Nas i Store Vega d. 31/5-07
Strenge ordrer var givet på at undertegnede skulle befinde i Store Vega kl. 20.00, for der ville Nas gå på scenen - og at denne koncert ikke ville køre efter hiphop-tid. Dette var formegentlig på grund af det slagsmål, der forekom under hans koncert i Oslo da publikum blev frustrerede over en lang ventetid før Nas kom på scenen. Dette skulle ikke ske i Store Vega, og derfor den stramme tidsplan.
Dog kørte koncerten stadigvæk lidt efter hiphop-tid og kl. 20.40 startede DJ L.E.S. en dyster intro med torden og hele pivtøjet, mens han slog fast: "They say jazz is dead... They say rock is dead... And they say hiphop is dead... It's not...". Derefter stormede Nas frem på scenen til lyden af "Money Over Bullshit", klædt i hvidt med speciallavet N-cap i NY Yankees stil, samt en smule bling. Nasty Nas in ya area!
"Hip Hop Is Dead"-albummet bidrog med en række numre i starten, hvor titelnummeret til albummet, var næste nummer der stod på setlisten, og det fik publikum til at vågne op - eller i hvert fald crowden på gulvet. Balkon-crowden vågnede først op, da Nasir havde spillet "Hustlers" hvorefter en kort intro ved beatet til "Ether" (og hvem troede han ville rappe på nummeret og disse sin boss?) fik den øverste crowd i gang, samtidig med at "Black Republican" bragede ud af Vegas højttalere. Selvfølgelig skal Nas spille numre fra "Illmatic", og han tog os så sandelig ned af Memory Lane ved at spille "N.Y. State of Mind", "Represent", "It Ain't Hard To Tell", "The World Is Yours" og "Life's A Bitch". Alle udført meget overbevisende af hr. Jones - den mand er jo altså skræmmende god på en mikrofon! Desværre spillede han kun lige et vers og måske et omkvæd af hvert "Illmatic"-nummer - og hvor fanden blev "Memory Lane" og "Halftime" af? - Dem spiller han ikke... Til gengæld spillede han det fabelagtige nummer "Affirmative Action" fra hans andet album, "It Was Written". Han startede med at snakke lidt med på AZ og Cormegas vers, for bagefter at fremføre sit eget på smukkeste vis, og kørte perlerækken af classics videre med "The Message" fra samme album. En kort "Street Dreams"-intro udmundede i at han spillede sidste nummer fra "It Was Written" i denne koncert, og det var selvfølgelig "If I Ruled The World" valget var faldet på.
Derefter kom vi til den klassiske råbeseance, der dog blev overstået let og uden at være for lang og irriterende. Alle kvinder skulle synge lidt med på et nummer, og bagefter kom turen så til mændene. Det hoppede vi let over, og fik til gengæld leveret "Get Down" fra "God's Son" - medfølgende kom et par R.I.P.'s til James Brown (og så vil jeg da også lige sige R.I.P. til Godfather of Soul).
Nu pointerede Nasir Jones så at "We' gonna go underground now", og det gjorde vi ved et "No Idea's Original"-omkvæd, og derfter "I Want To Talk To You", hvorefter et par Premo-joints (begge er nok i min top 10 over bedste Nas-numre). Først "2nd Childhood", hvor han kun rappede første vers - jeg var meget skuffet... Men han kunne dog nå at gøre det bedre på "Nas Is Like", men det blev bare værre, for han glemte teksten kort, og kom rigtig dårligt ind på nummeret - skide irriterende, at det jeg på forhånd havde set som koncertens højdepunkt, blev til anti-klimaks.
Derefter fik vi lidt guf serveret fra "Nastradamus" i form af nummeret "Nastradamus" ganske kort, og derefter en fuld udgave af "Hate Me Now", hvor crowden var helt vild - og det kommenterede aftenens vigtigste mand da også - "Ya live tonight!" Og derefter ville han lige teste hvem råbte mest - det blev heldigvis igen en kort omgang, hvor "You're Da Man" gjorde, at Nas havde brug for at skifte trøje og som han sagde "Damn... I need a bigger chain!" - og det fik han sgu. Han fremførte meget energisk "One Mic" dels med wifebeater, og dels med hans fine lille dunk tatoveret med "God's Son" henover. Det super fede nummer "Can't Forget About You" og "Still Dreaming" fra "Hip Hop Is Dead" blev spillet, og Nas kom derimellem med statementet "I think hiphop died many years ago..."
Aftenens hidtil vildeste crowd kom da han spillede Megahertz-bangeren "Got UR Self A Gun", hvor han sluttede af med at disse Dipset-crewet og 50 Cent. Sjovt nok bar en lille dreng forrest en G-Unit-kasket. Nasir Jones tog kasketten af ham, rystede på hovedet, men var venlig nok til at give ham den tilbage.
Noget af det absolut fedeste i koncerten var dog at Nas herefter rappede sit sublime vers fra "Infamous"-klassikeren "Eye For An Eye".
"The Cross"-omkvædet førte koncerten hen til nummeret "Blunt Ashes", og cirka her spottede Nasir en lille dreng blandt publikum med kommentaren "Yo - dat kid has iced out watch, and shit...". En lille dreng kom på scenen, og blev en anelse forskrækket, da Nas tilbød ham at rappe. Knægten takkede nej, med "Don't worry... I got your back" som svar fra legenden. "One Love" blev omsider spillet - damn, jeg havde ventet længe på at høre det nummer live. Det blev til en kort spørgerunde fra "Nas", om hvad folk ville høre. Dette førte dog ikke rigtigt til noget, og selvfølgelig var "Made You Look" sidste nummer på DJ L.E.S. playlist. Crowden gik helt og aldeles amok, og bedst som Vega kogte blev det til et peace out fra Nas. Aftenens medley-koncert varede med lidt god vilje 1 time og 15 minutter, og man var ganske godt underholdt. Publikum var med det meste af aftenen, på trods af problemerne med at kunne synge med, når Nas bad om det. Showet var rimelig rutinepræget, om end Nas viste meget flot teknisk kunnen.
Desværre synes jeg bare, at det er for flabet at forlange 370 kr. for så kort en koncert - specielt når Nas' bagkatalog er til mange timers underholdning. Han spillede dog store dele af bagkataloget, men at Nas på 65% af numrene kun rappede første vers, er simpelthen for dumt. Koncerten kunne have været to timer lang og med samme playlist, og så havde det nok været en af de bedste koncerter, jeg havde set i et par år. Til gengæld var det super fedt at Nas var den eneste MC på scenen, og det gjorde også at man ikke var i tvivl om hans evner eller hvem der var aftenens hovedperson.