The Fugees - fortid, nutid, fremtid!
"Hey yo, one two three! The crew is called Re-Fu-Ge-ee-es / An if you come to test the rap stylee / Stop the violence and just bring it on!" - Fugees, "Vocab Remix".
Som band repræsenterer Wyclef, Pras og Lauryn Hill der nu igen udgør the Fugees intet mindre end en revolution, der kom til at påvirke lyden af hiphop fra deres debut på "Blunted on Reality" i 1994 til den dag i dag, hvor de er i færd med at finpudse deres kommende album. Selve konstellationen i Fugees var i sin tid aldeles uhørt. 2 mandlige og en kvindelig rapper, og ikke nok med det, den ene mandlige rapper var bevæbnet med noget så absurd som en akustisk guitar, som han endda formastede sig til at klimpre på i diverse hardcore rapfreestyles. Og som om det ikke var rigeligt, så havde de tre særlinge en forkærlighed for sangomkvæd, og blandede skamløst rap med sang, når som helst og hvor som helst! Men det særeste var at resultatet var fantastisk, og da hiphopperne havde samlet underkæberne op fra gulvet, begyndte de at nikke anerkendende med nakken. Tro det eller ej, var Fugees ikke et gigantisk hit til at begynde med, men med lidt hjælp fra vennen Salaam Rami, der tilførte gruppen en blødere lyd på "Nappy Heads" remixet, nåede det første album faktisk viden om.
The Fugees med ny 'high-score'
Sammen med Roots hev Fugees liveinstrumenterne ud af skammekrogen, og tilførte midthalvfemsernes hiphop en varm, organisk lyd, der hyldede traditionen i sort musik og anvendte elementer fra reggae, soul og funk. Resultatet var helstøbt hiphop med et fornyet og originalt udtryk, der for Fugees' vedkommende ramte et bredt publikum med album nr 2, "The Score". Bredt publikum er mildt sagt, katapulteret af de fængende clubhits "Fu-Gee-La" og "Ready Or Not" samt coveret af Roberta Flack's klassiker "Killing Me Softly", der blev den altdominerende single i 1996 solgte "The Score" til ti gange platin i USA alene. Hiphoppen havde smidt sit musikalske snæversyn, og Nas inviterede Lauryn med på "If I Ruled the World", og så var sangomkvædet officielt tilbage i hiphop med en kongelig blåstempling. Og udvekslingen gik begge veje, Lauryn Hill blev indkaldt til at producere for soul-dronningen Aretha Franklin og Fugees var fælles om at remixe Michael Jacksons' "Blood On The Dancefloor" single, og få den konge af pop til at træde ind i det nye årtusind.
Da Fugees spillede på Loppen i 1996, var der totalt udsolgt, og publikum ventede 3 timer i silende sommerregn udenfor for at sikre sig en plads tæt på scenen, når dørene åbnedes. Oppe på Loppen stod folk på bordene for at kunne se bare et lille glimt af scenen, og folk på gulvet stod så tæt at ingen kunne flytte sig så meget som en centimeter. Men alt besværet var det hele værd, da Lauryn kom ud, smukkere i virkeligheden end i videoerne, og sang "Fu-Gee-La", bedre live end på pladen.
Bruddet
Efter megasuccesen så det længe ud til Fugees var ved at opbygge et gigantisk imperium, under navnet Refugee Camp, hvor de bl.a. lancerede nye kunstnere, og fælles skabte Wyclef's første soloalbum "Carnival", der i den grad fusionerede musikalske genrer og havde alt fra r'n'b legenderne Neville Brothers og det cubanske ikon Celia Cruz som gæster. I kølvandet udkom også Fugees' "Bootlegs Versions" EP, der bød på en udgave af Bob Marley's klassiker "No Woman No Cry" med Bob's søn Steven Marley som gæst. Under optagelserne mødte Lauryn Hill Steven's bror Rohan Marley og de to forelskede sig, blev gift og fik børn. Det blev begyndelsen på Lauryn Hill's bevægelse væk fra Fugees-trioen og over i et mere reggae og soul-inspireret univers.
Solokarriererne
Lauryn Hills nærmest overnaturlige musikalske talent har gjort hende til genstand for en overvældende interesse på både godt og ondt. Efter den Grammy-slugende (5 statuetter, 11 nomineringer!) solodebut "The Miseducation of Lauryn Hill" udråbte en samlet musikpresse hende til verdens ottende vidunder, og Public Enemys Chuck D erklærede at hun var det ypperste, der var sket indenfor sort musik siden Bob Marley, og tilføjede at hun bestemt måtte være Marleys reinkarnation. "The Miseducation..." lagde i øvrigt ud med nummeret "Lost Ones" med et par ikke så pæne ord om den tidligere Fugees-partner Wyclef, og dermed syntes den succesfulde trio at være en saga blot.
