Bubba Sparxxx: Spirituel snak med en bonderøv
Støvede landeveje, svedne majsmarker, græshopper der synger under den bagende sol og en rusten blikdåse af en amerikansk ladvogn der bumler ind i den flimrende horisont med en vaskeægte amerikansk southerner i førersædet. I mundvigen vipper et langt strå og den rødskoldede tyrenakke nikker i takt til et tight Timbaland-beat, mens familiearvestykket; en blankpoleret shotgun, ligger og skinner om kap med en sixpack af Buds på passagersædet. En gang imellem nynner og rapper den fyldige mand ind over musikken fra de forbavsende gode højttalere mens han trommer produktionens bas med to fingre på rattet. Selv gennem de utydelige ryk og stød af ord fra hans dovne læber, er det ikke til at tage fejl af den melodiske dialekt der dvælende hægter sig på sproget.
Med en tommel ubekymret hvilende i spændet på sine denim-overalls er han King of The Road og fra under skyggen på en Interscope-kasket inspicerer de smalle, blå øjne kongeriget der kun befolkes af det græssende kvæg og en omstrejfende køter.
Sådan ser jeg sydstatsrapperen Bubba Sparxxx for mig, længere kan illusionen ikke være fra min egen virkelighed i det frostbidte København en mørk februar aften, hvor jeg sidder ved telefonen og venter på at blive ringet op af denne amerikanske luftspejling som er den eksotiske yderlighed i mit opdigtede rap-univers. Og det pynter på mit eget idealiserede billede af denne elskede såvel som udskældte, men anmelderoste rapper vi alle lærte at kende efter mega hittet ”Ugly”.
Nogle folk som så videoen af den buttede bonderøv der væltede sig i mudder og wrestlede i en svinesti, troede han var en gimmick. Men Bubba er ingen gimmick, han er en original – en ægte sydstatsborger og en mand af folket der tilfældigvis blev allieret med en af verdens bedste producere: Timbaland. Jeg har studeret Bubbas tekster siden, især på hans seneste og brillante album ”Deliverance” og fandt hurtigt at der bag den snøvlende, naive stemme gemte sig dybfølte principper og dybtænkte tanker.
I dét telefonen med ét kimer, når jeg at tænke, at den der dømmer Bubba Sparxxx på indpakningen snyder sig selv ligeså meget som den madsnobbende kræsenpind der nægter at smage på nye retter. Og så kan det godt være at Bubba er en ordentlig mundfuld når menuen står på grillet catfish, cajun blackbeans, ”Drunken pot-roast” øl-stegt sirloin med colesaw og country gravy. Men her, smag selv:
Fortæl os lidt om hvordan du skriver dine tekster; foregår det i ”one-take” mens du lytter til beatet?
Det kan man godt sige, bortset fra at jeg ikke skriver tekster ned. Jeg tænker versene op i mit hoved og spytter dem, en ad gangen.
Hvor meget indflydelse har du selv på de produktioner du rapper over?
Jeg får langsomt mere og mere indflydelse på processen. Det er jo min lyd, så jeg hjælper godt til med at vælge samples, og komme med idéer til opbygningen af beatene. Efterhånden er jeg blevet meget mere selvstændig omkring produktionssiden på de nye ting.
Så med tiden vil du helt selv producere dit eget album?
”Oh, absolutely!” men jeg vil stadig altid elske at arbejde med Timbaland og Organized Noize.
Hvilke producere kunne du godt tænke dig at få beats fra i fremtiden?
Dj Premier, Dr. Dre, Lil´Jon, Dj Muggs fra Cypress Hill ville jeg gerne arbejde sammen med.
Du proklamerer at du ønsker at være stemmen for ”New South” – hvad er det?
New South er en slags bevægelse der arbejder på at nedbryde de gængse stereotyper i opfattelsen af syden her i USA. Men dog med det faktum for øje at visse stereotyper er opstået med afsæt i virkeligheden. Det involverer såvel racemæssige problemstillinger som dem der er omkring den påståede tilbageståenhed hos folk fra landet. Det handler om alt det negative som folk beskylder syden for, og overser at vi trods alt også har udviklet os og er kommet langt.
