"Going Up or Down" er mit personlige bud på rappere/crews, med muligheden for at enten at blowe up i den nærmeste fremtid eller for at være på vej ud i mørket grundet forskellige manglende kvaliteter . Sektionen vil blive opdateret, når der er navne der fortjener at blive omtalt.
Der findes stort set kun en måde for en ny rapper at skabe sig et navn på i The Big Apple, og det er via mixtapes. Fidusen er at ha' så mange optrædener som muligt, og den virkelige respekt kommer, når man jævnligt kan høres spytte rim på tapes fra de tunge mixtape-DJ’s i New York. Præcis på denne måde har Phillys egen Cassidy kæmpet sig til en kontrakt med J Records, og nu er albummet "Split Personality" lige på trapperne.
Jeg har modtaget sampleren på albummet, og det lyder i mine ører som et rigtig godt debut-album Cassidy har fået skruet sammen. Rapmæssigt lyder Cassidy som en sammensmeltning af Jadakiss, Faboulous og Drag-On, og selv om han måske ikke opfinder den dybe tallerken med hans thug-rap, spytter han stadig slamming one liners og flyder fabelagtigt over produktionerne. Det nummer som med det samme står ud når man sætter sampleren på anlægget er ”Can I Talk To You” featuring Jadakiss, der i mine ører er årets første virkelige banger. Både Jada og Cassidy fyrer den ondskabsfuldt af over en aggressiv og hypnotiserende produktion, som jeg desværre ikke ved hvem der har produceret, da der ingen credits er på sampler-coveren. De resterende numre fra ”Split Personality” fejler bestemt heller ikke noget, så jeg ser meget frem til at det færdige album lander på mit bord til gennemlytning og anmeldelse. Under alle omstændigheder er jeg dog ikke i tvivl om at Cassidy er et af de nye navne, der uden tvivl er ”going up” og som vi kommer til at høre en del til i 2004.
For mere info om Cassidy, check www.cassidymusic.com.