Joe True: "Tilbage i solen" (mixtape)
Man skal ikke kaste med sten hvis man selv bor i et glashus. Derfor ville det være ufint af mig, at kritisere Joe Trues uendelige albumudskydelser, når jeg har udsat anmeldelsen af mixtapet "Tilbage i solen" til jeg selv var tilbage i skolen. Ikke et ord mere om udsættelser (foreløbig), lad os blot nøgternt konstatere mixtapet er forvarsel for debutalbummet, og så må det være op til rapguderne, hvor længe det varer før vi ser det. Mens vi er i det konstaterende hjørne kom Joe True ind på den danske rapscene med gruppen Essensen i midthalvfemserne. Med et eminent tekstunivers, der emmede af forskruede emner og underholdende one-liners, blev han en lyrisk sværvægter allerede før og ikke mindst med EP'en "Det Væsenligste Væsen". Et partnerskab med det mest innovative kollektiv i danskrap og en battle mod det mest succesfulde kollektiv i danskrap senere, er han her så med sin første længere udgivelse under eget navn, på egne ben...solo I ved.
"Tilbage i solen" er som sagt udgivet som mixtape. Tematape ville måske være mere præcist, for ligesom MC Einar har julerapmarkedet lukket ned er det er udgivelsen designet til at gøre sommeren lidt mere yo! Det gør sig gældende både i emnevalg og i selve atmosfæren, så selvom kun en lille håndfuld tracks decideret er sommerhymner er letheden og legesygen man forbinder med sommermånederne gennemgående.
Allerede det første egentlige nummer "Hot Affære" fortæller meget om udgivelsen som sådan. Joe rapper afslappet, ligefremt men alligevel med masser af flow-finesser, og beatet svinger så fornemt under vokalen, man næsten kan holde til "I forgot to be your lover"-breaket en gang til - og så alligevel. For selvom Joe True aldrig misser et beat, er det som der er blevet skruet lidt ned for fantasien, der tidligere har gjort hans ordvalg til det mest overraskende herhjemme: "Holder undermålere og undersåtter under sålen / under solen med min tøs - titter under underkjolen / så det' ud af skørterne / ud at snak' til nørderne / ud at knyt' de bånd / få dem til at lyt' til bånd." Det er stadig imponerende - og han kan jo fandme få et website-tema til at lyde fedt - men det er ikke på Gadeplan-niveau. Når han selv siger: "Det' bare stormen før orkanen," vil man jo hellere opleve orkanen med det samme, og nummeret bliver degraderet til en teaser.
Og som teaser fungerer "Den uendelige historie" meget bedre, fordi den går lige til stålet og fortæller historien folk gerne vil høre - ikke den om Bastian, men den om den manglende albumudgivelse: "Jeg dræber tid ved at lave sange og shit / pladeselskaber siger jeg mangler hits / de siger 'flere hits' / jeg siger jeg har det her hit, 'det her hit, det her hit' - send dem ud." Med det dobbelte formål at lave fed sommermusik og samtidig holde dampen oppe under Joe True hypen er det absolut det mest vellykkede på "Tilbage i solen" Også titelnummeret løfter stemningen betydeligt, det er gennemført, og selvom der egentlig kun er to halve vers på nummeret nikker nakken fra start til slut, og ud af mundvigen får Joe også lige bemærket album ikke er alfa og omega: "tre år på Roskilde uden at have en plade ude / I andre havde en plade ude, men sad ude i mudderet / Booket fire år til Aarhus Took It / det' non-stop Århus-love - good lookin'!"