Kan du nævne nogle af de fordomme mere konkret?
At folk er langsomme eller langsomopfattende, at alle hvide her ikke kan lide sorte og at de sorte ikke kan lide de hvide, - og det passer bare ikke.
Vil du nævne nogle kvaliteter kendetegnende for syden, som er ubetinget gode?
Maden her er fantastisk! Og de fleste her har en god personlighed på den der glade, tilbagelænede måde.
Indrømmer du lidt at langsomheden er et reelt karakteristika?
Jeg prøver at forklare verden at ”hey, det kan godt være vi laver sange langsomt, men vi tænker ikke langsomt”.
Vil du betegne dig selv som langsom?
Jeg er fokuseret og sørger for min ”business” du ved, det er ikke som om jeg sidder og daser hele dagen mens jeg æder ”fried chicken”!
Jeg vil tale for alle folk, uden en røst, der har noget at sige. Jeg har mange fans uden for syden fordi der også er mange landlige områder udenfor. Der er landlige områder i Danmark ”You know what I´m sayin?”.
Så du taler mere til folk på landet, i Danmark, end til folk i byerne, her?
Jeg taler til alle, men jeg tror at folk i landlige områder kan relatere lidt nemmere til mine genvordigheder og overvindelserne af dem.
Hvad er inspirationskilderne til dine tekster?
Livet er min inspirationskilde. Jeg er nok en af de mest sandfærdige rappere fordi alt hvad jeg taler om i mine tekster er enten noget jeg selv – eller nogen meget tæt på mig - har oplevet i virkeligheden.
Så vi kommer aldrig til at opleve en fantasypræget tekst fra dig, eksempelvis med scenarie i en opdigtet, sci-fi agtig verden eller kulisse?
Hmm.. jeg kan ikke rappe om noget hvis jeg ikke har oplevet det – eller en jeg kender godt har oplevet det. Sådan er min kreative natur indrettet, den inspireres af virkeligheden.
Du vil gerne tale på vegne af ”The little people” ikke sandt? De brede, småfattige masser?
Ja, jeg er folkets “champ”, jeg er ”The working class champ”. Der er så mange der kæmper med hverdagen og arbejder så hårdt bare for at kunne overleve, og mange af dem har ingen røst, så derfor prøver jeg at være deres stemme.
Men er det ikke sværere og sværere at repræsentere de anonyme, fattige mennesker efterhånden som du selv bliver mere og mere kendt og velhavende?
Øhm.. mit eget liv har bedret sig meget over de sidste år, men jeg er stadig nært knyttet til mange mennesker der endnu kæmper i dén gruppe, og der er endnu aspekter i mit liv der befinder sig i den kamp.
Hvilke af dine aspekter er det?
Jamen bare dét der med at stå op hver dag og prøve at være ”somebody”, og konstant prøve at forbedre mig – ligesom alle andre prøver at forbedre deres egen situation.
Hvem er Bubba Sparxxx egentlig hvis man tog syden og det landlige ud af ham? Hvilken essens ville blive tilbage?
Wow, den er svær!… For de ting er så meget den jeg er… Men jeg går ud fra at min sjæl, mit hjerte ville være det samme, mens alle detaljerne ville være anderledes.
Vi spilder så meget tid på at bekymre os om detaljerne, fokuserer så meget på dem, men vi har alle sammen meget mere til fælles end vi aner. Detaljerne er det der skiller os ad. Hvad enten detaljerne er religion, race, ”whatever”.
Tror du ikke det vil forarge mange (troende) mennesker at du kalder sådan noget som religion for en detalje?
Naah, det er en detalje. Et menneskes ånd og sjæl udgøres ikke af hverken dets tro eller race. Det er noget der befinder sig i deres personlighed, og ville have været tilstede uanset en tillært religion eller kultur. Uanset hvor det menneske nu var blevet født.
Hvilken menneskelig egenskab sætter du højest?
Loyalitet, helt sikkert loyalitet før alt andet.
En anden vigtig ting er også forbedring, at man hver eneste dag står op og bedrer eller perfektionerer noget yderligere; være sig sin loyalitet, sin viden, sin evne til at tilgive..”u name it”.
