Græshopper - en plage!
Lørdag på Roskilde bød på et tæt pakket program med både gamle kendinge(Pharaohe, der jo som bekendt lavede no-show) og nye oplevelser for undertegnede. Den første af disse var Dj Grasshoppaz DJ Big Band, som spillede på Metropol.
Lad det være sagt fra start...mine forventninger til 12 djs på samme tid tilsat lidt sax og vokal var høje. Jeg er en stor nyder af turntablism og er altid på, når DJ-"bands" fyrer den af. Jeg synes, det er imponerende. Jeg blev dog aldrig synderligt imponeret over disse tolv pladeekvilibrister fra Belgien.
Selvom de tolv djs stod to og to og var hævet i niveau i forhold til hinanden, var det utroligt svært at se, hvad de egentlig lavede på hjulene deroppe, og desværre faldt der så meget sollys ind på storskærmene, at det var meget svært at se noget som helst, ihvertfald der hvor jeg stod.
Det der hurtigt faldt mig ind var, at man behøver godt nok ikke være en særlig skilled dj for at være med i et tolv-mands-orkester, når det foregår på den måde, det gjorde hos disse. For det første blev beatet oftest leveret fra én plade. Når nu man er så mange samlet, kunne man måske godt have delt beatet lidt mere ud blandt folk, således at cuttede stortromme, en cuttede snares osv. Der var alt for få af dem, der var aktive af gangen, og det er noget af det, jeg synes er imponerende ved turntablism-crews. At de via utallige øvere og god koordinering formår at lave deres eget lille band med hver deres instrument a la Beatjunkies og Scratch Piklz. Derudover var jeg på intet tidspunkt imponeret af nogle af deres cutte-evner. Det var simpelthen middelmådig scratch, som enhver med to pladespillere derhjemme kan adminstrere.
Der var dog enkelte højdepunkter i showet. Det var for eksempel en meget fed feature at have saxofonen med. Til tider fyldte den dog alt for meget i lydbilledet - der var for meget, og den var for høj. Sangerinden, som faktisk sang ganske glimrende, lagde ud med et nummer, hvor omkvædet gik noget i retning af "If you feel the beat and you like to groove, say yeah!". Det var et udmærket nummer, og en udmærket måde at få crowden med på.
Da alle djs undtagen én forsvandt fra scenen, og han leverede en showcase, var der da også pludselig lidt skillz over det. Han lavede faktisk en rigtig fed showcase, hvor både hans juggles og cuts var rigtig tight. Det gav en håb om, at de nu på skift ville lave enkeltmands-shows, hvor de viste lidt rigtige dj-skillz, men det skete bare ikke. Tværtimod blev det kedeligere og kedeligere at se og høre på. Beats´ene var for en stor del ikke særlig tempofyldte, men meget dub-agtige - nærmest søvndyssende. Og med dovne cuts indover og alt for høj saxofon i det meste af showet, var den oplevelse altså til at tage og føle på. Det blev bare nogle gange for meget larm.
Alt i alt må jeg sige, at showet på ingen måde levede op til nogle af mine forventninger. Mange er sikkert blevet ganske godt underholdt, men for folk som mig selv, der altså er vant til at se virkelig dygtige djs både herhjemme fra og fra udlandet, fordi det er en del af vores kultur, skal der altså noget mere til at imponere, og det her var mildest sagt rigtig dårligt. Faktisk virkede det mere som var det én af Guds plager, der ramte denne varme sommerdag på Roskilde.