"...It’s like they love garbage/ for gods sake I’m the real artist/ hear they songs I’m niggers’ father..."
Efter lang tids hype på internettet med diverse snippets og eksklusive nummer, som jeg stadig leder efter på vinyl, viser det sig, at det hele har været ventetiden værd. Ghostface er tilbage I vanlig stil med rim og produktioner som ingen andre kan sammensmelte, som han nu engang kan. "The Pretty Toney Album" føles fra start til slut som en naturlig forlængelse af hans tidligere udspil. Produktionerne er stadig lige så kompromisløse som tidligere, måske endda mere vanvittige end tidligere. Vi snakker her om en mand der er vanvittig nok til flere gange på samme album at rappe over beats hvor der ligger sang under hele hans rap. Forestil dig at sætte din yndlings soulsang på og rappe over den! Sindssyg eller innovativ? Det kan diskuteres, men det virker ind imellem, selvom jeg dog må tilstå at det kan virke forvirrende. Det er dog også Ghostface selv der har produceret disse numre og jeg har svært ved at forestille mig, at andre producere ville lægge navn til præcis de produktioner.
"...God damn it take a look at the radio/ shit’s sounding shady yo/ everything I’m hearing is weak..."
At pladen er så kompromisløs giver lige præcis den der "In your face" oplevelse, som man nogen gange går og savner. Pladen bærer præg af noget råt som for eksempel også kan opleves på Jaylib’s eller Madvillains’ plader, forskellen er bare at Ghostface’s plade er mere strukturet. "The Pretty Toney Album" bevæger sig mest indenfor soulsamples I diverse afarter, alt fra fløde hip hop på "Tooken Back" og "Love" til larm på "Run", og det er blandt andet det der binder albummet sammen.
Vil man vide mere om det tekstmæssige indhold, bør man blot sætte en af hans tidligere plader på og så har man svaret. Et savn er dog, at han ikke rapper mere om sko...hvilket plejer at være latterligt underholdende.
"The Pretty Toney Album" er et helstøbt album, hvor det er svært at fremhæve numre, fordi der er så mange nævneværdige.