ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

ATI2004 - Dagens Program: Søndag

20:15 Anarchi
21:00 ÅVP
21:45 Johnson & Malone
22:30 Fuld Pensum
23:30 Niarn
00:30 M.O.P.

SØNDAG

Søndagen der normalt bliver brugt på at sove tømmermænd ud og fede den foran en moviebox, har et lidt andet formål denne dag: Mere hiphop til folket...
 
Fra Århus dukker det hidtil ubeskrevne blad, Anarchi, op. Anarchi er en filosofisk rapper, der beskriver hverdagen i Århus og den store verden set fra et ungt perspektiv. Rimene bliver leveret med største ærlighed, og fuldstændig uden pynt. Spændende.
 
Endnu et hjemmebane-navn dukker op, og denne gang er der tale om Århus Vest Players - eller bare ÅVP, som de kalder sig. ÅVP består af fire vidt forskellige knægte fra  Århus V, og det er her at drengene har trådt deres barnesko. ÅVP er en del af Pimp-a-lot crewet, og repræsenterer deres kvarter på bedste westcoast og dirty-south stil. ÅVP har udgivet albummet "Flere sider af samme sag".
 
Johnson & Malone er ren, uspoleret westcoastrap - på dansk vel og mærke. Johnson, der tidligere var kendt som Niggerenislæden, leverer sine trademark rim om bitches, biler og moneter henover omkvæd og funky bas leveret af Ralle Malone. Malone har turneret med bl.a. L.O.C. og Niarn, hvor han har ageret hypeman - derudover har han været bassist til Suspekts liveshows.
 
Fuld Pensum kommer på scenen og repræsenterer København for første gang denne aften, og det er atter et album-aktuelt navn, som Took It har formået at lokke til. Fuld Pensum består af Isbjerg, der tidligere har været med i RBC, og Pildada, der tidligere var med i Posetiv Profit. Gruppen har skudt den første video til at ledsage albummet, "Op i Alt", der udkommer den 3. september.
 
"Årgang 79" er navnet på Niarns kommende album, og her er der tale om et af de danske rapalbums nogensinde, hvor folk har skruet forventningerne højest op! Niarn har to år i træk vundet prisen som bedste undergrundsartist, men nu skal det være slut, og han har fornylig skrevet kontrakt med Copenhagen Records. Niarn, der oprindeligt kommer fra Aalborg, men nu bor i København, lever sit liv fuld fart frem og uden plads til fortrydelser - noget som hans tekster bærer hårdt præg af.

Som allersidste act til dette års Took It, træder M.O.P. på scenen. Gruppen der er kendt for deres aggressive, højtråbende og energifyldte hiphop, udgav i 1994 "How about some hardcore", der blot var en smagsprøve på deres musik. Siden har millioner af fans råbt og skreget med på numre som "Ante Up" og "Cold as Ice" - begge fra deres 2000-album "Warriorz".  Især førstnævnte nummer er garant for ekstase, og det er da også en banger der vækker glæde (og skaber kaos) på klubber verden over.
Når M.O.P. går på scenen er der slut med BS og snak imellem numrene, og der bliver ikke plads til det mindste pusterum, for Brooklyn-knægtene fyrer den af fra start til slut.

17/08/2004 - Lagt online af KimBlim

Denne artikel er en del af følgende tema(er):

Artikel arkiv

næste >< forrigeHer vises [31 - 40]
næste >< forrige Her vises [31 - 40]