Perceptionists - hurtige i opfattelsen.
['Perceptionists' subst. pl.: Neologisme, sammensat af begrebet perception (opfattelse) og endelsen -'ists'. Fortalere for, eller udøvere af perception. Opfattere!]
Der skete andre ting på Ros-klide fredag aften, end at #1 Boss Playa fik vist, han er ligeså ordblind som vennen Warren G, der engang stavede 'next' 'N-X-E-T'. Blandt andet var Bostongruppen Perceptionists i huset. Som noget af det bredest appellerende musik nerdhop selskabet Def Jux til har udgivet, chancen for at de rapperne Akrobatik og Mr. Lif samt Facts One nok skulle sætte gang i Pavillion-teltet.
Det begynder også rigtig godt. Rapperne kommer ud og indtager deres startplaceringer. Mr. Lif sporter en kæmpe hue der skjuler dreadlocks længere end Promoe fra FLooptroop's, mens Akrobatik har valgt en sort wife-beater der afslører en fysik, der kan konkurrere med de wrestlere han så tit rapper om. Mens Mr. Lif på plade har et messende flow, der næsten hypnotiserer lytteren, fungerer han til dette show som en Tazmansk djævel, der render fra side til side, hyper crowden og spytter sine linier lynhurtigt. Akrobatik er derimod en kollos, der med en mørk stemme kommandrerer sit publikum som en kaptajn. Det betyder det er Ak, der får mest opmærksomhed, og som man mest lytter efter. Selvom det kan virke som en skør opdeling, fungerer det ret godt, men hvis man var die-hard Mr. Lif fan, ville man nok gerne have set ham mere i spotlightet.
Indholdet i Perceptionists materialet spænder opfattelsen af verden, som den nu engang ser ud for politisk bevidste b-boys fra Boston: Regulær MC'ing til skeptiske vers om wannabe-rappere og musikindustrien til ren politisk aktivisme, bl.a. i form af nummeret antikrigsnummeret 'Memorial Day' og 'People 4 Prez', der opfordrer til at holde op med at lytte til George Walker, og i stedet koncentrere sig om folkets stemme, som Mr Lif. siger: "On the station yeah the TV, CD says / I vote the people for Pres / Fuck that rich lil' dummy and the shit that he says!"
Det er selvfølige noget der falder i god jord hos det unge publikum, og når vi har fundet den fælles fjende, er det lettere at sluge titelnummeret 'Black Dialog', en hyldest til sort kultur, som publikum gladeligt giver den op for. Produktionsmæssigt er det halvfemser boombap med et touch af EPMD-funk, der dominerer. Det er nemt at lytte til, og selv de dybeste af teksterne er meget ligefremme, så publikum er med gruppen, selvom det er tydeligt det kun er en lille skare oppe foran, der er helt indført i trioens musik. Da Akrobatik's foreløbig største solohit 'Internet MC's' spilles, er det tydeligt folk morer sig, og man får en lille griner på, over versene om cyberspacerappere, der bare aldrig bliver helt freshe. Selvom Perceptionists kun har et album under bæltet, er begge rapperne veteraner fra sen-halvfemser scenen på østkysten, og det gør musikken både ny og udfordrende, men alligevel med tydelig inspiration fra rappens guldalder. Det at folk ikke kender materialet, gør dog der ikke er den store fællesstemning i teltet.
Indtil nu har rapperne vist man sagtens kan have et tungt indhold i teksterne, og sætte gang i en fest, og man kan ikke sætte en finger på den stilsikre udførsel med ekseptionel mikrofonkontrol. Men det er faktisk først til sidst der kommer rigtig kog på gryden. Lif og Ak dropper numrene, og går over til freestyles, og det er jo altid en publikumsvenlig detalje. De tag-teamer meget fedt om tiden, selvom Akrobatik igen tager teten og proklamerer: "I'm Akrobatik from the Perceptionists group / I can rock thousands of people without being Snoop."
Simpelt, effektivt og sandt.