Cas - "Velkommen til vrangsiden"
Lad mig sige det med det samme; "Velkommen til vrangsiden" er absolut det album, jeg har haft sværest ved at skrive en anmeldelse af. Pladen rummer nemlig en del forskelligartede holdninger og budskaber - på den måde virker den som en plade fyldt med paradokser. Og det er bare det lyriske indhold. Det samme gør sig gældende på lydsiden. Jeg var derfor nødt til at sætte Cas og NillsSkillz i stævne for at få besvaret en række af de spørgsmål, der nødvendigvis rejser sig, når man sætter skiven i afspilleren.
"Velkommen til vrangsiden" er et komplet album. Det er gennemproduceret og finpudset ned til mindste detalje. Der er tænkt over hver eneste lyd, hvert eneste indfald og hvert eneste ord. Og det imponerer. Men det er også et meget komplekst album, og det kræver faktisk lidt, at fange helheden af det. F.eks. rummer pladen hele 17 numre (inkl. intro), og har en totaltid på godt 70 minutter. Det er meget. Når så teksterne ydermere omfatter så forskellige emner som samfundsdebat og tilhørende kritik af den retning, den vestlige verden har bevæget sig ind på, dybsindige og ærlige beretninger fra hovedpersonens eget liv, samt de meget velkendte bride-tekster, ja, så går det hen og bliver svært at bevare overblikket over, hvordan numrene hænger sammen som en helhed. Cas forklarer det med, at det er forskellige sider af ham og de tanker han render rundt med. Hvert nummer er som et kapitel i en bog, og alle numrene har en vigtig betydning for hele pladen. Det giver også god mening, for alle indeholder jo sider af dem selv, der ikke umiddelbart virker forenelige med hinanden. På den led ligner pladen et godt musikalsk billede af Cas som person.
Det er dog stadig en ordentlig mundfuld, og skiven kan derfor være en smule tung at komme igennem.
Da jeg satte mig til at høre "Velkommen til vrangsiden" første gang, var det med forventninger om en masse numre, der minder om albummets første single, "Bridestil". Jeg skulle blive overrasket. Positivt overrasket. Ikke at "Bridestil" falder udenfor min smag (jeg synes faktisk det er rigtig fedt), men ligefrem 17 numre i den stil, ville måske være lige i overkanten. Efter en intro der samtidig er titelnummeret, introducerer Cas os til hans syn på nutidens politiske liv. "En korrupt verden" er efter min mening et fantastisk nummer, der er sublimt skruet sammen. Jeg synes stadigvæk, efter at have hørt nummeret langt over 20 gange, at det er pladens bedste. Den rolige og behagelige produktion lagt af Luis Ronco, understøtter meget flot den eftertænksomme tekst, der leveres kontant uden at være påtaget eller aggressiv. Og han rammer plet ved flere lejligheder... "Det er blevet stuerent, at sætte spørgsmålstegn ved menneskerettigheder", som det lyder i en kommentar på skæringen.
"En korrupt verden" følges op af "Manden i spejlet", og på trods af, at lige det nummer ikke fanger mig, er det dog bemærkelsesværdigt på flere områder. For det første lægger det en god linje for lyden på flere af albummets produktioner.
Lyden minder meget om Above the Laws senere udgivelser - og selvom det ikke har været den erklærede mission at hente inspiration fra ATL, er det dog et bevidst valg, at bekende sig til den lyd, man simpelthen synes er bedst. Forstået på den måde, som Cas også selv nævner, at man sagtens kunne have valgt en mere tidstypisk lydkulisse. Det har man ikke, for albummet skulle være fuldendt udfra Cas' egne tanker, og det kan man kun tage hatten af for. Om det er en trend vi skal se mere til, ved jeg ikke, men jeg synes det samme gør sig gældende på LOCs "Cassiopeia", hvor enkelte numre får lytteren til at tænke på WestSide Connection. For det andet bevæger Cas sig, på "Manden i spejlet", ind på et område rent stilmæssigt, hvor man ikke kan undgå at tænke på 2Pac. En stil der i øvrigt følges op på pladens anden single, "En ny dag".
De tre ovennævnte numre står, med deres mere stille approach, i stærk kontrast til et par numre hvor der er blevet plads til gæsterappere. "Selv venner", hvor Cas suppleres af Jokeren, er lagt på en hektisk produktion af Yman, og "Få din hustle på" - en hyldest til København og dets kvarterer - er lagt over en tempomæssigt opskruet produktion. Og det fungerer strålende. Også omkvædet, der helt sikkert kan skabe den ønskede stemning til koncerter. Cas har på "Få din hustle på" allieret sig med 5-dob, der også (sammen med Aeon) er at finde på "Kald spil". På "Velkommen til vrangsiden" får Cas yderligere hjælp af Skurken, Frank Ceza og M.I.V.
Et hurtigt tempo har selvfølgelig også "Bridestil". Nummeret der i efteråret skabte en del røre via sin udfordrende video og tekster, der let kan misforstås, hvis man skulle have lyst til det. Jeg synes, dengang som nu, at det er et fedt nummer. Specielt er Ymans produktion rigtig fed, også selvom der er blevet lyttet godt og grundigt til Ohio Players "Funky Worm", som bl.a. N.W.A. og Kris Kross også har leget med. Ymans, efter min mening, bedste bidrag til "Velkommen til vrangsiden" er dog produktionen til "Ægte brider". Det bombastiske beat pumper derudaf, men Cas og Skurken smider rim på. Og det holder bare hele vejen. Der synges i omkvædet, hvilket roligt kan siges at være et gennemgående tema på albummet. Men i modsætning til flere af pladens andre numre, er sang-elementet meget passende til netop dette nummer.
Som jeg også skrev i starten, er "Velkommen til vrangsiden" det sværeste album, jeg har forsøgt at bedømme. Det er som beskrevet fyldt med en række modsætninger, som dog i samspil er med til at helstøbe pladen. Men det er også en plade, hvor nogle af numrene går rent ind hos mig, mens andre ikke hænger ved. Sidstnævnte numre ændrer dog ikke på, at jeg tror pladen taler til de fleste, også udover den normale skare af Cas-fans. For Cas er en rigtig dygtig rapper, der har meget at byde på - og den oplevelse skal man ikke snyde sig selv for.