En legendarisk aften på Vega!
Til det sidste var jeg tvivlende. Selvom han havde spillet i Århus mandag, tænkte jeg, at han nok alligevel ikke kom, sådan som det er sket mange gange før. Master Ace kan man altid regne med, så jeg vidste, at der ville gå et eller andet ned i Vega onsdag aften, men KRS har overrasket negativt før.
Nu skete det endelig.....Manden som er indbegrebet af hiphop. Manden som har givet os kæmpemæssige klassikere. Manden som bragte os det første ghetto/gangster- og bevidsthedsrap var i København, og det skulle vise sig at blive en event af dimensioner, da han sammen med Master Ace gav show i Vega.
Koncerten var sat til at gå i gang kl. 20, og på trods af at vi alle har fået strenge ordrer om at være der til tiden, fordi lortet ville gå ned præcis kl. 20, stod Noize stadig og cuttede plader op kl. 20.50. Så meget for præcision. Men det var også lige meget for stemningen var helt i top, og Verdensmesteren viste, at han stadig er yderst overbevisende på de to hjul. Især hele hans Snoop-sæt, hvor han bl.a. jugglede i "Drop it like its hot", var alt alt for vild. Det var sgu godt at se ham igen, især fordi jeg i den grad har været skuffet over, hvor lav DJ-standarden er blevet herhjemme. Nok om det!
Klokken 21 præcis gik det så endelig løs. Noize proklamerede, at nu var det tid....Master Ace var klar bag scenen, og at han havde et nice crew med til dagens anledning. DJ A-Vee stod allerede bag decket, da Wordsworth kom løbende ind på scenen, og crowden var på med det samme. Der gik ikke mange minutter før Ace også entrerede, og han var akkurat lige så karismatisk og energisk, som han altid har været, når han har spillet her i DK.
Lad det bare være sagt med det samme; Jeg var ekstremt skuffet, da Common aflyste. Sidst jeg så Common, fyrede han op for et klasse-show på Loppen, og derudover har han nok den mest hypede LP ude lige nu, så jeg havde set frem til at høre ham i Vega sammen med KRS. At det så var Ace der skulle afløse var egentlig ok, fordi man ved, hvad han kan levere, og måske turde arrangørerne ikke tage nogle chancer med nogle, de ikke vidste hvad kan. Men...... Når man har set Ace 3 gange, ville man lidt ønske sig noget nyt. Dette blev dog gjort godt og grundigt til skamme, for han leverede noget af det fedeste, jeg - som efterhånden gammel rotte i faget - har set. Et supertight show, hvor alt bare hang sammen ned til mindste detalje, og hvor hans og Wordsworths sammenspil, energi og attitude på scenen var en nydelse at se på.
Man kunne se på Ace, at han nød at være tilbage, og man kunne mærke og høre på publikum, at de nød at have ham i København igen. Så der var bare lagt i ovnen til en rigtig fed oplevelse. Han spillede alle de numre, jeg gerne ville høre med et par undtagelser, og publikum var i den grad på. På et tidspunkt i forbindelse med noget crowd-participation tror jeg, crowden råbte i over et minut, så KRS må have siddet omme bag ved og været mere end småtændt på at komme på scenen selv.
Hvis vi lige bliver ved crowden, så var det en fornøjelse, at der var så god energi og så positive vibes i rummet i går. Jeg har stadig mareridt over den oplevelse på Loppen for et år siden, hvor Non Phixion også spillede, og folk stolt råbte "Yeah", da Ill Bill spurgte, om der var nogle, der var droppet ud af skolen og røg hash dagligt. I går var det det modsatte scenarie. Ace spurgte, hvem der skulle op og på arbejde eller i skole i morgen, og folk råbte som gale, og han spillede "The Grind" som hyldest til dem. Var det mon en mere veluddannet og hårdtarbejde crowd i går? Det var i hvert fald herligt, at vi denne gang ikke fremstod som en flok hashrygende college-drop-out crackheads, men som intelligente og hiphopelskende homeboys og - girls, der gav den godt og grundigt op for København og Danmark. Og da Ace gerne ville have, at vi gav den op "one time for Brooklyn" og han spillede "Crooklyn", var det også helt i orden.
