Først og fremmest vil jeg gerne undskylde forsinkelsen.
Den eneste nogenlunde reelle undskyldning jeg kan komme op med er, jeg simpelthen har haft svært ved at gøre redde for mine tanker om MC's Fight Night. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i min oplevelse af aftenen, uden at gå i detaljer ved hver eneste runde og diverse linjer fra de 16 rappere. Bare en generel statusrapport fra en Lørdag aften i Oktober hvor folk var samlet for at få en på opleveren i Kb-Hallen. En aften hvor du kan heppe på din yndlingsrapper, pisse over kors med en kendis på toilettet, eller bare læne dig tilbage og nyde det store show som er blevet formet til dig. En blandet oplevelse. Kort sagt; men så let slipper jeg jo naturligvis ikke. Og det gør I heller ikke.
Ankomst fungerede fint. Udover det lignede der var holdt 6 halballer samtidig ude foran KB hallen den aften, så var der god stemning og folk var tilsyneladende glade for at se hinanden igen. Som alle andre store hiphop begivenheder i Danmark, så er det jo netop på disse tidspunkter, der er en god mulighed for at hooke op med nogle af de bekendtskaber man ikke ser så tit. Og det gjorde de. Dejligt at se.
Kb Hallen er stor. Meget stor. Det har selvfølgelig både sine gode og dårlige sider, men jeg skulle hilse og sige, at der da saaagtens kunne ha investeret i et toilet og en bar mere. Nå! men min gode kammerat finder mig en plads, og det hele går i gang. Men ikke med et brag. For vi starter med det alle snakker om. Det der har berørt så mange mennesker i hiphop miljøet rundt omkring i Dk. Den tragiske skæbne der skulle overgå Martin Preacherman tidligere på året. Manden i midten var ufrivilligt skiftet ud, og spørgsmålet var nu, hvordan det hele skulle gribes an. En tilsyneladende vanskelig opgave på papiret, men med kontrol, overskud og naturlig charme klarede den nye vært Jøden sig igennem aftenen og vandt hurtigt plads i tilskuernes hjerter. Efter et lysbillede-show og et minuts stilhed til ære for Preacherman, gjorde tre dommere sin entre, godt bakket op af en veloplagt Dj Static, som fra sin nærmest alterlignende residens, jonglerede med alt fra støvede new york beats til club bangers hele aftenen.
Alle freestylere virkede veloplagte og klar til kamp, godt bakket op af deres respektive homeboys, som sædvanligvis supplerede dem frahver deres ringhjørne. Det er altid en fornøjelse at se, hvordan de forskellige rapperes stil skinner igennnem i deres valg af intro-musik. En personlig favorit er Henrik Hass, som altid er kæk og i godt humør med vittige linjer uden så meget "knep din mor" attitiude. Den unge Hr Hass havde i dagens anledning valgt at lade den synnejyske rap-machine L:Ron:Harald stå for hans intro, og det var klart noget som folk kunne forholde sig til. Jeg synes faktisk at man generelt ikke oplever noget storsnudet hovedstads snobberi når det gælder MC's Fight Night.
Den tidligere vinder Kejser A, har tilsyneladende vundet en stor plads i publikums hjerter, udelukkende fordi han er dygtig til det han laver. Selv samme stod også for den bedste runde den aften efter undertegnets ydmyge mening; men det er her man desværre må gribe sørgmodigt ud efter "nej-hatten". Og den blev jeg modvilligt nødt til at iføre mig, da det kom til rent faktisk at lytte efter hvad de unge talenter havde at byde på rent lyrisk. For den går åbenbart bare ikke med Kb Hallen. Stedet er simpelthen for stort til at lyden kan fungerer optimalt til sådan et arrangement. Ganske vist kan man opfange nogle linjer, men generelt er det usædvanligt svært at følge med i hvad der bliver sagt. Sidste år mindes jeg at bide den dårlige lyd i mig, for det var jo første år i Hallen, for al begyndelse er svær som man siger, og selvom stemningen er alle pengene værd, så er det ikke specielt fedt i længden, at skulle sidde og fange sig selv i at juble over en linje, udelukkende på baggrund af man rent faktisk kunne høre hvad der blev sagt. Men "what the hell" tager man sig selv i at sige og nyder aftenen på trods af den dårlige lyd. Det er jo stadig en fantastisk aften, og selvfølgelig er jeg på min plads næste år igen. Selvfølgelig.
Udover den gode indlevelsesevne fra publikums side, tog jeg mig selv i, at sidde og kigge lidt rundt på de forskellige pladser, hvor alskens aldersgrupper og forskelligheder var samlet. Til tider var der utrolig meget snak på forskellige pladser, uden at fokus egentlig var på hvad det hele handlede om. Bokseringen; det virkede nærmest som om, at mange havde en Hiphop-jam opfattelse af arrangementet. I ved, nogle står/sidder intenst at lytter efter hvad er bliver sagt foran scenen, resten står i baren og snakker højlydt om alt andet. Mærkeligt.
Som jeg nævnte tidligere, er der sikkert mange der kun samles på disse store hiphop højtider, og derfor har en sørens masse "catching up" der lige skal gøres, før man kan komme i gang med aftenen. Jeg ved det ikke, men det undrede en ivrig lytter som jeg selv, at flere blandt publikum rent faktisk ikke fulgte med i hvad er foregik i bokseringen. Udover de sædvanlig letpåklædte nummer-piger, var der guf til alle drengerøvene i pausen før finalerne. To kampsports-udøvere var trukket i forklædning som to af figurerne fra det populære playstation spil "Tekken", og de kæmpede en runde på et par minutter, til stor underholdning for de mange tilskuere som ikke var ude og købe øl. Efter en lille pause beordrede aftenens veloplagte konfenrecier kamp, og finalerne kunne begynde. Endnu engang skulle finalisterne entrere hallen til deres selvvalgte intro, og folk var klar til at finde en vinder.
På trods af lyden virkede alle i rigtig godt humør den aften, og der blev udvist respekt for, at det ikke var specielt hiphop at buhe folk ud af ringen fordi de ikke lige kunne finde de rette linjer frem fra baggypants'ne i den pågældende runde. Go stil. På den måde fik Jøden også udvist autoritet i form af sin nye rolle som vært denne store begivenhedsrige aften. Sådan.
Apropos baggypants, så var det en ung rebel uden selv samme der til syvende og sidst der løb af sted med den prestigefyldte pris til dette års Fighnight. I form af kaldenavnet Fantomet, lykkes det den unge rapper/producer at vinde dommernes hjerter d. 14 oktober 2006, og han kan nu bryste sig af den anerkendte titel. Lige indtil næste år, hvor der måske dukker et hidtil uberørt blad op og napper til den efterhånden vel etablerede freestyler. Hvem ved? Indtil da, kan man sidde tilbage og tænke på en aften hvor Kb Hallen stadig led under nogle primære børnesygdomme, men på trods af den dårlige lyd og de lange køer, så bliver man altid grebetaf stemningen, og man møder næsten altid én man ikke har set siden sidst i den lange kø til baren. Og han skal da næsten lige give en øl hva?.
Vi ses til næste år folkens.