Rockers By Choice afskedskoncert i Amager Bio
Hvad er mere passende end at ankomme til Amager Bio og se hovedindgangen blokeret af tre Hell Angels rockere...by choice? Velkommen til øen! De flytter sig nu meget pænt, og to minutter senere, uden antydning af kropsvisitering fra dørmanden, står jeg til Rockers By Choice's afskedskoncert, der allerede er mere end godt i gang. Faktisk er det næsten umuligt at kæmpe sig til en plads i salen, der er mere proppet end nogensinde, men med skarpe albuer og høflige undskyldninger er det alligevel muligt at placere sig midt i virakken med glimrende lyd og udsigt til maratonshowet, der går ned de næste tre timer.
Scenen er enkel, der er et højt plateau med pladespillere, en sofa til gæster og en bar inkl. bartender til de tørstende. De fem rap musketerer indtager scenen, selvfølgelig med Chief One i midten, for det' ham der er boss. Sammen sender de publikum på en musikalsk tur tilbage i tiden til dengang Troopjakken som vi i aften kun ser glimvis var fast uniform i RBC. Med Chief One bag pladespillerne fordeler Pete, Dee Pee, Ø/Swan og Master Phoze sig ud over scenen, og de virker ubetinget klar til kamp.
Under numrene hamrer storskærmen bag rapperne videoer og anden grafik ud, og det er næsten skræmmende, hvor meget Pete og Ø lyder som sig selv til trods for hvor meget tid og svenskergarn, der er gået siden debuten. Hvert album sine klassikere, og jeg tror det er sikrest bare at konstatere vi fik dem alle sammen i fornemme versioner. Numre som "Gang I Den" og "Ugen Der Gik" er især nævneværdige. Det skægge er "Ta' Mig Som Jeg Er", som jeg husker som ren udsalgspop denne aften faktisk virker helt ok. Og selvfølgelig brænder salen fuldstændig sammen til "Engel" og den originale Frk. Eskobar: "Den sikre Ruin". Om det er klassisk eller kliche er ikke til diskusion, det der stråler fra scenen er stolthed over en karriere som pionerer i dansk hiphop og ikke mindst langt mere spilleglæde end vi efterhånden er vant til herhjemme.
RBC's publikum er et kapitel for sig selv. For en lille måned spillede jeg i Amager Bio for øens 8. klasser med Pede B og Ø, og da vakte Rockers By Choice ikke den store genkendelsesglæde. Men for de lidt ældre er RBC nærmest religion, og publikum der vel går fra 18-40 årige forvandler alle klassikerne til fællessang. Specielt da Chief One spørg om der er nogen i huset fra Tårnby, Sundby osv. virker svaret det som en eksplosion fra crowden, der nok ved Amager både er nummer et, og i øvrigt staves med fire bogstaver!
Udover bagkataloget har RBC også medbragt en ordentlig håndfuld gæster. Der hilses fra stormskærm både fra Jokeren og Niarn til Dan Rachlin og Turbo Niels. Også musikalsk er der støtte - både fra musikerne, der hjalp på de gamle albums, alle fra Tony "Guitar" Lübke til Stig Møller og til den nye generation af rappere. Dels har et crew med bl.a. Jøden og Alliancen lavet "Ugen der gik" i en ny version og Niarn har omskabt "Nej Til Narkotika" til en effektiv førstepersonsfortælling, der starter: "Hvor lavt kan jeg gå - sælge narko på gaden!" DJ Noize har lavet et DJ-sæt, der tager afsæt i Phoze's "Fuld Klampe" og stor respekt herfra, for at lægge så meget energi i et sæt, der nok kun kan bruges denne ene gang. Til gengæld er det hverken første eller sidste gang vi hørte "Tid til en humle" og "Malerhjerne" med Humleridderne, og der er stemning for alle pengene, da drengene, Chief One producerede i sin tid, gæster showet. Og er det bare mig, eller har Daniel en af Danmarks bedste rapstemmer?
Man kan vel også kalde Isbjerg en slags gæst, men han var nu full-fledged member på "De Fem På Flugt" albummet, og i aften får han lov til at give den medgas på "Fem Fingers Udsalg", "Min Gamle Skole" og "Fuck Din Chef". På det tidspunkt var der kommet en ny generation i dansk rap, og det foreløbig sidste studiealbum fra Rockers vækker færrest minder hos mig - men denne aften må jeg konstatere i mit stille sind, at numrene vi hører er skidegodt produceret. Ø havde på det tidspunkt forladt gruppen, så faktisk er han også en slags gæst, da han sammen med et par kumpaner fremfører en gangstarap version af "Jeg er skizofren / Det jeg også". Fed detalje.
RBC går af scenen for første gang, men Bubber, der for nostalgiens skyld igen er RBC's hypeman får dem tilbage med det utroligt stuerene kampråb: "Dem der ikke hopper - de er kedlige!" Vi får passende "Retro", nummeret MC Einar gæstede, som et af de sidste numre, for om deres konkurrence var medieskabt eller ej, har de altid været rivaler på linie med Beatles og Stones for fansene. For mig er der er ingen tvivl om f.eks. "Ugen Der Gik" ikke når "En Af Den Slags Dage" lyrisk, men hvor MC Einar satte standarden for rimene i dansk rap, var det Rockers der indførte hiphopkulturen herhjemme og viste den kan udtrykkes på modersmålet - noget vores skandinaviske brødre først opdagede mange år senere. Og teknisk eller ej, er der altså stadig utrolig store nosser i at rappe linier som:
" Nu er det min tur, så tjek dit ur
For det er fandeme tid til noget rap der dur´
Arrig som en panter, der er i bur
Og når jeg går i aktion er der ingen censur."
Gennem tykt og tyndt, i forskellige formationer og med skiftende indflydelse har Rockers By Choice holdt fast i den hiphopkultur de selv var med til at indføre herhjemme. Det gør man både bliver underholdt og en lille smule stolt af de drenge, der på trods af de har taget nogle kilo på og mistet lidt hår på toppen, stadig kan buste en synkron danserutine, da de slutter showet af. Jeg kan kun opfordre til at købe live-DVD'en når den kommer, hvis den fanger bare lidt af den 100% nostalgiske og ikke mindst 110% energifyldte stemning. Tak herfra for en fejende flot udført musikalske tur ned af Amager - og mindernes - brogade. Rockers for pokkers, sikke et show!