Det her er en koncert reportage.. men i virkeligheden kunne det ligeså godt have være historien om dreng. En lille glad dreng med julelys i øjnene der gik og ventede på den store aften hvor han fik lov at pakke gaverne under træet ud. Bytter du aftenen ud med d. 5 november 2005, og gaverne ud med en koncert med en hiphop gruppe der har givet hiphopåret 2001 en plade som vil skrive sig ind i denne drengs hiphop almanak, såvel som mange andres, så har du udgangspunktet hvormed denne historie begynder.
Drengen, lad os kalde ham Martin Garnett havde i ca. en måned glædet sig som en lille purk i en slikbutik til at høre Cannibal Ox' spaced out eskapader fra The Rotten Apple, New York blive spyttet live over El Productos virtuose blade runnerske spacehop produktioner. Men Onsdag samme uge som koncerten skulle have fundet sted fik den lille dreng et hård slag i ansigtet. Nyheden om at dette ikke skulle blive til noget efterlod ham lettere tom indeni, "endnu en amerikansk rap aflysning" tænkte han skuffet. Snart skulle alt dog vise sig at være godt igen, da en fuldfed erstatning i form af El-P (producer for selv samme Cannibal Ox, og founder af pladeselskabet Def Jux) og Cage (den cokesniffende bastard af en stjernepsykopat der gav os albummet "Movies For The Blind" og som nu er rekruteret til Def Jux) blev fløjet ind fra staterne i sidste øjeblik. Her følger en en lille beretning af drengens oplevelser denne aften.
Drengen her entrerede kl. ca. 20.00 Ridehuset , fik ordnet de praktiske ting med garderobe etc. og ramte baren for lige at lade op med et par øl. Aftenens arrangører fra Mindframe / Takeover Productions rendte rundt som myre i en tue for at få alting på plads til Paulo & Cars10 skulle gå på. Alt var tilsyneladende ikke helt klart, men efter godt en time gik Alpha fra Mindframe / Takeover på scenen, og efter reklamer for fremtidige arrangementer blev aftenens først act introduceret. Paulo og Cars10 har efterhånden været rundt en del steder i landet for at promovere deres "Smød Smeltet Smør" EP. Og intet var anderledes denne aften. Da de to herrer gik på scenen ved 21. tiden var det desværre minimalt med folk der havde taget plads foran scenen, og da Paulo ikke ligefrem gjorde de store armbevægelser for at få folk derop, blev det ved de 15-20 folk der fra starten havde tage plads oppe foran. Deres show bestod primært af velkendte Paulo numre + en del tracks fra førnævnte EP akkompagneret af kendte amerikanske instrumentaler leveret af Cars10 på pladespillerne. Der blev bl.a. spillet "Hvem Rister?" og videotracket "Nålen På Vinyl". Det ærgrede mig egentlig en smule at vi skulle trækkes med instrumentaler, da Paulo jo sagtens selv kan skrue et beat sammen, og tror faktisk Paulos kringlede og nørklede beats havde passet langt bedre til lyden på resten af aftenens optrædende. Selve scenen i Ridehuset denne aften var også temmelig stor, og det gjorde at en så afslappet og mellow mc som Paulo havde svært ved at få hele crowden ordentlig med, selvom han da fik folk til at råbe med et par enkelte gange. De to herrer leverede et ok show, hverken mere eller mindre. Denne anmelder efterlyser klart mere identitet, og flere af deres egne produktioner, når planen nu er at vise hvem de er, og hvilken stil de ligger for dagen.
Endnu en kort pause gik, og vi blev introduceret for aftenens første amerikanske act, Seatles Grayskul. Gruppen består til daglig af de to rappere JFK & Onry Osborn (der gerne tager brug af utallige superhelte / superskurke aliaser) og bassisten Rob Castro. Men Rob kunne desværre af uransagelige årsager ikke joine resten af gruppen i Århus denne aften. Men der var nu ingen mangel på energi at spore hos de resterende to medlemmer, og den medbragte dj og producer Mr. Hill. De To mcs lagde et energiniveau for dagen der må have givet deres hjembys grungelegender i Nirvana kamp til stregen, dog uden til sidst at smadre deres gear. De to mcs gjorde godt brug af scenen og gjorde alt de kunne for at få folk med på deres univers af horrorcore tegneserierap og vanvittigt dystre beats, der blev pumpet på et lydniveau der nærmede sig det ulidelige. De dybe bastunge beats gik bogstavelig talt lige i mellemgulvet, og selvom man stod helt bagest var det umuligt at føre nogen som helst form for konversation uden at råbe lungerne ud. Der blev spillet en del fra det eneste for mig kendte Grayskul album, nemmelig Rhymesayers debutten Deadlivers. Bl.a. "Bombs & Chemicals", "After Hours", "Voltronic Instructional Espionage" der på plade er gæstet af Aesop Rock, det anthem agtige "The Skull", og det vanvittigt fede "Adviserial Theatre Of Justice" hvor JFK og Onry sammen tog sig af Canibus vers fra pladen. Yderlige blev vi præsenteret for "Prom Quiz" som er den første single fra Deadlivers. Dette track fik folk rimelig godt op at køre, og desuden var det planlagt at videoen til tracket skulle vises på baggrundslærredet på scenen.
