ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

The Nod Factor #3

Tilbage ved tastaturet og klar til endnu en omgang seriøs klumme på Internettet. Denne gang vil Nod Factor handle om rappere, som aldrig rigtigt er brudt igennem, selv om de efter min mening er i en klasse for sig. Med andre ord, rappere som jeg personligt havde signet hvis jeg boede i USA, og som alle folk med bare lidt interesse for rap, bør checke for.

Royal Flush

First up er Royal Flush, der godt nok lavede en smule larm da hans debut-album "Ghetto Millionaire" ramte gaden, men siden da er det ikke meget man har hørt til Royal Flush. Et par enkelte maxier er det blevet til, lidt freestyle hist og pist på diverse mixtapes, men ellers er det en noget anonym tilværelse han har ført sig siden albummets release i 1997. Synd og skam i min verden, for Royal Flush er på alle områder en fabelagtig dygtig rapper, med alle muligheder for at sælge mange plader, men sådan er det desværre ikke gået. Jeg læste engang et interview med manden, hvor han sagde at rap ikke var hans første prioritet i livet, men mere end hobby når han ikke ernærede sig ved drug-dealing, og måske det er grunden til det aldrig rigtigt er lykkedes for ham at slå igennem.
 
Essential Royal Flush listening:

  • "Ghetto Millionaire" (album)
  • "Clap Your Hands" feat. Nore & Big Pun (12”)
  • "I Gotta Have It" (12”)

Nature

En anden rapper som altid har været undervurderet er QB’s Nature. Tiden med The Firm var det tætteste Nature har været på det store gennembrud, men det lykkedes som bekendt aldrig rigtigt for ham at stable en succesfuld solo-karriere på benene. Hans debut-album ”For All Seasons”, der er et sindsygt godt album, var der ikke mange der bemærkede ved udgivelsen i 2000, og siden da har Nature arbejdet independent uden det har været den helt store succes. I 2002 udgav han albummet ”Wild Gremlinz”, der grundet elendige produktioner aldrig rigtig var interessant, så indtil videre lader den endelig anerkendelse af Nature vente på sig. Det er utroligt, da manden har et fantastisk flow, velskrevne tekster, og altid leverer varen når han er på mikrofonen, så med lidt hjælp fra de rigtige producere, tror jeg på at Nature kunne blive et meget stort navn på Hip Hop-scenen.
 
Essential Nature listening:

  • "For All Seasons"  (check numre som "Mans World", "Young Love" og "Remember" for beviser)
  • "Nas Is Not" (mixtape)

Ali Vegas

Sidste rapper, som jeg for lang tid siden i Cypher spåede en stor fremtid er Ali Vegas. Første gang jeg hørte ham var i 99 på bangeren ”The Specialist”, der stadig holder den dag i dag. Det lykkedes mig at fremskaffe hans album, der desværre aldrig udkom, og der var rigtigt mange numre på, der stadig er aktuelle i 2004. Man kan sige at Ali Vegas's problem var at han i starten lød som Nas i "Illmatic"-dagene, og senere hen udgav bl.a. en maxi hvor han stort set lød som Jay-Z, så den unge knægt fra QB har haft svært ved at finde sin egen stil. Det er efterhånden lykkedes, og så vidt jeg ved er han nu signet til Casablance, og albummet skulle være aktuelt inden længe. Så måske er 2004 året hvor navnet Ali Vegas langt om længe når ud til masserne, det har han under alle omstændigheder fortjent.
 
Essential Ali Vegas listening:

  • "The Specialist" (In Too Deep soundtrack)
  • "Industry Talking"
  • "Its Like That"
  • "Narcotics"

Thats the Nod Factor for now, håber det fangede din interesse. Hvad næste omgang byder på må Guderne vide, men hold vejret indtil da. Peace.

22/05/2004 - Lagt online af Creative

Relateret indhold på hiphop.dk

Artikel arkiv

næste >< forrigeHer vises [21 - 30]
næste >< forrige Her vises [21 - 30]