Track by track: Gislis "Kisses From A Bastard"
Gislis debutalbum "Kisses From A Bastard" blev udgivet i slutningen af marts med tilhørende releasefest på Mid Week Brakes som det høre sig bør. Til de der endnu ikke har fået nallerne i et eksemplar eller bare godt kunne tænke sig at høre mere, er her et track-by-track run-down fra bastarden himself, Mr. Doin' His Thang, Gisli:
1. Doin my thang (Talkback)
Nogle gange skal man starte med et brag... Nummeret blev til en sen nattetime på et tidspunkt, hvor det eneste stabile element i mit liv var ordet "thang". En kærlighedserklæring til slang på alle måder. En banger til at starte dagen på. Bedre end kaffe.
2. It don't stop (SuperTroels)
Den første single produceret af Troels Abrahamsen fra Veto. Det markerer den første gang han har haft fat i hip hoppen. Der er klapsalver som der er pistolskud på en 50 Cent plade. Sjældent har jeg været med til at lave noget, der rykkede så kraftigt og samtidig var så anderledes.
3. The world is movin' (Thomas Troelsen)
Et brev til verden. Intet mindre kan gøre det, når stress, internet, terror, problemer med at kvitte smøgerne, damerne med problematisk lange ben i g strenge, der leger med tungen, og alt det andet pis verden har at byde på. Sagt med et glimt i øjet, især i flowet.
4. Kiss the Bastard (Atilla)
En klassisk situation: Man vil ha' det hele, især når der ingenting er at få. Sådan er det især på ethvert diskotek, hver weekend. Der skal være plads til at være et svin en gang imellem, og som regel er en gang imellem, når man er stiv på et diskotek. Om pigerne begynder at ligne Uma Thurman når DU bliver fuld, ved jeg ikke. Men de gør det, når jeg er.
5. Shut the fuck up (Tue Track 72)
Et dumt spraglet omkvæd definerer "Shut the fuck up". Den går "I be soundin' so strange, that you thought that it was/ Ying Yang Twins and the Eastside Boys/ Lil Jon in the cut/ but it's not/ I'm still hittin' so shut the fuck up". Dumt på den fede måde. Versene rammer både mig selv og andre. Vi fortæller alle den samme løgn, men bruger forskellige forklædninger.
6. Under control (SuperTroels)
Om kampen med dæmonerne, der kan tage mange former. Når den ene dæmon er drevet bort, dukker en ny op. Tracket bliver en smule mere besat af dæmoner, jo længere man kommer ind i nummeret. Elektronik med nosser på et højt plan.
7. Can't keep... (feat. Little Brother) (Tue Track 72)
Kærlighed skal der også være plads til, især når der bliver sunget så smukt om den, som Phonte fra gruppen Little Brother gør. En smooth omgang kærlighed til øregangene. Nummeret blev indspillet, da Little Brother skulle spille i lille Vega, og vores session blev en del længere end forventet. Når amerikanske rappere kigger forbi Danmark og lige skal droppe et vers, bliver det som regel et par intetsigende vers for at rykke et par dollars ned i foret. Men jeg var meget specifik i forhold til tekstemne og omkvæd. Jeg havde hørt den første Little Brother plade, hvor Phonte synger som en drøm på en lille skit (interlude). Det var så det eneste nummer han rigtig sang på, og jeg forstod det ikke helt, for han kunne synge røven ud af bukserne. Det var et helt specifikt krav fra mig, at Phonte skulle synge omkvædet på nummeret, og det har jeg på intet tidspunkt fortrudt... men lyt selv.
8. Depression seller (Lounge Lizzards)
Der er mange rappere, der åbenbart har solgt crack. Det snakker de i hvert fald hele tiden om. Fuck det. Jeg sælger sku ikke crack og umiddelbare opture, jeg sælger nedture, der måske kan gi dig en optur senere hen. Der er en sjov ting ved de forskellige rimstrukturer i 1., 2., og 3. vers- men jeg siger ikke, hvad det er.
9. Find a way (Talkback)
I den melankolske afdeling. Et nummer der handler om, hvad der sker, når lortet rammer loftet. Det er netop sådan en depression, som foregående nummer handler om, jeg sælger...og jeg sælger den billigt.
10. Just Rock (Talkback)
Lighten up... en kærlighedserklæring til rock, headbanger's ball og rock bands som jeg kan li. Vist nok det man på gadesprog kalder en "banger".
11. We are the people (Gísli vs Supertroels) (SuperTroels)
Mandag skulle jeg i studiet med Troels Abrahamsen og arbejde på nogle af vores numre til min plade. Da det blev frokost tid skulle vi lige høre et par numre fra Troels' projekt "you know that I know", og der ramte hans originale nummer "We are the People" mig med et spyd i hjertet. Der skulle rap på, det skulle være mig, der rappede, og det skulle være nu!! Vi arbejdede videre på de andre numre, deriblandt "it don't stop". Kl. 5.00 tirsdag morgen vågnede jeg med een tanke i hovedet: Der skulle skrives rap vers til "We are the people" og jeg skulle gøre det. NU. Det blev til en sang om folkestemningens omskiftelighed. Nogle gange SKAL man lytte til den, andre gange er en folkestemnings "holdninger" noget, der bare skal begraves i Rusland. Hvis Fidel Castro dør d. 26 marts er jeg lidt en profet. Jeg er meget glad for at han er tilstede i en af mine sange.
12. Sparkle in my eyes (Talkback)
På en eller anden måde et rejse nummer. Skrevet på mine mange rejser rundt omkring i verden. Det er også et nummer, der handler om jordforbindelsen, og at få optur på, over at kunne bevare benene på jorden.
13. The joint (Talkback)
Starten på den sidste del af pladen, der på alle måder skal slutte med et brag. De fleste plader slutter med det tynde øl, eller de stille numre, men ikke her på Kisses... The joint er startsskuddet på afslutningen. Det skal "bange" skal det.
14. Cash on Demand (Talkback)
Nummeret her handler om at være flad, og ikke have nok kontrol over visa kortet til at starte på en økonomisk frisk. Hvis penge vokser på et træ, så går jeg gerne på planteskole. Sign me up.
15. Yes maam (Castor Pollux)
Og så skruer vi lige en tand mere op for danseskoene på club bangeren "yes maam". Hvis madammen siger dans.... er der kun et svar: Yes Maam...
16. Running... (SuperTroels)
En sørgelig kærlighedssang med 140 i timen. Så løber man stærkt. End it with a BANG!