ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

Klassisk hiphop om hjørnet!

Så er der ikke mange dage til - vel nok - en af de mest anticipated koncerter på dansk jord siden KRS.
EPMD gæster Vega den 29.november med Pharaohe Monch som "opvarmning".
 
 

EPMD blev dannet i 1987 af Erick Sermon og Parrish Smith. De to unge rappere havde en helt klar attitude der hed, at vi er in it for the money. Erick & Parrish Making Dollars blev derfor til EPMD. Hele dollar-tilgangen og i det hele taget business-konceptet har de to taget med hele vejen på deres albums, idet samtlige 6 hedder noget med business.
 
Strictly Business - Debutalbum fra 1988, som også indeholdt den første single de to udgav "Its my thing". Derudover indeholder albummet klassikere som "strictly business" med omkvædet der er lånt fra Bob Marley "I shot the sheriff - but I did not shoot the deputy", "You gots to chill" og "Let the funk flow"

Unfinished Business(1989) - Opfølgeren til debuten, som for mange hiphoppere er det bedste EPMD-album af dem alle. Indeholder blandt andet "So wathcha sayin"(Hvor starten i mange år var intro til Yo!MTV Raps), "The big payback", "Knick knack patty wack", hvor K-Solo bliver introduceret med hans klassiske stave-rap, og "You had to much to drink" - det besynderlige, rockede numre med en stiv Frankie B - "you overdid it homes!"
Desuden er Unfinished Business første gang Dj Scratch - som heldigvis også er med på touren, der bringer gruppen til Kbh - cuttede den op. En tydeligt hørbar forskel i forhold til debuten, som havde Dj K La Boss bag hjulene - og Scratch er lige nummeret bedre i min mening.

Business as usual(1990) - Blev vel nok gennembruddet i undergrunden for EPMD. På dette album lå nemlig nummeret "Golddigger". Herudover indeholder albummet klassikere som "Rampage", "Im mad" og "Funky Piano". På dette album hører man derudover for første gang noget til Redman, som er med på nummeret "Hardcore".

Business never personal - Dette album fra 1992 og introducerer en anden Hit Squad gruppe, Das EFX, som senere fik stor succes med deres hurtigrappende hippedy-hoppedy-hopstil. EPMD blev med denne LP pludselig kommercielle succeser også med nummeret "Crossover". Derudover indeholder den "Boon dox", "Nobodys safe chump" og ikke mindst "Headbanger", som har hele Hit Squad med, og som er skyld i ikke så få brækkede nakker i hiphop. "Negroooooo........The headbanger, the headbanger".

Herefter gik gruppen desværre i opløsning, og de to rappere helligede sig hver sin solokarriere og andre projekter. Karrierer man må sige Erick Sermon er sluppet bedst fra.
 
Back in business - Gruppens reunion-album fra 1997, hvor de var tilbage i den gamle stil og ikke mindst med numrene "Never seen before" og "Da joint" viste både kommercielt og undergrundsmæssigt, at de var back.

Out of business - Deres gendannelse holdt kun i et par år, så besluttede de igen at gå hvert til sit med dette album fra 1999, som i mine øjne nok også er det dårligste til dato. "Pioneers", "Symphony" og "The fan" er dog alle udmærkede numre, men slet ikke i toppen af EPMDs fremragende bagkatalog.
 
Udover altid at have Business med i deres albumtitler, er der andre ting, der altid har været genkendelige hos EPMD. Blandt andet har de altid haft ens tøj på uden på deres covers. Lige fra hoodies og jeans, til grålige jakkesæt og så den karakteristiske fisherman-hat.
Pigenavnet Jane figurerer på samtlige udgivelser. En episk fortælling om pigen Jane, som ét af medlemmerne efter sigende skulle have haft et ikke-vellykket kærlighedsforhold til, og som bliver til en lille krønikke på deres albums. På "Business never personal" er Jane død at dømme efter titlen "Who killed Jane", men hun genopstår på de to følgende albums igen.
 
I 2006 fandt de to så endnu engang sammen, og de har nu startet en tour, som altså også tager dem forbi København. Det bliver næsten ikke større.

Pharoahe Monch har - ligesom EPMD - været i Danmark før. Han spillede blandt andet til Took It i 2004. Han skulle have spillet på dette års Roskilde men aflyste.

I 1991 dannede Pharoahe sammen med Prince Po gruppen Organized Konfusion, som samme år udgav LPen med samme navn, og som er noget af en undergrundsklassiker i hiphopkredse. En hardcore hiphopskive, som især huskes for numrene "Fudge Pudge", "Rough side of town" og "Prisoners of war".
Albummet blev dog aldrig den store succes, og det er idag en af de mere sjældne plader rundt omkring i folks samlinger.

I 1994 udgiver gruppen "Stress- the extinction agenda", som bliver en noget større succes end forgængeren. En meget melodiøs og eftertænksom plade, hvor Pharoahe virkelig viser, hvad han står for tekstmæssigt og ikke mindst flowmæssigt.

"Equinox" udgives i 1997 - et album som desværre heller aldrig blev den store succes. Det er i virkeligheden kun nummeret "Somehow, somewhere", der virkelig bevæger noget. Gruppen går herfter i opløsning, og siden hørte man ikke meget til Prince Po og Pharoahe i nogle år. Men hvor Po stadig er skjult, udgav Pharoahe i 1999 soloalbummet "Internal affairs" efter at have leveret et hav af gæsteoptrædender og enkelte independentnumre.

Dette album sætter i den grad Pharoahe på hiphopkortet. Ikke mindst "Simon says" bliver en kæmpesucces og sætter Pharoahe i bås som én af de absolut bedste rappere idag.
 
De seneste år er det så igen blevet til en masse featurings hos diverse kunstnere plus nogle enkelte numre smidt her og der, men der skulle være et nyt album på trapperne fra den superdygtige rapper fra Queens. Det kan vi så glæde os til og i mellemtiden få fornøjelsen af, at han måske spiller nogle af dem live den 29.november sammen med EPMD i Vega, Kbh.

23/11/2006 - Lagt online af Smølf

Artikel arkiv

< forrigeHer vises [41 - 48]
< forrige Her vises [41 - 48]