Revoltage - "Kaos i myldretiden"
Rapkollektivet Kontra Crew behøver nok ikke nogen større præsentation. De er kendt i danske rapkredse som en gruppe, der leverer et supertight liveshow, og som har bl.a. Kasper Spez og SuperJan i folden. Nu folder gruppen sig så endnu mere ud og præsenterer projektet Revoltage, som består af Es, Opiden og Dj Profile.
Efter at have leveret et par gedigne P3-hits med først "Livsforsikring" og senest "24 timer", er gruppens album "Kaos i myldretiden" nu udkommet, og det er både eksperimenterende og nytænkende på såvel den lyriske som den beatmæssige side - sagt med gruppens egne ord, er det "garagerapsurfpigtrådsheadbangerhiphop'n'roll til din ass"! Det er primært Es, der har stået for lydsiden i samarbejde med producer-legenderne Madness 4 Real, som har leveret beats til Eazy E, Ice Cube, Da Lench Mob m.fl. Og det spænder vidt. Fra real uptempo hiphop på "Viva la revoltage" over blues/garagerock-inspiration på "Livsforsikring" til Carribean-olietønde-stylee på "Alle har ret til et fedt køkken".
Et eller andet sted har dette album rørt mig rent nostalgisk, og det kan både forstås negativt og positivt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på min gamle "Kattejammerrock"-plade, når jeg hører dette album fra Revoltage. Jeg synes på én måde, teksterne er politisk naive på den charmerende måde, og man kan - næsten - huske sin egen gymnasie-ideologiske tid, hvor alt var muligt for den, der bærer viljen i hjertet. Så bliver man ældre.... Men jeg digger det på en mærkelig måde, for det er helt klart et element, man godt kan savne hos sig selv som aldrende familiefar med fast job, bolig osv. Omvendt - og hvis jeg skal se lidt mere indholdsmæssigt kritisk på teksterne - så er det altså, som jeg sagde "Kattejammerrock"; "Deeeeeet var som bare pokker/Viiiiiii går med røde sokker" - "Alle har ret til at få et fedt køkken/Alle har ret til at gå efter lykken". Tomato/Tomato! Og det er lidt ærgerligt, for som jeg nævnte tidligere, er det i mine øjne nyskabende forstået på den måde, at de tager emner op, som ikke er taget op i dansk rap før. Men det bliver bare et eller andet sted medlemmerne af Enhedslistens Ungdom, "Ungerens"(nu tidligere) brugere og folk med daglig gang på Christiania samt efterskoleelever og gymnasiernes 1.g´ere, som dette album især vil tale til, og det er der ikke noget som helst i vejen med.
Mit overvejende problem med albummet er, at jeg synes, det er for tyndt og nemt indholdsmæssigt. Jeg synes ikke, der ligger så store overvejelser bag de ellers udmærkede emner, der tages op. Og det er sgu relevant at lave en tekst, der bl.a. handler om priserne på boliger i København som på "Hvem skal redde byen fra de rige". Jeg ville bare ønske, at der lå lidt større tanker og overvejelser bag, end det er tilfældet i dette nummer. Jeg savner måske noget rappolitisk inspiration(uden at emnerne kan blive de samme) og noget vildskab a la fra Paris og Public Enemy - der går i mine øjne for meget Røde Mor og Jomfru Ane Band i den.
Som jeg nævnte er albummets højdepunkt for mig uden nogen tvivl det første nummer "Viva la revoltage". Jeg synes, beatet er skruet rigtig godt sammen (fede horn), og så har det en rigtig fed energi og - i modsætning til en del andre numre på albummet - et fedt omkvæd.
Derudover har jeg det rigtig godt med "Igen (luderdreng)". Igen en god energi i musikken og så synes jeg faktisk Opiden og Es viser et ganske godt flow på dette nummer. Og så kan jeg godt lide ideen med at vende hele "piger = ludere"- ideen om.
Men derimod siger "I ser det ikke" mig ingenting. Jeg synes igen, at indholdet er relevant. Min kritik går udelukkende på indholdet, som jeg synes bærer præg af folkeskole-lyrik. Og så kan jeg ikke lade være med at få reminiscenser til Nik og Jay og deres evindelige små historiefortællinger.
Jeg er ikke 100 % overbevist af dette album. Tag ikke fejl - jeg synes, det er spændende, jeg synes emnerne er relevante, og jeg synes bestemt ikke, det er noget vildt dårligt album. Men det er for få numre, der rammer mig lige i sækken. Faktisk er det vel kun "Viva la revoltage", jeg virkelig bobber hovedet til. Men det er jo også mange år siden, jeg har gået på gymnasiet og stemt på Enhedslisten, og det er nok mit loss, for jeg er sikker på, at det her album vil ramme rigtig mange derude i en yngre målgruppe end mig, og så er det selvfølgelig også wack, at redaktionen sætter en gammel stodder som mig til at anmelde albummet.
Jeg vil dog gøre det helt klart, at jeg værdsætter forsøget og tilkendegiver min respekt for den ideologiske naivitet, som er rød tråd på dette album. Men især det indholdsmæssige, rim-skillz og leveringen imponerer mig ikke.