ForsideNyhederArtiklerAnmeldelserInterviewsGallerierTemaerKonkurrencerInformation

FredNukes på Pavilion Junior d. 1/7-2008

FredNukes skulle tirsdag kl. 15.00 prøve kræfter med en af de største scener i hans karriere. Scenen på Pavilion Junior var dekoreret med fresh street art, og stemningen var sat til et fedt liveshow. Desværre var fremmødet ikke imponerende, men de omkring 200-ish publikummer fik en god oplevelse i selskab med første hiphop-navn på dette års festival.

Den forsvarende danske DMC-mester, DJ Diverze, var første levende billede på scenen, og han cuttede på smukkeste vis lidt i albumintroen fra "Deconstructing Fred". Til tonerne af "Conveys an Emotion" stormede eftermiddagens midtpunkt ind på scenen. Herefter fik vi leveret "Keeping Up Appearances" og FredNukes var meget skarp i fremførelsen af numrene og back-up rapperen Substance klarede det glimrende. Irriterende fandt jeg det dog, at de havde valgt at lade beatet køre helt ud efter et par af sangene, hvilket skabte nogle underlige, rådvilde situationer. En optimal løsning ville klart have været, at få DJ Diverze til at scratche lidt - for manden er jo et bæst på et par Technics, og når han endelig er på scenen, så udnyt da det!

Første single "One Way or Another" blev spillet, og de folk som rent faktisk var kommet, virkede glade og rimelig oplagte - ingen tvivl om at FredNukes fik solgt et par cd'er efter hans koncert.

FredNukes spillede et par eksklusive numre - f.eks. nummeret om hans irritation ved at se hans navn blive stavet forkert (og må gud hjælpe mig, hvis jeg staver det forkert i denne anmelde :)). Derudover spillede han noget 1980-ish beat, som mig bekendt ikke er udgivet - men fresh lød det!

"Player of the Year 1995", "What If We Could", "I See The Light" og "I Held Back" kom herefter, men mit højdepunkt i koncerten kom da "The Artist" blev spillet - efter min ydmyg mening bedste nummer fra hans plade. Efter "Carry Yourself" og "I Made You" havde banget ud af højtalerne, var der ikke meget andet at gøre, end at slutte showet ved at spille anden single fra "Deconstructing Fred" - "Girls Vs. The Lady". Det var tydeligt at dette var i P3-rotation, for her virkede crowden mere vild, end den før havde været.

FredNukes skred ikke bare efter han havde afsluttet koncerten - ham og Substance delte gaver ud, som var det jul - og publikum virkede meget interesseret i at få a piece of the Fredster.
 
Koncerten led alt i alt af at lyden var dårlig, samt det ringe fremmøde. Alligevel formåede FredNukes at underholde og fremvise sit repertoire glimrende. Folk virkede glade, og som om de havde fået en god oplevelse, da de gik fra teltet.

02/07/2008 - Lagt online af Toobs

Relateret indhold på hiphop.dk

Denne artikel er en del af følgende tema(er):

Anmeldelsearkiv

næste >Her vises [1 - 10]
næste >Her vises [1 - 10]