Kasper Spez kommer oprindeligt fra Langeland, men har siden 2003 boet i den danske hovedstad, hvorfra han har opbygget et solidt ry som en af dansk raps mest lovende kunstnere.
Indtil nu har Spez skabt opmærksomhed omkring sig selv som en del af undergrundsgruppen Kontra Crew, der hører til blandt den absolutte top af undergrunden, men senere i år udkommer så hans første solo-udspil, der bærer titlen "Love Junkie".
"Love Junkie" udkommer ganske få dage efter at Kasper Spez har optrådt til Took It, så mon ikke publikum kan forvente at få en hel del smagsprøver på hvad EP'en kommer til at indeholde. Det er Spez' Kontra-kollega Es, der har stået for produktionerne på ep'en, hvilket absolut ikke gør den mindre spændende.
Kasper Spez har medvirket på en hel stribe danske udgivelser, bl.a. DJ Typhoons "Gadeplan", "Viva la Gadehiphop", Mista Mats "Milepæl" og Bruns "Alting kan forandres".
Spez' solo-EP, "Love Junkie" udkommer den 9.oktober 2006.
Officielle site: http://www.kasperspez.dk/
MySpace side: http://www.myspace.com/kasperspez