Kasper Spez: "Love Junkie" (EP, Run For Cover)
Spez'et i Kasper Spez er en forkortelse af 'speciel', og med tiden er det blevet mere og mere tydeligt hvor passende den betegnelse er. Selvom meritter som en anden plads til Årets Rapper, et talent for punchlines og optræden på en stribe opsamlinger lyder som den gennemsnitlige danske rapper, har Spez kørt en nebengeschæft som indsigtsfuld lyriker ikke mange i undergrunden kan hamle op med. 'Kloak Barbie' og 'Pigen På Væggen'-mp3'erne svømmede rundt i P2P-netværket, voksede til "MSN-klassikere" og gjorde det klart for de fleste med øje for udviklingen i dansk rap herhjemme, at Spez har evnen til at drukne sine sorger over beats og krænge sin sjæl ud til musik.
Det første udspil i eget navn, den seksnumre lange "Love Junkie" EP, cementerer den ikke særligt velbevarede hemmelighed at Spez har meget på hjerte. Overvældende meget. Allerede intronummeret 'Det' Så Vigtigt!' river en med i en strøm af linier om fokus, drømme og syndflod. Når der i omkvædet spørges "Hvor vil du hen?" virker det henvendt både til Spez og lytteren, for nummeret har selvfølgelig en start og en slutning, men aldrig et fast holdepunkt. Ligeså stille opgives overblikket, man forholdsvis hurtigt kan danne sig af et rapnummer, og erstattes af fokus på små klynger af ordbilleder, der skifter hver gang man hører sangen.
Med titlen "Love Junkie" ville det være en skuffelse, hvis der ikke var sange om kærlighed, og der er da også mindst tre, men bestemt ikke i den candyflosslyserøde variant. 'Pigen på Væggen' vender tilbage i en 2006 version, men ligeså melankolsk og dekadent som tidligere. 'Hvor Du Går' tager parforholdet under (u)(k)ærlig behandling, og hiphopretorik og virkelighed mødes i linien: "Der' er for meget vægt i hendes tårer til jeg kan børste dem af mine skuldre." 'Tøsedrengen' er i samme boldgade, om end den mere dystre ende. Mens andre rappere er don'er, slyngler og anti-helte, lader Spez modigt den tvivlende, nølende tøsedrengsfigur springe ud i fuldt flor, f.eks. når han rapper:
"Latteren fra naboen er dræbende, og den drypper ned af væggene
Latterliggør tvivlen, bevæbnet med store øjne og trutmund på læberne
Den lykke det bringer, ku' få det ved at trykke på knappen
Men tvivlen gør jeg undskylder for det hele og flygter fra resten"
Hvor 80'ernes Tøsedrengene brugte kærligheden som et oprør mod socialkritikken lader Spez de to genrer smelte sammen på 'Elefanten i soveværelset', en slags hørespil, der beskriver et hjem, hvor der i hæsblæsende fart tales/rappes forbi hinanden fra alle mulige vinkler. Spez mesterflower sig gennem sangen og tager rollen som mangedobbelt førstepersonsfortæller på sig så fornemt, at Kenneth Faktaposen K må være stolt. Der må være grobund for en eminent musikvideo (gerne tegnet!).
Punktum for "Love Junkie" sættes med battlerapnummeret 'Det måtte jo komme'. Spez selvsikre, opfindsomme tilgang til punchlines er altid en fornøjelse, men man fornemmer alligevel teksten stammer fra et sted Spez er på vej væk fra, hvilket gør det til et underligt sted at slutte.
Til trods for sine indiskutable digteriske kvaliteter er det vigtigt at understrege "Love Junkie" er et partnerskab med Spez på lyrik og Es på musik. Es går professionelt til opgaven med stemningsmættede og storladne produktioner, der på en gang giver plads og modspil til rapperen. Den fulde instrumentering på sangene giver følelse af en sammenhæng som teksterne ellers stritter imod, og så bliver det alligevel til et samlet univers - med overraskende elementer. Hvornår er f.eks. sidste gang du hørte en guitarsolo? Sådan en, endda en af helterock-slagsen, findes som afslutning på 'Det' Så Vigtigt'.
Rappen på "Love Junkie" er speciel, og kan fra linie til linie skifte fra standard enderim til noget der nærmer sig knækprosa tilsat flow. Teksterne på "Love Junkie" er specielle, og gudskelov for teksterne i bookletten, der udgør et lille kunstværk i sig selv. Emnerne på "Love Junkie" er specielle, vildt flagrende og alligevel med til at udforske Spez' identitets'krise' i skellet mellem rapper og elsker. Ikke mindst er Spez speciel og man overraskes af hvor mange sandheder, man skal høre fra rapperen/drømmeren med den fjollede trubadurhat og babyfjæset, der sine 23 år til trods stadig ser ud som om han tegner sit skæg med en sveden korkprop.
Det er altså en speciel EP, og i striben af Run For Cover debuter, der foreløbig har talt Niarn, Gísli og Johnson & Malone synes jeg faktisk "Love Junkie" er den bedste. Hvis man har bare et gram nysgerrighed i kroppen tilgiver man det uens udtryk for at lade sig overvælde af originaliteten, kreativiteten og ærligheden. Nik & Jay burde ønske de kunne rappe om følelser bare halvt så hudløst som Spez, når han byder på happyhour på Trøstesløs Café eller kridter banen op med himmelstrejf.