Rent Mel - Ingen Stress!
”Hvad så drenge dér, er i klar på at sætte det pis i gang(…)”, således indleder Rent Mel deres nye album ”Ingen Stress”, og der bliver allerede fra start smidt kul på bålet. Første nummer er ligeledes en præsentation af gruppens medlemmer: Mikkel Mund (rap), T (rap), Hennesey (rap), Jooks (rap/producer), Atilla (producer) og Møller (dj). Men vent lige en gang… noget er vist ikke helt som det plejer…
Første gang jeg stiftede bekendtskab med gruppen var tilbage til ”DM i Rap – 1997” hvor de hed Rent Mel i Posen og vandt med nummeret ”Hvem er vi”, og efterfølgende med deres debutalbum ”Langt om længe” fra 1999. Dengang var gruppen kun bestående af de tre rappere: Tegnedrengen (T), JernHenrik (Hennesey) og MC Jo (Jooks). Herefter har de så valgt at udvide truppen til seks medlemmer, som nævnt ovenfor, og endog forkortet deres navn fra ”Rent Mel i Posen” til nu Rent Mel. 5 år er gået, meget er skrevet og fortalt, men lad os se hvordan Rent Mel, med deres nye line-up og 15 nye numre, kommer ud over højtalerne…
Pladen er fra første til sidste nummer ekstremt lækkert produceret. Man kan virkelig høre at der er blevet kælet for hver en detalje, hvilket også afspejles i den helstøbte oplevelse som pladen er. Rappen er varierende og svinger bredt fra battle-stil til det mere tilbagelænede, chillede og frække. Flowmæssigt har de udviklet en helt speciel form for ”laid-back” rap, som gør pladens lyd helt unik. Man kan klart mærke, at det hele er produceret inden for gruppen, hvilket giver en rød tråd igennem hele albummet, både lyrisk og musisk, men uden på nogen måde at virke ensformig eller kedelig… til dette er samspillet simpelthen for godt! Tekstmæssigt bevæger vi os i et univers som spinder omkring: blærerøvs- og playerrap, socialrealistiske hverdagsskildringer og til de mere nærgående og ømtålige kærlighedsfortællinger…
At de selv ligger sved, blod og tårer i deres musik understøttes af et nummer som ”Skyggesiden”. Her går de ind på hvordan mange folk er klar til at give deres sjæl for 15 minutters fame. De rapper om dem som står i rampelyset – på solsiden – og hvordan glæden og berømmelsen ofte kun er et resultat af mediernes hype, som foretager sig i samme fart som pågældendes karrierer, uomtvisteligt som tyngdekraften, styrter mod jorden. Derimod befinder Rent Mel sig i skyggesiden, det er her man gør sig fortjent til respekt og ære… via hårdt arbejde og godt håndværk bygger man sit fundament og med alt den finesse der er lagt i dette album kan der ikke rokkes ved deres underlagte statement. T udtrykker: ”Taler til kids der ik tænker på hits, og ik tænker profit når de tænker musik - så fuck fame, fuck VIP og fuck Big Brother - det her pis er fucking virkeligt”…
For at pointere alsidigheden må jeg også fremhæve ”Krig i København”. Det er et solo-track fra T og omhandler et personligt kærlighedsforhold… kan ikke leve med hende/ kan ikke leve uden. Emnet er ikke nyt, men T formår at ramme dybt med sin levering og vi slipper for det overfladiske macho-rap, som ellers ofte skal opveje ens sårbare sider… go stil! Han beskriver det bl.a. således: ”Yo hvorfor spytter jeg på det der kommer tæt på mig, hvorfor søger jeg perfekt - når det perfekte var, hvorfor rykker jeg kun på det der fornægter mig, udenfor kontakt med frøken pragt eksemplar” og ”Skuden synker nu og jeg kan ik leve uden, og ik med det - for jeg har hende under huden, de der pletter fra hendes tårer på min pude, får en motherfucker til at tude”...
Af andre numre der hæver niveauet vil jeg fremhæve: ”Hva´ vil du ha´”, ”Yo Yaw”, ”La det ligg” (kendt fra Gadeplan) og ”Disco Freakshow”. Der er ingen tvivl om at bundniveauet på denne plade er utroligt højt, hvilket er sjældent set herhjemme. Det eneste nummer, som jeg mener falder igennem er ”Fuck Dig”… som, uden at jeg kan sætte en præcis finger på hvad, ikke fænger eller rammer og dermed bliver et ligegyldigt bekendtskab. Mange af de andre numre er fantastisk skruet sammen, men en gang imellem mangler der lige lidt snert, nerve og smerte for at det bliver virkelig interessant…
Men når dette er sagt vil jeg igen fremhæve, at dette album er en helstøbt og gennemarbejdet oplevelse, som helt sikkert har fortjent sin plads på reolen med dansk Hiphop. Efter et computercrashdown og andre tekniske problemer, hvor pladen har kørt i mellemtiden, kan jeg nu med god samvittighed sige, at dette album holder hele vejen… ikke nok med at det er langtidsholdbart, så vokser pladen også efterhånden som man hører den. Derfor vil jeg ikke kun anbefale albummet til folk som elsker dansk Hiphop, men også til alle andre for den rendyrkede og gennemarbejdede musikalske oplevelse. Den er et must!