Hip Hop Hush Tour - en guidet tur tilbage til rødderne
Hush Tour er bogstavelig talt en tur ned ad mindernes boulevard. Altså bortset fra man ikke kører nedad men opad boulevarden og den ikke hedder 'mindernes'. Faktisk er det en bustur i New York, der med start i downtown Manhattan går nordpå mod Harlem of The Bronx fyldt med flere fortællinger om tidlig hiphop end man kan forestille sig.
Min kæreste og jeg betalte $110 online for to billetter til den fire timer lange tur. Vi bliver mødt ved udgangspunktet af MC Reggie Reg fra Harlem's legendariske Crash Crew. Han har en Hush Tours jakke med sit navn på, men selvom han ikke havde haft den på, havde vi helt sikkert genkendt ham, for selvom han er i starten af fyrrene ligner, lyder og opfører han sig stadig præcis som en Harlem b-boy. Da vi er gået ombord på bussen introducerer Reggie hovedguiden på turen, ingen andre end Grandmaster Caz fra Cold Crush Brothers.
"Hip Hip er som et spillebord" (og livet er som en æske chokolader)
Caz indtager gulvet i bussen og med mikrofonen i hånden begynder han at opremse hiphoppens bestanddele, mens han tester de af turdeltagerne, der har vovet at påstå de ved noget om hiphop. "Hiphop er som et spillebord", siger han noget kryptisk, "for at kunne spille kort på det, må man folde benene ud, og ligesom et spillebord star hiphop på fire ben, ved I hvilke?" DJ'ing, Graffiti, B-Boy'ing bliver nævnt, og da den sidste mangler råber min kloge kæreste: "MC'in'!" "Giv damen en klapsalve" siger Caz, "Hvis kun havde sagt at rappe var hun blevet smidt af bussen, MC'in er det rigtige hiphoppere gør!"
Fortællingerne og seværdighederne ruller forbi. Caz er lige dele tour guide og entertainer mens han tager os tilbage i tiden. Vi kender måske opdagelserne og navnene på kunstnerne, men det er en hel anden boldgade når, når man har en vaskeægte pioner til selv at udlægge historien. Vi ved godt Kool Herc regnes for den første hiphop DJ, men det er meget mere livagtigt og forståeligt, hvordan han blev det efter man har hørt hvordan hans søster valgte ham som DJ i fælleslokalet på Sedgwick Avenue, da hun skulle holde en fest for at få penge til skolestart i midten af high school, og hvordan han derfra tog sine pladespillere med udenfor og begyndte at holde de legendariske block parties.
"Back in the day we used to graffiti"
Vi kører forbi Frank E Campbell's Funural Chapel - hvor The Notorious BIG blev vist frem før sin begravelse, kører ind i Harlem, forbi bygningen hvor dele af New Jack City blev filmet ("Kan I ikke genkende det? Det er The Carter!") og tager hen til The Graffiti Hall Of Fame ved 106 & Park, hvor vi vises rundt men vi bliver fortalt farverige historier om graffitiens oprindelse. Det er mest en tur, der følger hiphoppens rødder, men vi bringes op til nutiden af Caz, der er gode venner med TATS crew, der organiserer den årlige overhaling: "Dette piece her" siger Caz mens han peger på et mural med to DJ's, "Blev lavet af en skriver der hedder Dez, I kender ham måske som DJ Kayslay, til ære for hans afdøde ven Justo, der startede de årlige Mixtape awards"
På hjørnet ved gadelygten bliver vi indviget i kunsten at score elektricitet til udendørsfester: "man åbner en af de her lygtepæle og får al den strøm, man har brug for", griner Caz.
Tilbage på bussen passeres Bill Clintons kontorer (eller som han bliver introduceret: "den første sorte præsident"), Malcolm X's moske, The Apollo og pludselig peger Caz på et supermarked: "her lå Harlem World, en af de bedste hiphop clubs. Det var her Busy Bee og Kool Moe Dee havde deres legendariske battle". Det er en anden fantastisk del ved turen, som man ikke selv kan eftergøre, man får historierne om det der var engang, som The Cotton club og andre seværdigheder der nu bare er boligbyggerier. Vi stopper kort ved Rucker Park, sagnomspunden street b-ball bane, og da vi kører forbi en gade med pæne huse får vi at vide at: "Her bor Doug E Fresh," som om det var det naturligste i verden.
Næste stop BX og "MC's Revenge"
Så kører vi ind i hvad Caz kalder "Hellig grund", da vi kører hen over broen til The Bronx. Det ligner måske andre storbyer men med gadenavne som "Afrika Bambaataa", "KRS-One" og "DJ Red Alert", ved man at man er kommet til hiphoppens vugge. Alvorligere emner som crackens indtog i hiphop berøreres og da vi kører forbi en stor bygning, forklarer Caz: "Det er retten i Bronx, måske ikke hiphop som sådan, men mangen en rapper har været ind og ud af disse døre."
