De La Soul i Vega fredag d. 6. maj.
Party over here......
The Plugs a.k.a. Posdnous, Trugoy og Maseo a.k.a. De La Soul gav os i den grad et brag af en fest fredag aften i Vega, hvor der var dømt koncert på old school manér.
Jeg troppede med vilje en time for sent op til Vega, idet jeg havde set, at det var Ikscheltaschel, der skulle være opvarmning. Det er mig fuldstændig ubegribeligt, hvorfor man hyrer dem til at varme op for en gruppe som De La Soul - kunne man ikke finde andre til det? Desværre kom jeg, så jeg kunne se/høre de sidste 4 numre med gibberish. Det havde sikkert været meget sjovt til en Åh Abe koncert eller til Skive Beach Party, men det var i den grad malplaceret i går til De La Soul.
Nå....Da klokken rundede 23.30 gik Mase endelig op bag pulten, hvorfra han de første 5 minutter fyrede op for nogle A Tribe Called Quest klassikere: "Scenario", "Bonita Applebum", "Check the Rhime" for at nævne et par stykker, og det virkede som om, publikum diggede det. Så kom Posdnous og Trugoy på scenen også til "Verbal Clap".
Fra starten var det helt klart, at De La Soul dedikerede en stor del af deres optræden til den - synes jeg - meget oversete disciplin hos mange kunstnere: Crowd participation. For mange af de kunstnere, der kommer til DK, består dette begreb i at bruge X antal minutter på hyldester til afdøde kunstnere og en heller ikke uanseelig tid til hiphop-klassiker-quizzer, hvor publikum skal synge med på udødeliggjorte sange fra 89. Det er også fint nok, men De La Soul kører det old school. "Party over here...", "Where is the party at?" samt "When we say....you say...." er alle brugt mange gange før, men de virker sgu efter min mening. Publikum i går var helt på i hvert fald, og der opstod en intern konkurrence blandt crowden om at være de vildeste - synes personligt selv "The people in the back" vandt den dyst - nok fordi jeg selv var dér og i den grad fik brugt mit stemmebånd fredag aften.
Den gamle forsamlingssal var fyldt med positive vibes, og det skyldes selvfølgelig et langt stykke af vejen et tændt publikum, men De La Soul skal godt nok også have deres del af æren for det. Hele deres show er præget af positivitet og kærlighed. Kærlighed til livet, mennesker, hinanden og ikke mindst til hiphop. Det er tydeligt, at de tre aldrende hiphopikoner elsker det de laver, og at de brænder for hiphop på en måde, man desværre ser meget sjældent. Eksemplificeret blandt andet ved at Posdnous´ stemme røg ca. halvt inde i showet, men han fortsatte ufortrødent, for som han sagde: "This is hiphop". Der var nok mange andre kunstnere, der havde forkortet showet væsentligt for at spare sig selv. Et andet eksempel på den positive vibe er, da en utrolig larmende crowd har sunget fødselsdagssang for en meget rørt Maseo, og han siger: "You see this smile on my face? I just cant get it off". Alt i alt var det helt i Zulu Nations ånd: Peace, love, unity and having fun.
Derudover var det meget positivt for mig, da Maseo huskede folk på, at de skal "study", og at folk gik buckwild over den udmelding. Har stadig mareridt om en meget varm sommerdag på Loppen, hvor crowden blev spurgt, om de var droppet ud af High School, og folk gik helt amok. Så det var endnu en positiv ting ved denne aften - de folk der var der, var åbenbart mere educated, end det var tilfældet til Non Phixion i sommers. Generationsforskelle???
De La Soul spillede et sæt bestående af en god blanding af gamle klassikere og nyere numre - enkelte fra den nyeste skive "The grind date", som udkom i vinters. Jeg synes dog, der manglede enkelte klassikere i deres sæt, som jeg i hvert fald gerne ville have skreget med på. Hvor var for eksempel "Say no go" (udover på vinyl til sidst), "Eye know" og "The magic number"? Jeg havde i hvert fald ikke klaget, hvis hele seancen med piger på scenen var blevet droppet til fordel for ovenstående numre. For folk der ikke var til stede, kræver det måske en forklaring. De La Soul vil gerne lave en hyldest til kvinderne, så de hiver ca. 50 tøser op på scenen. Jeg synes bare, det er uinteressant at se 50 MTV-tøser te sig, som om de var til Grind Show. Det eneste man ventede på, var at én eller anden kom ind og klaskede stjerner på røven af dem. Og det varede immervæk 10 minutter.....det gider jeg sgu ikke. Slet ikke hvis det er på bekostning af noget andet og federe som f.eks. "Say no go".
Efter 1 time og 45 minutters fest gik De La Soul af scenen, men de blev hurtigt råbt og klappet ind igen for at give et par ekstra numre. Så gik Pos og Trugoy af, mens Maseo blev stående og holdt en enetale for crowden om, hvor fedt det havde været, og at De La altid ville være der.
Alt i alt leverede De La Soul stort set samme show, som det var tilfældet i december i Århus, og denne anmeldelse ligner derfor måske på nogle områder den, Jokke I´et lavede derfra. For mig at se var den store forskel på de to shows energien. Både blandt publikum - som var meget flere og meget mere på i Kbh end i Århus - men også blandt de tre De La medlemmer. Det var en forrygende koncert fredag aften i Vega, hvor der var meget få kritikpunkter.
Så kan vi bare håbe på, at det passer, når Maseo siger: "20 years of friendship, 17 years of hiphop - and many more to come".
Playliste (lavet efter albums, da anmelderen ikke fik skrevet rækkefølgen ned).
3 feet high & rising
"Me, myself and I"
"Buddy"
"Potholes in my lawn"
De la soul is dead
"A rollerskating jam named Saturday"
"Ring Ring Ring" (ekstra nummer)
Buhloone mindstate
"Breakadawn" (ekstra nummer)
"Ego trippin pt. 2" (ekstra nummer)
Stakes is high
"Stakes is high"
"The bizness"
AOI: Mosaic thump
"U can do (life)"
"Oooh"
"All good"
"Declaration"
"U dont wanna b.d.s"
AOI: Bionix
"Baby Phat"
"Bionix"
The Grind Date
"The grind date"
"Verbal clap"
"Much more"
"Rock co.cane flow"