Skulle man være i tvivl om hvem Bizarre er, er han vel det eneste medlem af D-12 udover Eminem almindelige mennesker kan genkende. Som Royce The 5'9 engang præciserede: "you just one of the crew / Fans comin up to y'all like, "Which one is you?" You the fat one!" Bizarre debuterede med Attack Of The Weirdoes EP'en, hvorfra vennen Eminem's feature var det eneste lytteværdige. Sådan har det lidt været siden.
Hanni Cap Cirkus er ellers skåret over samme læst som de tidligere album fra Shady trailerparken. Der er en radiosingle, som samtidig skriger efter video (Rock Star), et mere selvreflekterende nummer oriterenteret mod hiphoppublikummet (Hip-Hop), et clubnummer designet til en gang gulv grinding (Porno Bitches) og så et antal gakkede numre (Bad Day, Doctor Doctor etc.), der skal vise Bizarre vitterlig er så gøgerede-parat som han selv mener. Det lyder jo ikke så ringe endda, problemet er bare Bizarre's idérigdom sjældent lader sig omsætte til kvalitetsmusik, fordi hans levering er så monoton og uengageret.
Rockstar nummeret fungerer som en art fortsættelse af My Band, hvor Bizarre rapper om, at han smadrer hoteller og smadrer din guitar, fuck alting han vil bare være rockstar. Omkvædet er næsten fængende, Eminem-produktionen lyder som sædvanlig, og Shady-familien namecheckes heftigt, så hittet skulle være hjemme. Undtagen Bizarre ikke rigtig har fundet noget at rappe om. Hans idé om ordspil er at sige " Girl where's my punch? If I don't get punch, you gon' get punched" og det sjoveste på nummeret er når han rapper "Dr. Dre's on line one, tell him to call me back / I'm too busy to take his call / I'm at the mall, collecting girls' drawers!" Dre ringede åbenbart ikke tilbage, for han glimrer ved sit fravær på Hanni Cap Cirkus, hvilket nok vidner om Doktorens evne til at skille skidt fra kanel.
Der er dog flere rigtig fede produktioner på albummet. Denaun Porter (også kendt som Kuniva fra D-12) har lavet en række fængende beats, bl.a. til Porno Bitches, hvor Devin the Dude gør sin altid underholdende ting. Hi-Tek står også for et par af højdepunkterne med Doctor Doctor feat. Obie Trice og Hip-Hop, hvor Meminem og Bizarre rapper om hvad hiphop betyder for dem. Ikke overraskende handler det mest om den beef rappen har bragt med sig, som Em filosoferer: " Can't see no country singers beefin over some guitar riff, That Willie Nelson lifted from Bob Seger" Muligvis sandt men den blonde hidsigprop skulle nok kigge sig selv i spejlet når det kommer til ordkrig.
Ellers er det mest ukendte producere, der ikke gør stort væsen af sig, og så er der lige Erick Sermon. Old Green Eyes er blevet indkaldt til at producere et beat, der sampler samme Isley Brothers break som Ice Cube's It Was A Good Day-klassisker. Hvad er så mere naturligt end at lave et nummer om alle de dårligdomme der kan se på en dag og kalde nummeret Bad Day. Stakkels Bizarre kommer både ud for transvestitter, fiskestænger på røven og en mor der laver morgenmad uden underdrenge på. Hvis man kender Cube's nummer, er det såmænd sjovt nok, men man kan undre sig over, hvorfor "I just found out my best friend was gay / Today was a bad day" er så skidt i Bizarre's ellers langtude verden. Men hvis man forestiller sig Biz's bedste ven er Eminem er det jo en griner værd alligevel.
Bizarre's showercap cirkus er en forestilling præcis som man kunne forvente sig, hvis man stadig synes klovner er meget federe end akrobater og løvetæmmere. Ligegyldig om han rapper med vennerne fra D-12 eller stic.man fra deadprez formår Bizarre ikke at variere sit udtryk en tøddel. Bizarre prøver ihærdigt på at agere rappens sorteste får, men hans gakkede opførsel og halvklamme tekstindhold er bare ikke særlig overraskende eller provokerende. Når man én gang har set hans navnebror Biz Markie i en kjole synge "Let Me Turn You On" er det løb ligesom kørt.
Egentlig er der noget barnlig uskyld over fedesen. Under the extreme shady makeover, med fede beats og hitvenlige koncepter formår han at holde fast i sit eget - godt nok ret kiksede - udtryk. Han vil jo bare gerne være lidt fjollet i en verden, hvor rapmusikerne tager sig selv for seriøst. Så meget desto mere irriterende er det Bizarre synes fuldstændig uden de evner hans afblegede mentor har i overflod - teknik, fokus og frem for alt flow.