Tupac - The Complete Live Performances
(Live at House of Blues / Live at Club 662)
Vi skal en tur i tidsmaskinen. Tilbage til 1996. Tilbage til tiden hvor 2Pac var pissestor (og i live), og hvor Snoop (Doggy) Dogg lige var ved at få færten af den megasuccess han rider på for tiden. Vi skal tilbage deromkring hvor 2Pac droppede "All Eyez on Me".
En flot dobbelt DVD mo'fuggah har fundet vejen til min afspiller. Et hurtigt kig på bagsiden af coveret fortæller os at det er den definitive koncertoplevelse med 2Pac. De eneste to koncerter i fuld længde der nogensinde er blevet filmet. Den ene er i House of Blues (Los Angeles) og den anden i Club 662 (Las Vegas) (Det er her et af de billeder der er i bookletten til AEOM er taget). Gæstelisten tæller Snoop (Doggy) Dogg, Outlawz, Tha Dogg Pound, Nate Dogg samt K-Ci & JoJo, så der er lagt godt brænde i ovnen til et godt gedigent Gansta Party!
Det skal dog hurtigt vise sig at brændet er pissevådt, for der kommer ikke meget ild i pisset - man får mere ondt i øjnene p.g.a. røgen.
You... Can't see meee...
Disk 1 er koncerten i House of Blues, som er den sidste koncert 2Pac lavede. 24 numre bliver spillet - og det bør få enhver 'Pac fan til at have svært ved at holde sine W-kastende hænder i ro. Men... Ud af de 24 numre står 2Pac kun for 9,5 af dem. De resterende 14,5 ta'r Snoop & Co. æren for, hvorfor det er en smule underligt kun at gi' 2Pac credit for DVD'en. Men hey; "2Pac / Tupac Shakur"-navnet sælger bedre end "Death Row's Greatest Artists" ligesom "Forloren Skildpadde" sælger bedre end "Tunge, lever og generelt kødaffald i sovsesnask".
Nå, men tilbage til koncerten. 2Pac virker tændt og energisk på scenen, men hold da fast hvor er hans mikrofonkontrol dårlig; man kan ikke rigtigt høre noget, og det virker engang i mellem som om han har glemt sine tekster. Derudover er 1996 ved at være et par år siden, så billedet er heller ikke rigtigt med os. Det hele er sløret. Læg så til at der åbenbart altid skal være hvad der ligner 40+ homies på scenen, så er det svært at se 2Pac der jo ikke er den fysisk største MC i verden. Men det er da sjovt at lave et drikkespil ud af det. Reglerne er simple: Drik en tår hver gang du får øje på 2Pac.
Bedst synes jeg 2Pac er på (mit yndlings 2Pac nummer) "Ambitions Az a Ridah", "Hit 'Em Up" (hvor han gi'r den gas og sviner Biggie & Ko på bedste vis før nummeret bli'r spillet) og "How Do You Want It". Dog synes jeg godt han ku' ha skruet ned for charmer-numrene og spillet mere gangstashit!
Bow wow wow
Efter en kort pause kommer Snoop (nu med Pippi Langstrømpe-hår) og Dogg Pound på scenen til "Murder Was the Case", og man kan tydeligt fornemme at publikum ved hvem Snoop er. Det er lige før "Tha Doggfather" rammer gaden, så folk er tændte på at høre numrene fra "Doggystyle" live - og så endda på hjemmebane. Det er lige før jeg vil sige at publikum går mere amok til Snoop end 'Pac, men Snoop har også bedre sceneshow og udstråling end 'Pac, så det er vel ikke så underligt. Der bliver som før skrevet spillet 14 blandede numre fra Snoop og Dogg Pound, og det er meget sjovt at se 'Pac (og Suge Knight) stå på VIP-pladserne og rappe med, selvom man jo nok mest havde forventet at se 'Pac på scenen... Det er jo trods alt en 2Pac Live DVD.
Det sidste nummer der bliver spillet er "2 of Amerikaz Most Wanted" og hvorfor var hele DVD'en ikke sådan? 2Pac og Snoop (desværre + 100 homies på scenen) gi'r den gas og så er koncerten slut.
Bonus features'ne på disk 1 er musikvideoerne til "California Love (Remix)" (hvor ville jeg dog hellere ha' videoen til originalnummeret, hvor 'Pac, Dre og Roger gi'r den gas i bedste Mad Max stil), "To Live and Die in L.A.", "Hit 'Em Up", "How Do You Want It (Concert version)" (som er bedre kvalitet end resten af disken..!) og "I Ain't Mad at Cha" - og det er da fresh nok at ha' de videoer i bedre kvalitet end dem man i sin tid fik optaget fra "Yo! MTV Raps".
Videre til disk 2.
I have this strange feeling of Deja Vu...
Disk 2 byder på Live at Club 662. Koncerten der blev afholdt kort tid efter 2Pac blev løsladt fra Riker's Island Prison, og måske den af 'Pacs koncerter der er mest kendt. Her bliver spillet 16 numre, hvoraf 2Pac står for 6 af dem, og Tha Dogg Pound ta'r æren for de sidste. Billedkvaliteten er af samme skuffe, og man sidder og ønsker at det hele var blevet sendt omkring "Lowery Digital Images" (der stod bag den utrolige digitale restaurering af Indiana Jones trilogien på DVD) for at forbedre billedet.
Jeg kan ikke rigtigt sige mere om disk 2, da setlisten stort set er ens med disk 1, minus Snoop. Lyden er skidt, billedet er dårligt, og man synes at have set det hele før. Mit råd er at se de to diske med et par måneders tid imellem. Dog skal 2Pac's live version af "California Love" ha' lidt ros, for her har han virkelig crowden med sig. Og det er da også meget sjovt at se unge baby-versioner af Daz og Kurupt på scenen.
Bonus features tæller her en reprise, en dårlig freestyle, alternative vinkler (Wow! Så kan man se skodkoncerten fra flere steder..!) og et kommentarspor med Treach, der mest af alt bare sidder og græder over sin afdøde homie.
Summa sumarum er at man kun skal købe denne disk hvis man er super-duper fan af 2Pac (og/eller Snoop) og bare SKAL eje alt hvad han har udgivet pre- og post-mortem. Hvis man ikke er super-duper fan (som jeg), så kan man nøjes med at finde highlights på youtube.com.
Jeg synes efterhånden at der er alt, alt for meget 2Pac her og der og allevegne. Men; manden er død og borte (og jeg ved hvordan, hvorfor og hvem der gjorde det: http://www.worldofkaos.com/spas/2pac/") så lad ham nu snart hvile i fred.
2 ho'der bli'r det til; 1 for disk 1 og 1 for disk 2.