Desværre gjorde visse tekniske problemer at vi måtte nøjes med lydsiden. Men man kan jo heller ikke få alt hvad man peger på, men det ville nu have sat prikken over det berømte i. (Videoen kan i øvrigt ses på nettet her). Alt i alt var det bestemt en koncert der leverede smæk for skillingerne, og et opvarmningsband fyldt med så meget energi at Duracel burde give dem et kald hvis de har tænkt sig at skifte de plyssede lyserøde energizer bunnies ud med en flok sorte dræberkaniner til deres næste reklamefilm. Dog trækker den en tand for høje lyd, og så det fact at vi aldrig fik mit favorit track "Middle Earth" at høre en smule ned, men helhedsindtrykket forbliver stadig i den meget positive ende.
Efter Grayskul var det så tid til endnu en pause inden aftenens hovedeact. En del folk var efterhånden dukket op, og Ridehuset var nu tilpas fyldt med hiphoppere, indie rock folk, og alt indimellem. Mr. Hill spinnede et par plader, og til stor glæde for denne anmelder fik "Atoms Fam - Mic Molest" fra Def Jux Presents pt.2 en tur på pladetallerkenen, og så var vi ved at være godt ladet op til live Def Jux repræsentantation.
Da aftens hovednavn endelig blev præsenteret var der naturligvis packed foran scenen og man kunne mærke folk var tændte som aldrig før. Og det gjorde ikke publikum mindre tændte at Cage startede ud med en undergrundsklassikeren "Suicidal Failure" helt tilbage fra Eastern Conference dagene, som straks fik folk helt op at køre. Det var vel nærmest en diet Cage vi fik at se, da han havde tabt sig en hel del, og han hans holdning og bevægelser på scenen mindede en smule om en amerikansk version af den lokale århus rapper Hakimm. Lyden var røget en smule ned i forhold til Grayskul koncerten, hvilket var rart da det så var muligt at stå helt forrest uden at blive blæst fuldstændig væk. Efter folk var kommet sig over Suicidal Failure, og et enkelt track fra Hell´s Winter, røg "Ballad Of Worms" på. De tunge live agtige trommer på tracket fungerede en del bedre live end på plade, og kompenserede for det ellers sløve tempo på tracket. Herefter var det tid til åbningstracket fra Hell´s Winter den guitardrevne banger "Good Morning NY", og det var noget folkene i huset kunne lide, og ikke nok med det joinede El-P så Cage og steppede dermed på scenen første gang. De to mcs supplerede hinanden fantastisk godt, og tilføjelsen af El-Ps energi og nærvær gav showet en ekstra dimension. El-P havde fra start til slut mere eller mindre øjenkontakt med publikum, og man følte sig som en del af showet fra første sekund. Af Cage numre fik vi yderligere to Hells Winter tracks, "Too Heavy For Cherubs" og den DJ Shadow producerede "Grand Ol´ Party Crash".
Da El-P valgte at please vores øregange med "Deep Space 9 mm" var begejstringen på sit højdepunkt, og folk fik deres Kris Kross på, og hoppede så godt de overhovedet kunne. Crowden overdøvede næsten El-P da linien "Signed to Rawkus..? / I´d rather be mouthfucked by nazis unconcious" blev spyttet. Ingen respekt til Rawkus herfra. Yderligere blev der spillet "Jukie Skate Rock" fra Collecting The Kid opsamlingen. Det blev også til et nyt El-P track, og hvis det var nogen indikation for næste album, kan det kun blive tight! Herefter spurgte El-P om folk kunne huske Company Flow?.. og det kunne vi! El-P gik igang med "Patriotism" fra Soundbombing vol.2.
Men efter kun et enkelt vers, skete desværre noget som ingen havde regnet med. Sikringerne til scenelys og gear i Ridehuset kunne simpelthen ikke mere, sprang, og efterlod os med nul lys og lyd på scenen. Publikum var lamslåede, men det så ikke ud til at stoppe El-P der spurgte publikum om de ville høre det sidste af tracket uden mikrofoner. Det ville folk gerne.. og med håb om at lyden ville komme tilbage gik El-P igang med at råbe sig accapella igennem resten af "Patriotism".
Desværre dukkede lys og lyd ikke op, men på opfordring fra publikum fik vi således også Cages "Agent Orange" a capella, inden det desværre blev konstateret at det måtte blive ved det, og koncerten fik en temmelig brat afslutning. En lidt ærgelig ting eftersom man kunne have håbet på flere El-P tracks, hvilket jeg syntes der manglede, for El Producto var virkelig i sit és denne aften. Dog alt ialt en koncert der ikke vil blive glemt foreløbig, for det vi fik at høre var til UG med kryds og slange.
Efter en lille tur i merchandise shoppen, en autograf og en lille snak med El-P, bevægede drengen sig mod garderoben for at få fat i sit overtøj, og satte dermed punktum for en virkelig fed aften.