Der er selvfølgelig også gæsteoptrædener på mixtapet fra manden, der ellers er kendt for at stjæle showet med sine egne gæsteoptrædener. Jonny Hefty tjekker ind på "Lys, Lyd, Lir" der er en sjov blanding af rumrejse og rumcigar. Nummeret er lidt et throw-back til Det Væsenligste Væsen-tiden, og jeg mener også at have hørt det for længe siden. Under alle omstændigheder er det et af de numre, hvor Joe mister sit cool og slår sig mest løs på, måske inspireret af den oldgamle Aalborgenser, så selvom det er atypisk i stil er det stadig fremragende underholdning. Underholdningskvotienten er også høj på "28 Grader I Skyggen", hvor Joe True og L:Ron Harald giver den som MC Einar og Peter Motzfeldt - I ved ham fra Nuuk Posse der rappede grønlandsk på Ahr Dér. At Joe True med vanlig flowkontrol og små updates i teksten formår at få MC Einar nummeret til at fremstå meget nutidigt, må være en cadeau til både original og coverkunster, og når sønderjyden kicker slang ala "L:Ron klaske dig a gi' ik ve evt dit shit-snak å, du bliver så hjulbenet, du kan cykle 'å en kridtbakk" er der dømt match made in heaven. (kridtbakk betyder vist nok, måske og hæng mig ikke op på det: trillebør).
"Grill Ting" feat. Twajs og Stik-Op er til gengæld lidt af en skuffelse, fordi de hverken giver Joe True det anderledes modspil som de andre gæster, eller helt lever op til egne evner. For mig repræsenterer trekløveret et lyrisk tæskehold i dansk rap, og jeg forstår godt præmissen, men jeg synes det bliver lavet alt for kedeligt og konventionelt. Det er i alt sin enkelthed en ekstremt chillet coverversion af Nuthin' But A G-Thang, og jeg har seriøst hørt Stik-Op freestyle bedre over netop det beat, end vi hører her.
Blandingen af instrumentaler og originale produktioner fungerer fint uden at være prangende. De producere der optræder Mattæus, Klumpe K (primært) samt Martin J og Prinz Valium har klang- og stemningsmæssigt en god kemi. Mattæus er begyndt at arbejde mere flere strengeinstrumenter i produktionerne, hvilket gør hans ellers nedbarberede lyd mere melodisk en tidligere. Kun en enkelt gang synes jeg ikke helt det klikker, nemlig på "Gadeplan 3", hvor Klumpe K-beatet nok banger, men slet ikke lever op til Tue Tracks originalproduktion, hvilket gør nummeret lettere uinteressant. Martin J aka SupaDejens "Stil" er nok den mest alternative og mindst club-venlige produktion, og den vil nok også dele vandene med hensyn til publikumsreaktion. Prinz Valium afsluttet med et "Hey Joe"-remix, der med skæve trommer giver et helt nyt bounce til versene. På mange måder er det det mest underholdende nummer på "Tilbage i solen", og den selvbiografiske tekst tårner altså stadig højt over de nye vers på mixtapet.
Selvom "Tilbage i solen" ikke som sådan er mixet sammen DJ-style, er der flere ting der gør man ikke kan undgå at tænke mixtape, når man hører det. Der er drops fra Jokeren, Ataf, UFOYepha og ikke mindst Static og Nat ill i topform, der er en blanding af nye og gamle tracks, originale beats og instrumentaler samt det gennemgående tema. Der hvor man måske skuffes lidt er, når man opdager Joe, der ellers er en fænomenal maratonspytter, har valgt at konstruere de fleste tracks som konventionelle sange, enkelte endda skåret ned til omkvæd. Specielt solomixtapet synes jeg er en oplagt mulighed for at give den lidt gas med lange vers uden sangstruktur. Hvad sker der f.eks. med at betitle et nummer "Joe Ka' Rapp" uden der er et eneste vers på det? Selvom det jo er sommer og sol og afslapning, ville et nummer hvor Joe havde trukket i arbejdstøjet og leveret et langt 'mixtape'-vers som f.eks. på Cars10's mixtapes have klædt udgivelse.
På den måde er det vanskeligt at bedømme "Tilbage i solen", for på den ene side er det utilfredsstillende at høre en fantastisk rappers venstrehåndsarbejdet, og på den anden side er det jo netop meningen vi skal teases før det egentlige album. Til syvende og sidst, synes jeg dog der er langt mellem højdepunkterne ("Den uendelige historie", "28 Grader i skyggen"-remaket og "Hey Joe"-remixet) til helt at holde gryden kogende. Pladeselskaberne vil have flere hits, jeg vil gerne have mere rap, og indtil vi finder et kompromis, må Onkel Joe nøjes med en middelkarakter.