Nærmest bombarderet af succes søgte Lauryn væk fra offentlighedens søgelys i nogle år, hvilket satte gang i talløse spekulationer og rygter, der tilskrev hende et skrantende psykisk helbred. Hendes comeback tog form af et MTV's Unplugged-album med tilhørende liveoptrædener, der viste at Lauryn hverken var i musikalsk eller personlig topform. Det skulle dog vise sig at hun havde meget mere at byde på.
Miss Hill tog TDC's koncertkoncept Blå Tone med storm i sommer på en flydende scene i Københavns Havn som en underskøn havfruediva, der gav både det betalende og det ikke-betalende publikum inde på kajen en koncertoplevelse af sjælden kvalitet.
De haitiansk-amerikanske fætre Wyclef Jean og Pras Michel har dog ikke stået stille mens Lauryn Hill prøvede talentet af på egne ben. Pras Michel, hvis fulde fornavn Prakazrel udtales med et stumt k (!): Praaz-well, bevægede sig ud i mainstreamhiphoppens slaraffenland og beviste sit hitpotentiale med radiovenlige numre som "Ghetto Supastar" og "Electric Avenue".
Wyclef fortsætte med at lave soloalbums, men markerede sig i lige så høj grad som producer for så forskellige kunstnere som rockikonerne Mick Jagger og Bono fra U2, divaen Whitney Houston samt r'n'b sensationen Destiny's Child som han med "No, No, No" remixet nærmest egenhændigt gjorde verdenskendt. Wyclef's gennemgående mission har været en konstant blanding af musikgenrer, og man må sige han er kommet ud i krogene på sine albums hvor han blandt andet har ladet undergrundsrapperen Pharoahe Monch synge duet med country-kendissen Kenny Rogers.
Genforeningen
Solosucces til trods har snakken dog altid gået om gruppen ikke skulle samles igen, og når f.eks. både Wyclef Jean og Lauryn Hill samarbejdede med Carlos Santana blev numrene konstant sammenlignet. Det er ingen hemmelig Wyclef har haft planer om at genforene gruppen i årevis. På nummeret "Where Fugee At?", bønfaldt han næsten resten af trioen om at kontakte ham: "Where Fugee At? I need Fugees to spit up on this track / Lauryn if you're listenin, Pras if you're listenin / Gimme a call I'm in the lab in the Booga Basement."
Det er dog først i 2005 gruppen igen har vist sig sammen offentligt. Først var det til en gadefest i Brooklyn arrangeret af komikeren Dave Chappelle, hvor de som surprise overraskede alt og alle med en fælleskoncert, hvor de hev deres største hits ud af ærmet. Dernæst i lidt større skala til BET Awards, hvor de ligeledes chokerede med en genforeningskoncert. Nu er første officielle single siden brudet så udkommet. "Take It Easy" er en bøn til hiphop-samfundet om at tage den med ro, og lade være at overdrive med det voldelige udtryk, som Wyclef siger: "and that ain't blood on your shirt, that's ketchup!," Fans af Lauryn Hill's evner som rapper vil i øvrigt nyde et fabelagtigt første vers fra hvad mange mener er den bedste kvindelige MC gennem tiderne.
Koncerten i Forum
Nu kan vi så se frem til en turné, hvor Lauryn, Wyclef og Pras står samlet for første gang i næsten 10 år. Rygterne svirrer allerede om et maratonshow, hvor der både spilles ting fra trioens fællesmateriale, men samtidig bliver soloshowcases fra de enkelte medlemmer. Det er altså noget af en oplevelse, der venter Danmark og København når en af hiphoppens allerbredest appellerende grupper stiller sig på scenen i Forum d. 5. december.
Jo, gruppen har også et splinternytalbum på vej, så mon ikke vi får en snigpræmiere på, hvad gruppen der startede som en lidt aparte raptrio i undergrunden, og voksede sig større end nogen anden hiphopgruppe har i ærmet efter alle disse år. Og mon ikke Lauryn Hill stadig kan synge omkvædet til "Fu-Gee-La" endnu smukkere end hun gør det på "The Score"?
For mere info om billetsalg til konceten d. 5. december i Forum besøg billetnet.dk
For mere info om The Fugees og sniglydt til "Take It Easy" besøg Sony Music