ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Bravehearts – Bravehearted

(Sony) Ny musik fra Queensbridge plejer altid at være en sikker sucés i min verden, men lad mig slå fast med det samme, at Bravehearts skuffer gevaldigt med debuten ”Bravehearted”.

Primært ligger fejlen i produktionerne, der virkelig er under al kritik, og jeg undrer mig meget over at Nas vil være bekendt at være executive producer på så sølle en plade. Bravehearts to rappere, Wiz & Jungle, bliver bestemt ikke bedre tekstforfattere eller MC’s af at rappe over de kedelige beats, og selv om ingen af dem aldrig har været fænomenale rappere, bliver deres mangel på talent virkelig udstillet på ”Bravehearted”. Der er dog få lyspunkter på albummet, bl.a. Nas som gæsterapper på 3 numre samt nummeret ”Bravehearted” hvor det gamle JB-nummer ”The Promo” er blevet revet igennem sampleren, og det fungerer upåklageligt. Ellers er der desværre ikke meget andet der fungerer, og prikken over det berømte i, er vel at første single er sangen ”Quick To Back Down” featuring den ulidelige ”rapper” Lil Jon fra The Eastside Boys. Jeg har igennem de sidste to år hørt numre med Bravehearts der var klasser bedre end det ”Bravehearted” indeholder, men hvor de sange er blevet af da albummet blev sat sammen må guderne vide.

15/02/2004 - Lagt online af Creative

Anmeldelsearkiv

næste >< forrigeHer vises [141 - 150]
næste >< forrige Her vises [141 - 150]