Aarhus Took It - recap: fredag
For undertegnede startede Aarhus Took It 2004 lettere forsinket, pga. af heftig trafik henover Fyn - det lader til at samtlige biler havde besluttet sig for at parkere på motorvejen udenfor Odense.
Det første vi hørte da vi kom ind i Ridehuset var derfor lyden af Jøden, der forsøgte at give den op for en af kunstnerne, der netop var gået af. Michael Jøden havde jo overtaget rollen som vært, da Jeppe Bisgaard desværre havde lagt sig syg; god bedring herfra!
Pga. af ovennævnte forsinkelse var de første kunstnere jeg så, Booty Cologne, flankeret af en rapper der blev introduceret som værende fra Peru, men da Tue Track skulle præsentere ham, var han pludselig fra Stockholm!?! Anyways, geografisk forvirring udeladt, kørte showet på skinner i sædvanlig funky stil. Tue Track rev i stiften, som han selv udtrykte det, og publikum lod til at kunne lide det, selvom det altid er svært at være publikumsgænger, når de optrædende ikke har noget materiale ude. Derfor blev Booty Cologne showet måske 10-15min. for langt, men stemningen i lokalet var absolut god.
Per V, Ole D og den danske mester i mix, Turkman Souljah, overtog scenen, og begyndte på deres Freestyle Freekshow, hvor publikum havde leveret emner, og Per og Ole skiftedes til at rappe henover Turkmans beats.. Freestyle Freekshow er Took Its husorkester, og fylder tiden godt ud imellem alle de navne, der reelt står på plakaten. Især nummeret, hvor omkvædet lyder sådan her: "Vores regering fungerer ikke / Pia K får for lidt negerpik", var populært.
Som første amerikanske navn på dette års Took It, var det Last Emperors tur til at gribe mikrofonen, og han gik straks igang med at levere det, vi alle er vant til fra mc'en fra Philly: 100% ren lyrik. Desværre var det som om publikum ikke rigtig værdsatte det, men Last Emp er også en rapper, der er meget koncentreret om lyrikken, og er måske ikke velegnet til et stort publikum, som det der er til Took It? Ihvertfald kom der først gang i folket, da Last Emperor gik igang med "Echo Leader" - et nummer som deres udsendte ikke kan få nok af; jeg har nu set det fremført live 3-4 gange, og jeg er allerede klar på næste gang. Hvad der herefter skete står for mig som aftenens ubetingede højdepunkt! "Secret Wars Pt.2" blev fremført acapella, og jeg tror at hvis folk ikke havde været helt klar på Last Emp før, blev de det nu - den måde hvorpå stemmerne og flowet bliver ændret i løbet af nummeret, var ekstra tydelige i acapella-versionen, og folk stod generelt med kæben i gulvet! Intet mindre end fantastisk, og et moment som jeg sent vil glemme.
Inden det næste amerikanske act gik på scenen, overtog Freestyle Freekshow igen scenen, men denne gang var spotlightet overladt til Turkman Souljah, der optrådte med det show, der for et par uger siden genvandt ham titlen som danmarks bedste dj - og nok også selvsamme show der i næste weekend skal forsøge at at bringe verdensmester-titlen tilbage til Danmark.
High-school læreren, J-Live, var næste optrædende, og igen blev fokus rykket over på indholdet i teksterne. J-Live gjorde det godt, og endte også med at lave "Braggin Writes", imens han selv stod og cuttede op i vinylerne, men det er utaknemmeligt job for en lyriker at optræde til et arrangement, som dette - for det første har publikum fået et par fadøl indenfor vesten, og for det andet er deres numre ikke rigtig skabt til de store live-optrædener. Som fan af J-Live, har showet nok været fantastisk, men for hovedparten af de fremmødte har det nok været på det jævne, grænsende til det lidt kedelige. Det er da også derfor at man med stor forventning kan se frem til de andre optrædende på dette års Aarhus Took It, da de alle har tracks med, der er gearet til et stort live-publikum.
Simon Says... Pharoahe Monch lod vente lidt på sig, men da han gik på scenen var publikum 100% klar til ham, og han skuffede bestemt ikke! Flankeret af to korsangere (en mandlig, en kvindelig), blev den ene banger efter den anden leveret med effekt, og det var tydeligt at folk var mere indstillet på den slags hiphop. Ikke fordi Pharoahe ikke er lyriker, for det er han i allerhøjeste grad, men hans beats og indstilling er måske lidt mere hardcore (på den positive måde). I forhold til 1998 hvor Pharoahe gæstede Danmark sidst, var dette show langt bedre, og det virkede som om at Monch har forberedt sig rigtig meget på denne turné. Føste gang at folk for alvor rockede med, var da "Fuck You" blev leveret, og interaktiviteten imellem kunstner og publikum var ekstrem god. Da "Simon Says" omsider bragede ud af højtalerne var det kulminationen på en god første aften, og hele Ridehuset hoppede som besatte - nummeret tog bestemt heller ikke skade af de to korsangeres indsats, selvom den mandlige del af duoen i fremtoning mest lignede en dårlig karikatur af prototypen af en ghettoneger. Showet sluttede og publikum var mest af alt indstillet på at se dyner, men helt unødvendigt kom Pharoahe på scenen igen, til et par ekstranumre - lidt underligt når man tænker på at han ikke var blevet opfordret til det af publikum, men som de høflige gæster vi var, blev vi til showet sluttede for real.
Konklusionen på denne aften må være at arrangementet virker utroligt godt planlagt, og at Ridehuset er noget nær det perfekte sted til hiphop-koncerter. Imorgen er en ny dag, og her ser jeg især frem til Big Daddy Kane og Static & Natill, men jeg vil dog forsøge at komme til tiden, så nogle af de danske acts har chancen for at overraske mig positivt.