Dave Hollister: Real Talk
(Dreamworks/Universal)
Real Talk fra en real man fra real R&B, er Dave Hollister i egen triologi.
Real Talk taler mand til kvinde. Om overtagelsesevner når de er bedst: ‘Girl I make you scream like a scary movie, I’m talking to your body’. Det er ærlig lady-killing i albummets velformethed, spartansk med dirty talk. Jeg foreslår en seance med det velproducerede nummer ’Real Talk’ og det sexede ’Reason with your Body’, der giver godt otte og et halvt minut til forspil ’just to start...’.
Afsluttende falder finalen ’Pleased Tonight’ som en tilrøget bluesbar med lokalt band, eget piano og en silkekjole på en kvinde, der gnider sig ned over mikrofonen: ’Ohh yeah, you gonna get pleased tonight …When I lay you down’. - Baptistisk ordgasme og guitaristisk styrke i et klassisk arrangement. Bless you, Hollister.
Og læg dig nu ned:
Nummeret ‘Almost’ – det er kærlighed. Et key, der lyder start-midt 80er. Cool, rumligt og sofistikeret i symfoni med Hollisters englesang.
Og mens vi holder vejret:
’I Lied’ følger efter. Som en sidste dans i zonen af elegant nedstirring og et blæs ud for sidste omgang. Øjnene filmer. Hvornår er kinddansen ikke real talk?
Iklædt gadevished, beige Fats Domino hat, perleørering og en dosis barberskum, antyder Hollister på coveret tilhørsforhold. Han er hård og følsom i ét: ’Trying to be a man. Tears all in your eyes’. En moderne Richard Roundtree, som styrer gaden retfærdigt og kvinden blidt.
Hollisters historie kører på et parallelt spor: Opvokset i West Side Chicago med præstehjem og ghettolivet som lydtapet - til den anden side af medaljen, Hollywoods kapitaler. Han var op igennem start 90erne background vokalist for så forskellige stjerner som Vanessa Bell Armstrong, Patti Labelle, Mary J Blige samt 2Pac og sang i Teddy Rileys gruppe Black Street, hvor han gjorde sig særligt bemærket som talentfuld potentiel solist. Herfra begynder Hollister solo, nu med tre albums bag sig (Ghetto Hymns 1999 Def Squad/DreamWorks, Chicago 85 2000 DreamWorks, Things In the Game done changed 2002 Motown Records).
Fjerde album, Real Talk er funderet i ’the good ol’ ghetto’ og skuer gangsta materialisme lige i øjenhøjde. Som en nyankommen veteran giver Dave Hollister igen til de nye mainstream produktioners fortolkninger af ghettoen: I feel I have a responsibility in black music. I listen to the radio and I look at the videos, and a lot of the time I think it’s a damn what’s out there. I think you can show the realities of the ghetto without dwelling on the negative, or focusing on some of the shallow surface values I see taking over. I grew up in the ghetto. It was tough, but there were good things and good times and I learned all my important life lessons there. I’m just a man, but I have the part to represent it all – because that total picture is the true reality. I have to do it, for the sake of the music and the people who listen to it (<a href="davehollister.com" title="official homepage">davehollister.com</a>).
Idéen med albummet (re)præsenteres fra start - i intronummeret med James Browns ’The Big Payback’ :‘Guess who’s back and breathing again with a new budget and a dream on my side…’. Det er med stolthed, Hollywood får sin ghetto-pastor tilbage, parat til mentalt og musikalsk oprydningsarbejde. Og rappere, der tror de har soul, kan faktisk godt krybe ind i smøgen igen, hvad angår sang - på ’Bad when u Broke’, hvor Hollister og Herren er på hovedgaden af overlevelse. Vi cruiser tekstuelt med ’Across 110 th. Street’, dér hvor man ikke har råd.
Produktionerne på ’Real Talk’ er traditionel neosoul - ’ved stammen af gospel, blues og soul’ - med enkelte afstik og forgreninger som eks. første single ’Never gonna Change’ , hvis intro breaker klaver og tromme med afventende hip hop stemning, og ’Winning with you’ med rapperen R-N-La; et nummer der stemmer genkendende overens med keys fra P.Diddy og Genuwine’s remix ’I need a girl’. Igen, giver nummeret ’Karma’ R. Kelly i venstre balle med højtideligt party akkompagneret af rockguitar, tung bas og Hollisters superfrasering og opråb som ’Karma’s looking for you’, ’You can’t hide’, ’You could be selling your soul today’.
Det er i nogle af disse momenter, at producer(ne) ikke altid rykker så kreativt, som Hollisters sang fortjener. Værst er det, når den enerverende lyd af vanddråbe dumper ned i et halvfyldt badekar på ’Case is Closed’. Så blev det et sekund og to worst of Toni Braxton og foden trippede for oplivning.
Men over og understregende for ’Real Talk’ er Hollisters stemme, sang og intention. Heri ligger albummets overbevisende kvalitet og varme. Et hjemligt bud på maskulin skønhed, for Hollister har intet at bevise. Finito-bandito.