Et af årets hovednavne på Roskilde Festivalen er ingen ringere end The Louis Vuitton Don aka Kanye West.
Med to anmelderroste og kommercielt succesfulde albums i bagagen ankommer han til festivalpladsen lørdag nat, hvor han optræder på Orange Scene kl.01:00. Vi har fra pladeselskabets side fået at vide at der desværre ikke vil blive nogen presse-audiens, så vi må jo bare fantasere om hvordan det ville være gået, hvis han - ligesom mange af de andre optrædende - havde fået hiphop.dk's "5 svin"...
Først og fremmest glæder jeg mig til at optræde på Orange Scene foran 60.000 skrigende fans - og så forventer jeg naturligvis at festivalens ledelse har sørget for et ultra-eksklusivt backstage-area med designer-møbler og unlimited Polo-trøjer. Jeg har hørt mange gode ting om festivalen og de har hørt mange gode ting om mig, så det er et perfekt match, når The Roc indtager Copenhagen (mon ikke han mener Roskilde, red.).
Best show on earth! No more no less. I ved hvordan The Roc gør det! Der kommer selvfølgelig en hel stribe hits som folk kender, og måske også noget som de ikke kender, men det får I alt sammen at se! Som Kanye har jeg et kæmpe ansvar at leve op til, og jeg har tænkt mig at gøre mit bedste for at min koncert bliver festivalens højdepunkt - ikke at der er risiko for noget andet, for helt ærligt: hvem fanden er Pink Floyd ifht. den almægtige Kanye West. Hey! Ingen fotos nu!
Jeg ved selvfølgelig at Pharoahe Monch kommer, og han er en virkelig sej rapper - ikke helt ligeså sej som mig, men det er der jo ingen der er! Jeg så også at Guns'n'Roses kommer, og jeg håber en dag at samarbejde med Axl om at lave en coverversion af "Sweet Child of Mine", hvor jeg vil speede hans vokal helt vildt op og få Slash til at spille lidt riffs, men det bliver med den lyd, der har gjort mig til verdens største producer! Bob Dylan er en af de største nogensinde, så ham ville jeg egentlig gerne arbejde sammen med også, men han må jo se om han har råd til at købe et af mine beats.
Who else but me! Hvad bilder du dig egentlig ind at stille mig sådan et ignorant-spørgsmål! Jeg lavede kun det nummer sammen med Pharrell fordi han af en eller anden årsag får flere groupies end mig! Han er en sølle wannabe, og alt hvad han kan har han lært af mig! Af mig, siger jeg til dig! Så kan I lære det! Desuden har jeg langt mere screentime end ham i videoen, og det siger vist alt om hvem MTV og VH1 gerne vil se på. Kanye. West. Motherfuckers.
At hele verden er imod mig! George Bush doesn't care about black people, og Anders Fogh er jo bare Bush's Pharrell!
Som sagt: kl.01:00 lørdag nat på Orange Scene optræder Kanye West for første gang i Danmark.
(PS: I læste godt introen, hvor vi nævnte at interviewet var opdigtet, ikke?)
(PPS: Please don't sue us)