Det fynske hiphop-kollektiv Fler Farver består af - og nu citerer vi crewet selv - seks drengerøve der rapper, beatboxer, dj'er, producerer, laver video og grafik.
De seks medlemmer bærer navnene Navle, Dambo, Hr. Nielson, Mista Fup, PMJacob og DJ Nice, og hvis man kigger på gruppens hjemmeside, så vil man opdage at d'herrer ikke er helt blottet for humoristisk sans og en ordentlig portion ironi.
Crewet har tidligere i år udgivet cd'en "Fler Farver - Bekender kulør", der består af 14 tracks og en 12-siders booklet - en udgivelse de har fået lov til at promovere adskillige steder rundt omkring i landet, bl.a. Roskilde Festivalens skatescene... og nu: Aarhus Took It!
2006: Fler Farver - Bekender Kulør
Hjemmeside: http://flerfarver.dk/
MySpace side: http://www.myspace.com/flerfarver