Da mit telt lavede en Wu-Tang
I anledningen af, jeg i år har valgt at sove trygt i min seng i Valby, 2500, sammen med min kæreste under hele festivalen, synes jeg ikke I skal synes for historien om teltet til min første festival.
Nu her efter 8 festivaler, er det klart jeg har haft mange teltoplevelser, fra at vågne i et fremmed telt med en fremmed pige ved siden af, til at vågne i mit eget telt med en fremmed pige ved siden af...og...ja det er faktisk det. Undtagen dengang, hvor der slet ikke var noget telt. Vi spoler som sagt ti år tilbage, til det herrens år 1997. Nyrup var stadig statsminister, Brøndby vandt DM, teenagetøserne græd tårer nok til at fylde Atlanterhavet over Titanic...og Wu-Tang Clan skulle spille til Roskilde Festival! Vi var taget nogle stykker af sted til mit første Roskilde, med rygsækkene fyldt med rene underhylere, sovepose, min mors pølsehorn og selvfølgelig teltet.
På campingpladsen mødte der mig et slaraffenland af dåsebajere, iglotelte og fremmede piger fra eksotiske lande som Norge, der ikke vidste jeg var übernørdet efter hjemlige standarder. Rundt om på teltene havde folk tagget Wu-logoet, og man skulle ikke gå mange skridt før en ghettoblaster bragede "Wu Tang Clan Ain't Nuthin Ta Fuck With!", og folk taktfast råbe Wu-Tang! Wu-Wu-Tang! Selv da det begyndte at pisse ned kunne det ikke formindske spændingen ved den kommende koncert med Wu-rapperne, men det var da lidt faretruende med alt det mudder, og sjovt som folks iglotelte begyndte at bukke under for vandmasserne. Nå, men der gik endda rygter om nogen havde hørt Rza snakke udenfor deres telt!
Jeg havde ikke mere tørt tøj, så efterhånden gik jeg rundt i shorts og gummistøvler og skiftevis frøs i regnen og blev solskoldet i heden, men den eneste tanke var: Wu-Tang, Wu Wu-Tang! Og så begyndte nyheden at summe som dræberbier. Wu-Tang har været oppe at slås med hinanden i lufthavnen. Mine kammerater og jeg styrtede febrilske rundt og ledte efter en radio, der måske kunne kaste lys over sagen.Der lød det klart, Wu-Tang Clan har aflyst, men The Roots spiller i stedet. Nedtur og optur afløste hinanden lige så hurtigt som nedbør og opklaring.
Håbet var endnu ikke opgivet, så vi bevågede os hen mod Grøn. CV Jørgensen spillede vist, men vi tænkte kun Wu-Tang. Og så gik konferencieren på. Nej, Wu-Tang kom ikke at spille. Nej, The Roots ej heller. Derimod spillede The Droogs, et sydstatsrockorkester med hang til cowboyhatte og store støvler. Det viste sig hurtigt Titanic var vand imod den mængde tårer fuldvoksne hiphoppere var i stand til at fælde direkte ned i de dengang temmelig dyre fadøl... drømmen brast, Wu-Tang havde lavet det, der årene efter blev døbt "At lave en Wu-Tang" og blevet borte. Knust rendte jeg rundt på pladsen og mistede fuldstændig retningssansen. Måske var det derfor jeg ikke undrede mig over, mit telt syntes sunket i mudderet.
Pistborte var det, det havde simpelthen lavet en Wu-Tang og først næste morgen fandt jeg det. Nu var enmandsteltet blevet forstærkning på en pavilion, og mine underhylere og min sovepose lå drivvåde udenfor. Til alt held forbarmede en kammerat sig over mig, og jeg fik lov at sove min brandert ud i hans telt, indtil jeg havde fået nok Roskilde for denne gang og tog hjem samme eftermiddag.
Årene efter har jeg været en flittig festivalgæst, mange kunstnere har nået at lave en Wu-Tang, dog ikke Clanen selv der endelig spillede på Orange Scene i 2005. Denne gang havde ingen nuppet mit telt under koncerten!