Professor P - Patience
De fleste i den danske hiphopkultur kender ham, svenskeren der kom, så og sejrede i den engelsksprogede version MCs Fightnight 2002. Siden da har man ikke hørte det store fra Professor P, grunden er tydelig når man hører nummeret "Patience", hvor han rapper linjerne:
Yeah, I remember how I used to rhyme punchlines and jokes /
now a days I rap about reality and life but I combine'em both /
Den Professor P man finder på denne plade har gjort op med sig selv om hvorvidt han blot er en punchline rapper eller om han er mere end det. På samme tid har han brugt ventetiden på at skabe et helstøbt produkt sammen med Dj Akilles, sammen udgøre de ProAktive og har produceret hele pladen selv.
Jeg er meget positiv i forhold til pladen der er rigtig mange gode elementer, som f.eks. at den er produceret af de samme to folk, hvor den ene er rapperen selv eller at den kun indeholder et feature track som er med Verbal Ink der repræsnterer københavner-crewet Royal Mudd. På den anden side er der også de små detajler som gør at pladen ikke rammer toppen af skalaen. En af disse er mixningen, det er som om lyden ikke når ordentlig ud igennem højtalerne. Dette er dog både en fordel og en ulempe. Fordelen ligger i at man kan ligge i solen og høre den igen og igen, fordi de falder ind i det omkringværende lydbillede. Ulempen er at man ikke rigtig lægger mærke til pladen, selv efter flere gennemlytninger.
Det eneste nummer som for alvor har lyden der skiller sig ud er "Some Hardcore", som gæstes af Gleen Steén med en guitarsolo. Her er der virkelig kælet for detaljerne både i arrangeringen, men bestemt også i lydbilledet. Der er ingen tvivl om at de har prøvet at skabe en M.O.P. -stemning og at det er meget tæt på at lykkedes.
Selvom lydbilledet ikke er hvad det kunne have været, så er der stadig tale om en god plade. Den er lige noget for mig lyden er meget midt-halvfemser. Det er tydeligt at de to herrer i ProAktive har været enig om hvilken retning pladen skulle og har et meget ens syn på hvilken slags musik der er god.
Men nu er det her jo et solo-album, så der er egentlig Professor P der har lagt hovedet på blokken. Personligt kender jeg ikke det står til manden udover at han var sindssygt skarpsindig til MCs Fightnight 2002 og derfor var min indgangsvinkel til denne plade, at jeg nu skulle høre 14 punchline-numre. Dette er dog ikke tilfældet, for den her plade spænder vidt. Det er en real hiphop-plade, det at være tro mod sig selv er i højsædet. Selvom der er punchline-numre, så når det aldrig op på plan hvor selvhøjtideligheden er altoverskyggende. Tværtimod, så foregår det hele på et niveau der er nede på jorden.
Man har valgt at lave en video til nummer "Payin' Homage (What A Life)", et nummer, hvor vi følger Professoren ned af mindernes Allé. Jeg ville nok have valgt at lave en video til titel-nummeret i stedet, for "Payin' Homage" er tydeligvis et nummer som betyder en del for Professor P. Men det har bare ikke den gennemslagskraft som et "single-nummer" kræver for at flytte enheder over disken.
Du kan se videoen til "Payin' Homage (What A Life)" og høre album-sampleren på Professor P's myspace-side
"Patience" er en opløftende og god plade, der lige mangler det sidste for at være rigtig god.