Profil: Snoop Dogg
Der er ingen tvivl om at Snoop D-o-double-G hører til blandt sværvægterne indenfor hiphop-branchen, og sådan har det stort set været siden den høje, skinny knægt fra Long Beach, California trådte ind på scenen i 1992. Først anede man ikke hvem det var der rappede på Dres nummer til "Deep Cover"-filmen, men man var ikke i tvivl om at lortet var hot! Da Dr. Dre senere samme år droppede sin solo-debut, "The Chronic", var det nærmest en musikalsk revolution, og igen tog Snoop Doggy Dogg, som han hed dengang, mange af overskrifterne for sit laid back flow. Siden da har Snoop været en fast bestanddel af scenen og han hører nu til blandt sværvægterne..
Doggystyle!
Forventningerne til Snoops debut-album var kæmpe-store, men albummet blev udskudt i en uendelighed og første single fik vi først i efteråret 1993, men hvilken single! "What's my name" cementerede Snoops navn fast i alle hiphop-elskeres bevidsthed, og de i forvejen skyhøje forventninger tog lige endnu et skridt opad. Vi måtte vente helt til december måned før albummet omsider lå i butikkerne, men det skuffede bestemt ikke - hverken rent kunstnerisk eller salgsmæssigt: Som det første debut-album nogensinde gik det direkte ind som nr.1 på de officielle hitlister i USA. Musikalsk kunne der heller ikke udsættes noget på albummet som var produceret af Dre hele vejen igennem, og indeholdt adskillige klassikere, bl.a. "Gin & Juice", "Murder was the case" og selvfølgelig den føromtalte single.
Da Snoop hele tre år senere udgav sit andet album, "Tha Doggfather", havde mange ting ændret sig, men vigtigst for Snoops karriereforløb havde Dre forladt Death Row Records, hvilket betød at rollen som producer faldt på Snoop selv. Resultatet var tydeligt for enhver, og albummet havde ikke en chance for at opnå samme klassiske status som forgængeren. Der er visse gode numre på, men pladen er over 70 minutter lang, og indeholder adskillige numre som er under den standard man kan forvente af Snoop. Mange fans grinte nærmest hånligt over singlen "Snoop's upside your head", som var en direkte kopi af en gammel klassiker - og et Snap-nummer foriøvrigt.
Herefter valgte Snoop at afbryde samarbejdet med Death Row og Suge Knight, og om det kun skyldes musikalske årsager eller forretning vides ikke, men måske var Snoop en smule for laid back for al den dramatik der fulgte selskabet, og bl.a. kostede Tupac livet.
No Limit
Næste skridt på karrierestigen må gå ned i historien som en af de mest underlige beslutninger nogensinde, for Snoop skrev nemlig kontrakt med Master P's No Limit Records, som på det tidspunkt var et af de pladeselskaber, der levede højt på at være selvstændige - og som desuden havde de mest bling-bling reklamer EVER. To albums nåede No Limit at udsende med Snoop; først kom "Da Game Is to Be Sold Not to Be Told" og dernæst "No Limit Top Dogg" - de blev udsendt med blot et års mellemrum, og ingen af de to kan siges at være i nærheden af "Doggystyle" rent musikalsk. Salgsmæssigt gik det dog fint, især fordi No Limit og Master P vidste helt præcist hvad der skulle på markedet og hvordan det skulle markedsføres.
Fra gangster til pimp
Da Snoop i 2000 udgav "Tha last meal" på Priority var det dog stadig i en vis grad under No Limit, men nu gik Snoop fra at være en ung, sulten gangster til at være en erfaren pimp. Nu kunne fans også glæde sig over at musikken blev af bedre kvalitet, og samarbejdet mellem Snoop og Dre blev genoptaget på enkelte tracks, ligesom Timbaland og Scott Storch også var inde over nogle af numrene. Albummets ubetingede højdepunkt for undertegnede er "Issues" som har lige præcis den lyd, der passer til Snoop: Melodisk med dyb, dyb bas.
Når man lytter til "Tha last meal" er indtrykket at rapperen er blevet voksen og omsider er klar til at tage mere kontrol over sin egen karriere istedet for at overlade det i hænderne på andre (Suge Knight og Master P).
Don't call it a comeback
"Paid tha cost to be da Bo$$" udkom i 2002 svarer lidt til LL Cool J's "Mama Said Knock You Out": selvom der ikke var tale om at han havde været væk, lugtede det alligevel langt væk af et seriøst comeback! Produktionerne var on-point og Snoop var mere aggressiv på mikrofonen end han havde været i årevis - uden dog nogensinde at lægge sit karakteristiske laid-back flow på hylden. Neptunes kom ind over, og det kom der super-singlen "Beautiful" ud af - Snoops måske største kommercielle hit på det tidspunkt i karrieren. Dj Premier lægger også vejen forbi og det er intet mindre end klassisk på højde med Al Pacino/Robert De Niro-scenen i "Heat", når Snoops vokal lægger over Primos beat på "The One and Only". Snoops sjette album er hans bedste siden "Doggystyle" og man begynder at have en fornemmelse af at han for alvor er tilbage.
Rhythm & Gangsta
I 2004 er det så på tide med et eksperiment: Rhythm & Gangsta. En ny musik-genre kalder Snoop det, men kritiske røster vil sige at det blot er Snoop over Neptunes beats, og at det er en smule kommercielt. Første single fra "R&G: The Masterpiece" er "Drop it like it's hot", og selvom det er tydeligt at den er rettet mod MTV-publikummet tager mange af de "real" hiphop-heads også singlen til sig - Snoop er simpelthen for god rent lyrisk til at blive ignoreret! Albummet har adskillige gæsteoptrædener, og Justin Timberlake, der engang var en lille popdreng i N'Sync, er med på "Signs", som er ren disco til dansegulvet. Igen er Snoop dog på toppen og det er til at leve med at de 13-årige tøser nede fra fritidshjemmet også kan lide sangen. Når alt kommer til alt er albummet dog en smule weak, og man kan godt blive træt af at høre Snoop stave til sit eget navn.
Burn Hollywood Burn
Udover at have leveret nok albums og klassiske tracks til at leve som en konge resten af livet har Snoop også indtaget Hollywood, selvom det måske holdt lidt hårdt i starten. Skuespils-karrieren blev grundlagt med optrædener i Master P's film og diverse low-budget komedier som ikke fortjener den store opmærksomhed, men i 2001 er Snoop lige pludselig på det store lærred ved siden af oscar-vinderen Denzel Washington, og så endda i en højt respekteret film som "Training Day"! - Dre havde også en rolle i filmen. Siden da har Snoop igen været med i små komedier og tv-serier, som man nok skal lede længe efter i den lokale block-buster, men hans største rolle til dato er uden tvivl rollen som "Huggy Bear" i Ben Stiller-komedien "Starsky & Hutch" - adskillige film er under planlægning, og man kan godt forestille sig at Snoop kommer til at være på film mange år ud i fremtiden.
Det er en legende vi får at se på Orange Scene fredag kl.17.00, og selvom mange af festivalgængerne måske så Snoop til Zulu Rocks mindre end to uger tidligere, er showet simpelthen for godt til at gå glip af.
Officiel hjemmeside: www.snoopdogg.com.