Roots Manuva - lørdag på Arena
"Frelseren" af britisk rap - som Roots Manuva er blevet udråbt til at være - havde lagt turen forbi dyrskuepladsen i Roskilde, hvor han på en nærmest steghed lørdag, spillede foran et ganske stort publikum på Arena-scenen.
Jeg var overrasket over, hvor mange der havde valgt at dukke op til denne koncert. Nok mest fordi, at interessen for hip-hop og rap i Danmark, stort set begrænser sig til det dansk og amerikansk lavede af slagsen.
Ganske vist har Manuva lavet "Witness" der også herhjemme er et kendt nummer, men han er nok ikke den der normalt ville trække det store antal koncert-gængere. Men sådan er det jo oftest til koncerterne på Roskilde - teltene bliver relativt hurtigt fyldt, og musikken bliver hørt, uanset om det er noget man hører til dagligt eller ej. Det synes jeg egentlig er meget positivt, for på den måde får man anledning til stifte bekendtskab med en masse navne og genrer.
Roots Manuva havde medbragt et lille orkester. En trommeslager, en guitarist, en bassist og en på keyboard - ydermere havde han en co-rapper med sig, og på et tidspunkt blev der også plads til to fra Manuvas crew (bl.a. en fra det producerteam der laver hans musik på albummet "Awfully Deep"), og de gav hver et vers på mic'en.
I princippet var alle forudsætninger for at få sig en rigtig god helhedsoplevelse til stede, men den kom bare ikke - koncerten blev rent ud sagt lidt af en fuser. Jeg skal ikke kunne sige, om koncerten ville have haft bedre betingelser, hvis den var blevet afholdt i en lidt mindre kulisse, men umiddelbart kunne det se ud som om, at bandet (alle inkl.) havde svært ved at få gang i det store publikum.
Det startede ellers godt nok - Manuva lagde ud med nummeret "Fever" fra hans debutalbum, "Brand New Second Hand", og det var fint at starte med. Der er et godt tempo i nummeret og publikum var helt klar. Men allerede herefter begyndte det at gå den gale vej. De næste 4 numre blev spillet i det samme monotone og lidt sløve tempo, som man kun lige kunne få sig selv til at boppe lidt hoved til. Tilmed blev lydsiden leveret på en uinspireret, kedelig og temmelig ensformig facon - alt, alt for rutinepræget. Der skal lidt ekstra energi til at få folk med sig, på en dag hvor varme og andre musikalske alternativer er ens "modspiller", og det element virkede Manuva (med band) ikke til at kunne finde frem.
Koncertens sjette nummer var den nyligt udgivne single "Too Cold", og den fik igen sat lidt gang i koncerten. Det er rigtig fedt nummer, og den gav ligesom koncerten lidt livline. Sættet er selvfølgelig planlagt, og derfor kom numrene selvsagt i den rækkefølge, som man på forhånd havde besluttet sig for. Ærgeligt, for det betød, at de følgende par numre endnu engang smed folk i en slags ufrivillig festival-dvale, hvor man nok stod og rokkede med i takt, men så heller ikke meget mere. Så endelig - mod slutningen af koncerten - begyndte Manuva at lægge op til sit største hit. Efter hans shout "One" skulle crowden råbe "Hope" (som er deltitlen i "Witness"). Efter et par gentagelser af den seance, gik nummeret i gang. Udover at være et godt nummer i al almindelighed, er "Witness" et sublimt koncert-nummer. Det er tempofuldt og iørefaldende med en produktion der indeholder en pumpende bas, man ikke kan undgå at blive fanget af. Supercool - men det ene nummer, var så også koncertens absolutte højdepunkt, for siden tabte bandet igen tråden, og koncerten sluttede desværre uden at være kommet ordentligt i gang.
Jeg skal hellere end gerne indrømme, at jeg ikke er den største fan af hip-hop-koncerter med tilhørende live-orkestre. Jeg kan godt se, at musikken på den måde favner lidt bredere, men jeg må tilstå, at det virker en smule for spiseligt for alle, og på den måde ryger en del af hip-hoppen i det. Jeg kan lide den ægte vare - decks og mics - kald mig bare gammeldags, men det er hvad der gør det for mit vedkommende. Så kan det fint være, at andre navne kan få det til at fungere, som bl.a. Timbuktu og Snoop kunne det, men et halvsløvt funkband som det Manuva havde medbragt, tæller ikke det store i min bog. Og det er jeg egentlig lidt ked af, for Manuva er faktisk en rigtig dygtig rapper, og jeg havde glædet mig til at høre ham fyre den godt af. Den oplevelse må jeg have til gode til en anden god gang.