Den rimende Busta i KB-hallen
Klokken var lige omkring 2100 på 2000 Frederiksberg ved KB-hallen med omkring 1500 mennesker som vidne til at Busta Rhymes' tro væbner Spliff Star sprang frem på scenen og hypede en smule og forsvandt så igen... Et par minutter senere kom han dog ind igen og DJ Scratchator(?) satte den klassiske "Zarathustra" af Strauss på. Den blev hurtigt afbrudt af "Ante Up", som Busta Rhymes i overlegen stil kom ind på scenen til og Spliff Star, Busta samt KB-hallen var på. Efter Busta Rhymes' vers i "Ante Up" blev der hurtigt skiftet over i nummeret "Put Your Hands Where My Eyes Could See" fra 1997-pladen "When Disaster Strikes". Det blev efterfulgt af den sædvanlige prædiken om at nu var han tilbage i Danmark, og at blah blah blah... Heldigvis blev det efterfulgt af gunshots, så det reddede næsten prædikenen.
Igen blev folk bedt om at være med i form af nu at skulle klappe, og hvorfor mon? - Selvfølgelig fordi "Make It Clap" var næste nummer til at brage ud igennem KB-hallens forholdsvis ringe lydanlæg. Folk klappede og klappede til den helt store guldmedalje, og Busta så velfornøjet ud. Nummeret blev fremført så imponerende af Busta, at ikke engang KB-hallens akustik kunne ødelægge fornøjelsen.
MTV-hitmedlyen fortsatte derefter med Rhymes' vers fra Lumidees "Never Leave You" og derefter "Light Your Ass On Fire". Uden videre begynder Busta at snakke om at lave en cph-Busta baby med en dejlig dansk pige alt imens Spliff Star laver frække akrobatiske bevægelser i luften mod nogle af de søde små dansk lyshårede piger, og det hele virker ganske kikset, men god underholdning på 5-klasses niveau var det da.
Pigerne blev da også glade umiddelbart efter, da PussyCat Dolls' "Don't Cha" blev spillet, og der var mere af samme skuffe bagefter... Mariah Careys "I Know What You Want" kom på, og her ville Busta have pigerne blandt publikum til at synge omkvæd med ham; men desværre kunne pigerne ikke huske teksten, og begyndte at klappe i stedet for - og som Busta ganske fornuftigt sagde: "Ladies, don't clap... You forgot the words to the fuckin song!"
Busta gad ikke mere skønsang med pigerne, så ham og Spliff Starr tændte en omgang af "dat good cph-weed", det faldt i herrenes smag og Busta pointerede også, at det muligvis kunne få ham til at glemme teksterne. Det var dog ikke tilfældet da "I Love My Bitch" pludselig bragede ud af højttalerne til stor jubel for samtlige piger og tøsedrenge i KB-hallen.
Alle oldschoolers blev umiddelbart efter ført i ekstase, da Busta-klassikeren over dem alle blev spillet. Der er selvfølgelig tale om "Woo Hah!! Got You All in Check" fra hans debutalbum "The Coming" fra 96. Og derefter valgte Busta at spille sit vers fra A Tribe Called Quests "Scenario". Til næsten lige så stor jubel for undertegnede, som da "Woo Hah!!" kom på.
Tilbage til 2006 igen, og Busta fyrede "In The Ghetto" af fra det solide "The Big Bang" album fra i år. Derefter var der lidt mere weed-smoke på scenen og så kommer vi til aftenens klimaks: "Break Ya Neck" blev sat på og folk gik fuldkommen amok og foran undertegnede så jeg noget, der lignede hiphoppens svar på en mosh-pit. Nummeret blev afbrudt hurtigt, for så at blive spillet igen, og Busta rappede sit vers a-cappella noget af tiden, og det var noget af det vildeste længe hørt. Publikum var så vilde med skidtet at han spillede nummeret igen. Bagefter bliver Swizz Beatz-bangeren "Touch It" spillet og til sidst slutter koncerten med "Pass The Courvoisier part 2". Busta & co går af scenen, og man forventer at de hopper på igen - men intet sker, og derfor slutter koncerten kl. 22.15 - noget der ligner en time i selskab med BussaBus.
Der var gang i publikum og Busta leverede som sagt en god indsats og fik musikken godt ud i hallen på trods af den dårlige lyd. Dog er én time bare alt for lidt, når der betales 300 pr. styk for en billet. Hovedparten af publikum var vel tilfredse med setlisten, men personligt savnede jeg flere numre fra "The Coming" og "The Big Bang".
Mange kan vel også huske historien om Busta Rhymes' sidste koncert i Danmark, da han spillede i Valby Hallen i december 2003. Mr. Smith blev så rasende på en fan, der sad ned og ikke rejste sig op, at han fik resten af crowden til at give denne person fingeren. Da jeg var fraværende ved den daværende koncert, var jeg spændt på hvilke scener Busta nu kunne finde på at skabe. Koncerten blev dog kort, der blev spillet en masse hits og der skete ikke de store uventede episoder denne gang. Jeg er sikker på, at for hovedparten af de MTV-tøser der var til koncerten, så var dette en fremragende oplevelse, men for en hiphop-elsker var der for lidt af det gamle Busta til at blive tilfredsstillet med aftenens koncert. Busta Rhymes viste at han er en sværvægter indenfor mc'er - vokalmæssigt selvfølgelig, men også vægtmæssigt da han nu havde tilegnet sig en fin lille dunk. Han leverede numre med stort nærvær og underholdte fyrsteligt.
Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer tingene, så er 300 kr. altså dyrt for en times Busta!