Sicknature: The Outbreak
I samme mundfuld luft som jeg fik sagt min mening om dansksproget rapmusik, hyldede jeg for nylig de få engelsksprogede rappere, vi har her i landet. Nu er der kommet 2 nye udgivelser med sådanne, og jeg må igen konstatere, at de er sgu dygtige de knægte.
Sicknature - som tidligere kaldte sig Acorn, og som havde rimelig succes med sin debut på albummet "The sicknature", har netop udgivet sit andet album ”The outbreak” på Playground Music. Han har selv produceret samtlige numre på albummet, enkelte af dem i samarbejde med Jesta, og det må siges at være en succes. Vi har i længere tid vidst her i landet at Acorn/Sicknature var et stort talent rent lyrisk, men jeg må sige, at det i høj grad ligeså meget er på producersiden, han imponerer mig. Han mestrer mange forskellige stile – lige fra den supersprøde New York produktion over den slamming Westcoast til det mere melankolske og eftertænksomme. Det er en fornøjelse at lytte til, for det medfører, at albummet aldrig bliver kedeligt og ensformigt.
Intronummeret "On the map" er en perfekt start på et album. Sicknature taler om, hvordan han er nået så langt over et superfresh track, der slutter med et kor, der synger "putting Denmark on the map". Det er bare sådan et nummer, hvor man føler, at alt klapper.
Stilmæssigt ligger Sicknature meget op ad Royce the 5"9. Både måden han skruer sine sætninger sammen på, hans stemme og flow minder meget om denne superfede amerikanske rapper. Så det er jo ikke så skidt i sig selv. Det der får mig til at tro, at han måske oven i købet er Sicknatures rollemodel, er produktionerne. Måske især på nummeret "Ouch" skinner dette igennem.
At Sicknatures talent er anerkendt understøttes i den grad af de besøg, han har med på denne skive. Først og fremmest J-ro og Tash fra Alkaholiks, men også Coolio har lagt vers ind, og man må sige, at uanset om man så er til "Gangsters paradise" eller ej, så er det en kapacitet at få som gæst på sit album.
Tha Alkaholiks viser sig første gang på nummeret "Zip on the fluid", som i bedste Liks-stil er en hyldest til alt med procenter, der kan hældes indenfor vesten. Tracket er som skåret til de to vestkyst-drunkies, og de viser, at de bestemt ikke har glemt deres skills. J-ro får da også lige smidt det karakteristiske Liks-mantra: "When I drink, drink im drunk, im drunk – drink, drink, im drunk, drunk"
Der er dog også plads til større tanker fra Sicknature på albummet. På nummeret "Speakin from the outside", med en versopbygning der får mig til at tænke på Jay Z's "22 twos", filosoferer Sickna over de problemer, der er alt for mange af :
"Too few people follow the passion – too many is defined by the color their wrapped in / too many hatchets not getting buried – too much hiphopbeef not necessary".
Og han fortsætter i omkvædet:
"I see hunger, pain, filth, dirt – man get raped by cancer, AIDS – I am afraid its planetmade"
Det er i det hele taget et vellykket knowledge-nummer, der viser, at Sicknature også har en mening om de store politiske og menneskelige problemer, der omgiver os.
"F.A.M.I.L.Y" er Sicknatures ord til hans homeboys. Jeg kan rigtig godt lide ideen med at pay respect til sin posse og sine homies, men det bliver bare nemt for sukkersødt og "I´ll be there always"-agtigt, og det gør Sicknatures forsøg desværre også. Især omkvædet sunget af Maia er ganske enkelt bare ikke resten af albummet værdigt.
J-Ro viser sig igen på nummeret "Do it big". "If you gotta do – do it big, You cant stop my hustle, man, I gotta live, I travel round the world just to handle my biz..thats how it is". En supertight westcoastproduktion danner baggrunden, og de to rappere leverer varen lyrisk. De tager godt over fra hinanden, og især i sidste vers, hvor Sickna rapper den første bar dobbelttempo, får vi endnu en prøve på hans store talent. Der skal efter min ydmyge mening meget til at overshine J-ro, men det synes jeg faktisk Sicknature gør på det her nummer.
"Sacrifice" er endnu et nummer, der stikker lidt dybere end som så. Hvad skal man som menneske give afkald på, for at nå sine mål? For Sicknature er musikken hans liv, siger han i omkvædet, men han har ikke brugt tid nok på de vigtige ting som familie osv. Det er en dygtig, melankolsk produktion. Et sørgmodigt klaver danner sammen med nogle strygere en lydmæssig kulisse, der er som skabt til eftertanke, og koret der messer "nothing comes without sacrifice" underbygger denne stemning.
"Somebody stop me" er igen featuring J-ro, og igen viser de collabo sig at være en god ide. Det er sammen med de andre nogle af pladens højdepunkter. J-ro er altid værd at høre på, og det er som om hans presence på numrene gør Sicknature 10 % bedre. Men det må jo også være en stor motivationsfaktor at spitte på samme nummer som J.
Albummets efter min mening bedste nummer er "Right & Exact pt. II". Produktionen er supertight, og det er i den grad skabt til Sicknatures aggressive rapstil, og så er jeg en sucker for wordcuts, og DJ Hottkutt fyrer den godt op her.
"Slip Away" feat. Coolio er en rigtig partybanger. Det er præget af en tydelig discolyd, der bare tonser derudaf. Det passer meget godt til Coolios flow og stemme, men jeg synes, det er et af de mere ligegyldige numre på albummet. Omkvædet fungerer dog ok, og er igen med additional vocals af Maia.
"Put you in my rhyme" er outtronummeret, hvor Sickna henover et blues-/everlastinspireret beat filosoferer over, hvad det er der inspirerer ham til at skrive, og at uanset hvad han bliver udsat for, kan det ende i et rim.
"The outbreak" er endnu et eksempel på, hvor dygtige og innovative engelsksprogede rappere, vi kan præstere herhjemme. Det står i stor kontrast til evnerne hos de dansksprogede nu til dags. Det er som om, de engelske rappere tager hiphoppen lige lidt mere seriøst end de danske. De virker ærligt talt meget mere modne. Det handler om at turde stå ved det, man er og turde have modet til at forsøge. Det har Sicknature. Det er gadefortællinger, som de hører sig til i hiphop men uden nogen forherligelse af såvel kokain, billige tøjter og anabole stereoider, som det ofte hører sig til i visse kredse af den danske rap. Det er herligt befriende at høre livet skildret gennem rap af én, der ikke lyder som om, han lige er flyttet på ungdomspension og tager streger og ryger galar hver dag. Når altså han ikke lige laver sommerhusknæk.
Derudover må jeg sige, at han som producer også leverer noget af det mest gennemarbejdede, jeg har hørt herhjemmefra i lang tid.
Jeg er af den overbevisning, at vi kommer til at høre meget mere til Sicknature i fremtiden. Mon en lidt større collabo med J-ro, som jo er bosat i Malmø er utænkeligt? Man kan håbe. Det her tegner i hvert fald godt for Sickna's fremtid.
"Sickna´s gonna rub it in your face!"