Prominent - "42 Grams" (Album)
Prominent består af rapperen Colossus og crooneren Castelo. Efter alt at dømme hedder deres nye album "42 Grams" fordi der er to medlemmer af gruppen og sjælen ifølge en Sean Penn film vejer 21 gram. Sådanne regnestykker fremstår muligvis snedige eller endda underfundige for nogle, men jeg synes ærligt talt det er små plat, og virker som en dårlig afløsning, nu når "Best of both worlds" var optaget. Og det er den slags album vi har med at gøre. Præcis som mødet mellem R Kelly og Jay-Z "42 Grams" en slags sammensmeltning af moderne r'n'b vokal og så noget New York inspireret rapping.
Det er der for så vidt intet i vejen med. Colossus, som jo var i Danmark til Danish Hip Hop Awards for nogle år siden, kan sagtens rappe derudaf, men inspirationen fra Jay-Z, Fabolous, Joe Buddens og så videre har forplantet sig helt ned i "Shit is crazy", "Let's Go" ordforrådet. Albummet igennem fremstår han så upersonlig og clean, at det ligeså godt kunne være en stribe lejerappere, der gæstede "42 Grams." Castelo er et lidt mere interessant bekendtskab, alene fordi det altid er overraskende at høre en skandinav synge soul på en fornuftig måde. Han har en mørk stemme, og er i stand til at variere sit udtryk albummet igennem, men til syvende og sidst har han samme problem som sin rappende kollega - der går for meget karaoke i albummet.
Førstesinglen er "Lucky Day", og det kan man godt forstå, for selvom Castelos tekst er typisk "dav sukkertøs, lad mig bage på dig for hårdt" r'n'b, men det svinger rigtig godt i versene. Omkvædet lyder til gengæld som nordisk metervare soul ala Eric Gadd og Erann DD, og det er livet for kort til med mindre man køber ind eller kører i elevator. "Checking You Out" har samme tema, men en skæg detalje er Prominent benytter lejligheden til at hylde en af 90'ernes stjerneproducere:
"It's like New Jack is back...I'm taking it back like Teddy's back on Black Street / but hold up, Teddy's not back on Black Street / No, it's your boy Colos, you know what that means / I ride shotgun, y'all get the backseat / Find me where the gats be / Catch me, like the great Gatsby / In the back street Smoking on some fat shit / I'm just a bad seed, like I'm sassy / Now that you got my number girl, be sure to holla at me!"
Jeg anede ikke nogen savnede Teddy Riley, eller det var en kvalitetsstempling at kalde noget New Jack Swing i 2006. Men hver mand sine glæder, og det er da muligt Guy stadig kan få et comeback. Andre steder på albummet går der mere Kanye West i de oppitchede samples, mens et nummer som "The Getaway" fra start til slut klart er skåret efter Just Blaze's skabelon.
Både Jiggaman og Kells forlod sidste år den synkende skude, hvor r'n'b og rap fusioneres. Det burde Prominent også gøre, sang- og rapevner til trods, for hvis man prøver så hårdt at levere et amerikansk udtryk til lytterne, hvad taler så for man ikke bare skulle købe en amerikansk udgivelse i stedet? Projektet fremstår i det hele taget underligt sjælløst, specielt i betragtning af man helt ned til titlen insisterer på man laver musik med (hele 42 gram) sjæl. Det skal indrømmes genren naturligvis ikke er min kop te, men selv hvis den var, ville jeg ikke tage til takke med de "42 Grams" som Prominent har brygget.