Udover at give såvel klassikere som nyere numre, viste Ace, at han også kan freestyle. Igen til crowdens store fornøjelse, og bifaldet ville ingen ende tage, da han sluttede med at sige: "If JaRule sings that song, im gone", som en lille bemærkning til Aces ringeagt af Ja og den slags hiphoppere. Set over et helt show var Ace fuld af love, men han var også lige ude med konkurrence-riven et par gange bl.a. i ovenstående eksempel, men også til alle de nye mc´s, som for at slå deres navn fast lige skal disse en garvet mc som ham selv.
"To all them upcoming rappers, this is what you gotta do.....pay homage and respect", og så spillede han diss-nummeret til bl.a. High & Mighty "Acknowledge".
Jo, der var mange højdepunkter til Aces show. For eksempel da han og Wordsworth kommer ud med hver deres paraply og spiller det superfede nummer "Take a walk". Eller da Ace under "Block Episode" skyder Wordsworth med mic´en, og han bliver liggende på jorden, mens han rapper videre. Eller da han lavede Juice Crew trivia og sluttede med at spille hele "The symphony". Eller da han spillede "Don't understand", "Saturday night live" og "Me and the Biz". Men der hvor hårene virkelig rejste sig på armene af mig, var da Ace var gået ud, Wordsworth havde fået ham ind igen ved at spille Aces yndlingsnummer fra hans nye LP (de numre han spillede var i øvrigt for fede), og han så rappede "No regrets" accapella og gik direkte over i "Good ol´ love". Det var ganske enkelt fantastisk. Måske også fordi han lige havde sagt, at det måske var sidste gang, han nogensinde kom til Danmark, så gav den lige lidt ekstra på følelsesbarometeret, og så var det i øvrigt for fedt for en gangs skyld at kaste L´s op for "love" og ikke for Big L (No disrespect).
Ace gik af scenen igen - denne gang for good, og nu stod jeg så med tanken, at der nok lige ville gå en god halv times tid, før KRS gik på. Men han må have tænkt, at den crowd skulle holdes til ilden, så han gik lige på, hvilket var rigtig fedt, for publikum var virkelig i stødet, og en pause havde måske gjort, at man skulle have startet lidt op igen.
Det vi nu fik serveret, var intet mindre end en lektion i, hvad ægte hiphop er. Ud på scenen kommer to rastafarier dansende. Den ene omkring 2 meter høj med en ikke uanseelig næse. Den anden omkring halvt så stor men med klodens største smil på. KRS og Chief Rocker Busy Bee fyrede op fra start med "Mc's act like they dont know", "Sound of the police" og "South Bronx". Så var der ligesom lagt op til den ene klassiker efter den anden, og det fik vi. Når man har så stort et bagkatalog som KRS, er det svært ikke at skuffe folk, og der var da også numre, jeg gerne ville have hørt, men alt i alt var valget af numre fortrinligt.
KRS udstrålede gennem hele showet, at han elskede at stå på scenen. Faktisk var han nogle gange så energisk og gearet, at man - hvis ikke man vidste bedre - skulle tro han var på ecstasy, så meget smæk havde han på. Og Busy Bee havde det samme store smil på fra start til slut, og han gav den godt op som old school hypeman.
Scenen blev fyldt med B-boys lige fra laboratorieassistenter til Schwarzkoppf-kopier, og da "Step into a world" bragede ud af systemet, gik de skiftevis ind og viste deres skills. Det var en superfresh ting, synes jeg, og da DJ´en (som jeg aldrig fandt ud af om hed Cheese, Cut Cheese eller hvad fanden han hed) lavede et rigtig fedt show på pladespillerne, gik hiphop op i en højere enhed. Det eneste der manglede var en røvfuld malere, så havde det været fuldendt. Det der irriterede mig lidt var, da Breakerne kom ind igen til slut i showet for at breake igen. De er dygtige - ingen tvivl om det. Men de har altså lidt tendens til gerne at ville have alt fokus og stjæle opmærksomheden, og nu var det altså KRS, vi var kommet for at se denne gang.
