphis Bleek 3) Eminem 4) 50 Cent 5) Lil Kim, siger det lidt om, hvor Bleek/M.A.D.E placerer sig på konkurrencens landingsbane. Potentielt i toppen af champagneproppen, der suser og bruser med bravur, så let som når et korthus falder til jorden.
- Jeg tager hverken skade eller videre notits.