I det historiske hjørne: Eric B. & Freddie Foxxx!
Overskriften skulle gerne give anledning til en smule undren. Hvad er det for en historie? Skal de i studiet sammen? Eller kunne det tænkes at et arrangement på dansk jord, skulle inkludere begge legendariske hip-hop-ikoner? Svaret er dog hverken eller. Derimod er dette beretningen om den spøjse skabelse af en af de grupper, der betyder mest i de fleste hip-hopperes bevidsthed, nemlig Eric B. & Rakim.
For nogle gange er legender udfaldet af noget der ligner tilfældigheder. Vi der både interesserer os for fodbold og hip-hop, vil uden problemer kunne skrive under på den påstand - hvem husker f.eks. ikke den danske triumf ved EM 1992, efter at vi var kommet med på et afbud, som følge af Uefas eksklusion af eks-Jugoslavien, netop som slutrunden skulle til at begynde? Således kan legender opstå ud af stort set ingenting - og heldigvis for det.
Min tilgang til denne super-duo, Eric B. & Rakim, er, at den har status som den mest betydningsfulde gruppe. Produktionerne samt såvel skills og tekstindhold fra Rakims mund, tog hip-hop til hidtil usete højder. Jovist, LL var cool dengang i midten og slutningen af 80'erne, Public Enemy satte nye standarder for politisk indhold i teksterne og Beastie Boys var herlige at have med på kassettebånd, når klassefesterne blev skudt i gang. Og der var mange andre - ingen nævnt, ingen glemt - der også fortjener en linje i denne sammenhæng, men så kunne jeg blive ved i en lang uendelighed... Alligevel er det Eric B. & Rakim der for mit vedkommende har trukket det længste strå, når listen over de mest betydningsfulde grupper gøres op.
Med en intet mindre end sublim overlevering af tekster - udført med et flow, en selvsikkerhed, en overlegenhed og en stemme der ikke findes sidestykke til - supplerede Rakim på bedste vis de ganske rigtigt simple, men meget iørefaldende produktioner. De skrev historie, gjorde de!
Konstellationen Eric B & Rakim er så integreret en del af hip-hopperes historie og til dels tilhørsforhold til kulturen, at det derfor også virker nærmest surrealistisk, at denne gruppe slet ikke skulle have været, men heldigvis blev dannet alligevel.
Eric B. var om ikke et forholdsvis prominent navn dengang i 1986, så i hvert fald en person der var kendt i hip-hop-miljøet. Planerne om at udgive 12"'eren "Eric B. is President" var allerede lagt, men han havde ikke dannet en gruppe endnu. Det var dog hans tanke, at Freddie Foxxx skulle danne den anden halvdel af en duo, og havde derfor bedt ham om at lægge vokal på det første nummer. Hvad der kom i vejen for Foxxx er ikke godt at vide, men vokalen fra hans side blev aldrig lagt. I stedet trådte den dengang 18-årige Rakim til. Det var mere end tilstrækkeligt for Eric B., der selvfølgelig blev imponeret af det åbenlyse talent, den unge mand besad. Snarligt fulgte albummet "Paid in Full", og resten af historien om Eric B. & Rakim er velkendt for de fleste.
Historien ville aldrig have fundet min lejlighed, havde det ikke været fordi jeg gennem godt 15 år har ledt efter et nummer fra Freddie Foxxx' debutalbum "Freddie Foxxx is Here" (fra 1989). Jeg har nemlig siden jeg som purung teenager lyttede til Soulshock i D-dur, ledt efter "I'm Ready", som er det ellers noget tamme albums eneste, men også meget klare, lyspunkt. Et tungt og hardcore nummer med en vokal fra Foxxx, der leder tankerne i retning af det noget mere kendte "The Militia", hvor han sammen med Big Shug gæstede et af GangStarrs bedste numre fra albummet "Moment of Truth".
Efter en årelang og skiftevis hel- og halvhjertet søgen efter pladen, dukker den så pludselig op. Og da jeg står med coveret i hånden, er det umuligt ikke at lægge mærke til Eric B.'s tilstedeværelse. Han er nemlig som taget ud af coveret fra en af hans egne plader. Tilmed lades ingen i tvivl om, at Eric B. har haft en finger med i spillet på denne plade, da hans navn optræder med fed skrift som Executive Producer.
Ingen skal kunne sige hvad der var kommet ud af en duo ved navn Eric B. & Freddie Foxxx, men uden at fornærme Freddie Foxxx' (aka Bumpy Knucles) skills, skal jeg være den første til at indrømme, at jeg er lykkelig over at numre som "Microphone Fiend", "Follow the Leader", "In the Ghetto", "Juice/Know the Ledge" og hvad de nu ellers alle sammen hedder, har The R på vokal.