ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Heli presenterar: "48 Timmar"

Det kan diskuteres om det overhovedet er fair at klassificere en rapper efter køn. På den ene side virker det ligeså pointeløst som at finde den bedste rødhårede rapper (altså El-P), men alligevel er det interessant, hvordan kvinder, som ofte udskældt minoritet, klarer sig i den mandsdominerede hiphopkultur. Medmindre man tæller C-Cat med venter vi stadig på det første album med en kvindelig rapper, men i broder/søsterlandet Sverige er de noget længere fremme. Både Feven og Melinda Wrede har stået for kvalitetsudgivelser, men svenskerinden der fangede mest af min opmærksomhed hedder Heli, og navnet er sjovt nok grunden til hun gjorde det. Det er meget få svenske raplinier jeg kan udenad, og denne her stammer fra et nummer jeg ikke engang kan huske hvad hedder, men blandingen af ordspil og oprigtighed gør den noget nær klassisk i min bog: "Heli's barn är heligt som Heli's namn." 
 
Heli kom først ud til et større publikum på opsamlingerne "Den Svenska Underjorden" og "Ordkrig" og i 2002 udkom hendes debutalbum "Örenknark", der lavede lidt larm øst for Øresund. Før den officielle opfølger  kommer senere på året, har moderen til to, der til dagligt danner par med rapperen Karl Katharsis, udsendt "48 Timmar". "48 Timmar" er en blanding af album og mixtape, der efter bedste Dogmelistic forskrifter er skrevet og rappet på bare to døgn.
 
Indspilningen er foregået i Redline Studios, der også har lagt lokaler til både Fattaru og Advance Patrols vokaler, og produceren bag de grupper, Masse, gør også sig selv bemærket på "48 Timmar". Sammen med Salla har han stået for alle produktionerne herpå, og selvom det ikke sidder helt så lige i skabet som på Advance Patrol's seneste album, leverer de stadig stribe bangers og omtrent samme antal eftertænkesomme sjælere.

Til de stærkere af bangerne hører "Så Hett" og "Jeg säger (Fy fan)" . "Så Hett" er et besøg i reggaetongenren, hvor de sydamerikanske trommer får modspil af hurtigt rap og et fængende omkvæd, mens "Jeg säger (Fy fan)" giver nyt liv til svenskernes yndlingsed, og får Fyyyyy Faaaaaaan til at lyde catchyere end selv Erik fra Pelle Erobreren formåede. I den mere eftertænksomme skuffe ligger f.eks. "Belief", der som titlen antyder handler om tro, og man imponeres af hvordan Heli og associates har tænkt så mange dybe tanker på bare to dage. Apropos associates er der en hel stribe gæster på "48 Timmar", og udover svensk og engelsk rappes der på så eksotiske sprog som fransk, spansk og finsk. Heli går dog bedst i spænd med Karl Katharsis aka Kalle Kath, og det er deres stemmer der skilder sig ud i mængden. I det hele taget har Heli en karakteristisk allround stil, hvor hun kan blande politiske og personlige budskaber med helt almindelig MC-repræsentation.
 
"48 Timmar" er som sagt lavet i mixtape format, men alenlang gæsteliste til trods gør de gennemgående producere, at den ti numre lange udgivelse fremstår meget helstøbt. Masse har dog ikke bragt så varieret et beatforråd som på Advance Patrol albummet, og kvaliteten på første halvdel af "48 Timmar" er ikke på højde resten. Det betyder også man som lytter ikke rigtig får mixtape viben, og hele konceptet omkring sprinter-indspilningen lidt forsvinder. Det bedste er dog gemt til sidst, hvor Heli med to solosange viser hun er stjernen. Specielt "Stick" til allersidst fremstår med hurtigtrappede aggresive vers som en perfekt afslutning på albummets bedre halvdel.
 
I forhold til numrene på opsamlingerne fra starten af årtusindet er Heli blevet en mere jordbunden rapper, der har erstattet hæsblæsende battlerim med personlige historier. På den måde kan jeg rigtig godt lide "48 Timmar" for vist man sagtens kan lave et mixtape med noget på hjerte. Samtidig får udgivelsen også vist hvor godt paret Heli og Kalle Kath klikker, og det bliver interessant at høre fremtidige samarbejder de to i mellem. Man kan høre mere om Heli og projektet på Helip.com.       

09/04/2006 - Lagt online af PTA

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [11 - 20]
næste >< forrige Her vises [11 - 20]