At det var true hiphop blev også cementeret af, at KRS fyrede op for den ene megatight freestyle efter den anden. Det var så overbevisende, når han rappede om crowden, at man skulle tro, han havde skrevet i forvejen. KRS og Busy Bee fik virkelig publikum op at ringe med deres crowd-participation. "Real hiphop....", blev der sagt, og publikum responderede alt efter, hvor man stod "is over here". Og da KRS lige skulle prøve af, hvor crowden var vildest med hans "Ringdingedingdingdingdingding"-ting, løftede taget på Vega sig.
KRS fortsatte med at fyre klassikere af. "Ah yeah", "Love´s gonna getcha" og "I can´t wake up" fik alle folk i salen til at skråle med af deres fulde lungers kraft, og da han spillede "The bridge is over" kulminerede det hele - "The bridge is over, the bridge is over.... Biddybyebye!!"
Chief Rocker Busy Bee, som hidtil havde været en superfed hypeman for KRS, fik også lov til at shine lidt. Over kendte instrumentaler tog han os tilbage i tiden. Til den tid hvor man ikke behøvede at sige det helt store i et rim, for at det var fedt, og når han synger "Bombiddybomdebangdebangdiggydiggy", er der sgu stil over det. Busy Bee leverede real Old School i ti minutters tid, og han fik også sagt, at hans nye single udkommer nu her på Nervous Records - det var sgu fresh at se den "gamle" mand (han må vel være omkring 50 efterhånden) have så meget energi og få så meget respekt for hans enorme betydning for vores kultur.
Umiddelbart efter Busy Bees showcase gik KRS af scenen, men der gik dog ikke mange sekunder, før han stod der igen med scenen fuld af B-boys, som igen gav den op midt på scenen. Så lavede han "A friend" og første del af "Hiphop vs. Rap", og så gik de begge af scenen igen og efterlod crowden hungrende efter mere hiphop. Det blev det dog ikke til, men de i alt godt og vel 3 timer skuffede vist ingen i salen, og den gode stemning, som folk havde været i, kunne man fornemme bredte sig til de tilstødende lokaler og til gaden foran. Jo, folk havde fået lige nøjagtig den store oplevelse, de var kommet for at få og måske endda lidt til. Det var hiphops ægte værdier - peace, unity and having fun - der var i højsædet onsdag aften i Vega. Kunstnerne var på, og det var crowden i den grad også. Jeg tror aldrig, jeg har set så tændt et publikum, som det var tilfældet til her.
Hvis der skal smides lidt malurt i bægeret, må det være efter tourmanageren (den fede stodder i en hvid skjorte), som helt klart troede, at han styrede begivenhederne, og at vi også var kommet for at se ham. Hold da kæft han var irriterende at se på. Da han - inden KRS lavede ekstranumre - begyndte at rydde op på scenen, kogte blodet sgu i mig.
Derudover er der sgu nogen, der fortjener at få et par alvorsord med på vejen: Jeg synes, det er en superfed gimmick, at folk smider t-shirts og kasketter op til kunstnerne på scenen. Men hvad sker der i hovedet på folk, som smider med øl og vand? Heldigvis lod hverken KRS eller Busy Bee sig bemærke af det, men vi kunne have stået i en total nedturs-situation, hvor de ganske enkelt ikke gad det pis. Tænk jer nu lidt om - eller lad være med at drikke!
Det var en erindringsværdig aften på alle punkter. Noize, som viste at han stadig har det i sig. Master Ace, som gav sit bedste og måske sidste show i Danmark. Wordsworth, som viste sig som en yderst skilled freestyler, og nok fik solgt nogle albums på sin performance i går( I hvert fald til mig). Chief Rocker Busy Bee, som kastede old school glans over forestillingen. En mere end tændt crowd, som gav os alle - og måske især kunstnerne - en fed oplevelse. Og sidst men ikke mindst, The Teacher - KRS One - som gav os ægte hiphop i topklasse. Hvad mere kan man forlange? Den bliver sgu svær at slå!