Den dag man står op om morgenen og er holdt op med at udvikle sig som menneske, er den dag det er på tide at dø. Den dag du ikke kan værdsætte den gave og det ansvar som livet er, er det på tide at tage hjem, og give din plads på planeten til en anden. Til en nyfødt.
Læser du bøger? Kan du anbefale os noget?
Jeg læser ikke så mange bøger, hvis jeg skal være ærlig. Men jeg ser rigtig mange film. Jeg elsker episke film, ligesom f.eks. ”Gladiator”, film hvor folk overvinder modgang, overvinder deres omgivelser.
Jay-Z er en smuk historie, Eminem er en smuk historie – de inspirerer mig - folk der har overvundet dårlige vilkår.
Har du nogensinde set en film hvor du i særlig høj grad kunne genkende dig selv i hovedrollens figur?
Ja, jeg smigrer nok mig selv tit, som de fleste af os, ved at projektere lidt af mig selv ind i den sejrende helts sted.
Både i dine tekster og i dine musikvideoer har jeg ofte set dig flashe geværer og guns, hvad er egentlig din holdning til den amerikanske våbenpolitik?
Jeg hylder ikke som sådan den amerikanske våbenlovgivning, den er ingen faktor for mig, men jeg vil beskytte min familie med alle midler.
Så du er ikke pro et forbud mod skydevåben i USA?
Nej, absolut ikke. ”Guns don´t kill people, people kill people!”
Har du nogen personlig erfaring med de 3 andre elementer i hiphop?
Nej, altså jeg værdsætter dem meget som en del af hiphop, og forstår hvor vigtige dele de er af kulturen. Jeg kender nogle graffitimalere og selvfølgelig en masse dj´s, men det er aldrig noget jeg selv har været en del af.
Hvilke andre sydstats rappere kan du anbefale læserne at holde øje med i fremtiden?
Der er to som jeg selv udgiver i år; Rich Boy fra Mobile, Alabama og en gruppe fra Athens, Georgia der hedder ”Low down and dirty”. Dem skal alle ovre i Danmark holde godt øje med!
Jeg må lige spørge… hvorfor er der egentlig tre gange X i ”Sparxxx”?
Det er der et par grunde til, dels er X den ukendte faktor – matematisk set - og at de optræder i mit navn skal signalere at man kan ”expect the unexpected”, det signalerer at man aldrig kan forudsige eller udregne mit næste træk, bygget på mit sidste træk.
Og så er der jo også det pornografiske aspekt i det, du ved, jeg er en ”freak”, jeg holder af at have sex med smukke kvinder og er ærlig omkring det.
Det lyder da ikke så freaky? Det lyder faktisk ret normalt! Mærkeligt at du kalder dig selv en freak… ?
Øhm.. og så er der også den sidste grund til XXX og det er at min familie i en lang årrække bryggede ”Moonshine” (hjemmelavet brændevin), og man kunne se på Xérne på siden af flasken hvor potent en moonshine det var.
Pludselig bryder en venlig, glat stemme ind på linjen for at gøre opmærksom på at tiden er gået og interviewet er slut. Bubba takker mig hjerteligt før jeg selv når at få sagt tak for hans tid. Før jeg havde regnet med det, er det hele forbi. Foran mig ligger de løse ark med de mange endnu ubesvarede spørgsmål der hænger i luften sammen med vinterkulden og lyden af en sneskraber der kradser vrantent mod gaden udenfor.
Det hænger ved hvad han sagde om at tale for bonderøvene, om at bedre kunne relatere til hans tanker og følelser hvis man var vokset op i den storslåede natur og nedslående fordom der knyttede sig til landet. Hvordan kan det så være at en inkarnet byrotte, som mig, i lige så høj grad føler at hans sange er henvendt til mig?
Måske fordi jeg har bedret mig? Udviklet mig som menneske og lært noget nyt - perfektioneret noget gammelt? Måske fordi jeg har opdaget at når alt kommer til stykket, - og indrømmet uden en skygge af skam - så er jeg en bonderøv.