Caz ruller og historien ud om de første rapplader, specielt "Rapper's Delight" og ikke mindst den finger han selv havde med I den. Caz daværende manager Big Bank Hank fra Sugar Hill Gang 'lånte' rim til sit vers fra Caz, og selv den dag i dag har Grandmasteren ikke set en dollar for sit arbejde. Han rapper herefter sin egen version af nummeret, der hedder "MC's Revenge", hvor han rapper med same rytme som Big Bank Hank men lyder en million gange bedre og leverer nogle hårde sandheder om Sugar Hill Gang. Af de første reelle MC's fra hiphoppens første tiår regnes Caz - som han bør - for at være i top tre, mindst. Det er sikkert at sige, eftersom DMC selv har sagt det, at uden Caz og Cold Crush havde der ikke været nogen Run-DMC. At han rapper på en bus foran måske 15 mennesker som om det var en kæmpe koncert er temmelig ærefrygt indgydende, straight up.
Soul Food og Enjoy Records
Det er middagstid og vi vender snuden mod Harlem. Vi skal spise soul food hos Manna's Soul Food and Salad Bar. Man betaler 4.99 per pund mad, en dollar for et glas iskoldt saftevand, og går derefter i krig med maden. Der er alt fra fried chicken til ribs, black eyed peas osv. I dagens anledning beslutter jeg mig for at prøve grisefødder. Det smager faktisk ret godt, hvis man kan abstrahere fra der er hår på dem. En anden turdeltager, Ray fra Amsterdam, bemærker hviskende i soul food restauranten: "Vi spiser med legender". De andre på turen er rigtig flinke. Der er folk fra Holland, Finland, Japan, Queens og endda et dansk par med børn, der vil opleve hiphoppens rødder.
Mens vi spiser spiller der musik med bl.a. The Treacherous Three og det viser sig at være temmelig ironisk i og med Enjoy Records praktisk talt ligger ved siden af. Det vil sige, ved siden af restauranten ligger Bobby's Happy House, en pladeforretning ejet af Bobby Robinson, en af de første til at udgive rapmusik med f.eks. Furious Five, Treacherous Three og Spoonie Gee. Og søreme om ikke Mr. Robinson, der nu mindst må være I 80'erne, stadig sidder bagerst i sin forretning.
Da fem mikrofoner var utænkeligt
Caz siger farvel og Reggie Reg overtager mikrofonen resten af turen. Reg deler en masse selvoplevede historier, en af dem er Grandmaster Flash and The Furious Five's første show i Harlem på Reggie's gamle high school: "Da vi ankom, havde de sat fem mikrofoner op, og vi var vant til folk ikke lavede længere rim end de to linier de forskellige DJ's sagde i radionen, så vi anede ikke hvad de skulle med alle de mikrofoner." Han beretter også om dannelsen af Crash Crew formed, da de signede med et meget lille pladeselskab før de tog videre til Sugar Hill samt senere at turnere med Grandmaster Flash and The Furious Five ("Med hensyn til kvinder var jeg ikke særlig erfaren da jeg tog afsted, men da jeg kom hjem fra turneen anså jeg mig selv for at være veteran.").
Især for hiphoppere der allerede kender det basale i historien, hjælper de personlige anekdoter med at sætte ramme i en ramme. Vi ved måske "hvor" og "hvornår" hiphop opstod, men Hush Tours hjælper med at forstå "hvordan" og "hvorfor".
(Gen)opfindelsen af hiphop
Turen er tæt på overstået. Reggie sørger for alle for svar på de spørgsmål vi måtte have, men jeg synes alligevel det er uhøfligt at spørge mere end tre gange i træk, så jeg bruger i stedet lidt tid på at fordøje indtrykkene og tænke over, hvad jeg kan tage med mig fra turen.
Det der står tilbage er specielt to citater fra Grandmaster Caz: "Vi opfandt ikke noget, men vi genopfandt tingene og satte dem sammen på vores egen måde." Hans eksempel er hvordan man navngav fyren der rappede "MC", fordi før hiphop var de eneste de havde set med en mikrofon masters of ceremony, altså konferenciers, men tanken kan overføres på alle elementer. Og det andet citat: "Hiphop var vores udgave en fest, og nu er det vores tids største fænomen ved siden af internettet". Det er en underlig tanke at hiphop kunne have været en modedille I '70'erne hvis det ikke havde været for de stædige første MC's, DJ's, B-Boys og skrivere, der fortsætte i de upopulære tider. Reggie og Caz var ivrige for at dele deres version af hiphophistorien, og jeg kan godt forstå hvorfor, for dem handlede det om kærlighed og drømme - og det er mildest talt ikke normen i dag.
Jeg vil anbefale Hush Tour til alle der tænker på at tage til New York af flere grunde. For det første er det en god måde at se byens hiphopseværdigheder, som man så senere kan udforske selv. For det andet kan man ikke undgå at have det sjovt uanset hvad man ved på forhånd, for det fortælles på en underholdende og personlig facon. Men den primære grund må være at man ser de rigtige seværdigheder, hører de rigtige historier og hænger ud med de rigtige pionerer. Hvis man tager en tur til Pompeji kan man muligvis for en guide, der kender historien og endda kan gøre den levende, men man kan ikke få en guide, der har levet historien - og det har man på Hush Tour.
Så mangler vi bare at DEEPEE og de andre fra RBC laver en lignede tur tilbage i tiden i dansk hiphop.
Touren kan bookes på www.hushtours.com, hvor man også kan læse reviews, se previews osv.
Grandmaster Caz er online på www.myspace.com/grandmastercaz
Reggie Reg er online på www.myspace.com/reggiereg