Paulo og DJ Cars10 "Jord Luft Ild & Vand"
Det er en speciel oplevelse der venter en, når man sætter den nye udgivelse fra Paulo & Cars10 på anlægget. Det kræver faktisk en del af lytteren, at komme igennem albummet. På godt og ondt. Paulo har jeg altid forbundet med alternativ rap. Eller en alternativ rapstil nok nærmere. Det gør jeg stadigvæk - men han er samtidig en rapper med en masse på sinde, og som behandler nogle interessante emner i sine tekster. På den led er teksterne ikke lige så easy going som dem man hører fra så mange andre danske rappere. Det synes jeg er rigtig fedt.
Albummet indeholder 22 skæringer - 10 numre, de samme 10 numre i instrumental og slutteligt 2 numre med lyde og effekter. Det er en lidt sjov albumsammensætning - og apropos alternativ, så er vi vist tilbage i den kategori. Men også det er fedt synes jeg - jeg har ofte ønsket mig, at instrumentalen af et eller andet nummer, lå på albummet så jeg lige kunne høre det.
Første nummer der når ens ører når man sætter skiven på, er "Flydende flader". Det første jeg tænkte på, var Beastie Boys' "Paul's Boutique" - tror det er introen "To all the girls" produktionen minder mig lidt om. I hvert fald er det en lækker produktion hvor jeg mener at Paulos flow virkelig kommer til sin ret, godt akkompagneret af Cars10s gode scratch. Det er efter min mening klart albummets bedste nummer - velafstemt og melodiøst.
Derefter følger titelnummeret "Jord, Luft, Ild & Vand" som også er et rigtig godt nummer. En produktion der leder tankerne i retning af de første udgivelser med Jeru the Damaja, Grand Puba og Jazzmatazz. Desværre er nummeret ret kort - lige godt 2 minutter, men så heller ikke mere. Jeg kunne godt have brugt et ekstra vers på det, for det er nummeret bestemt værd.
Men "Jord, Luft, Ild & Vand" danner rammen for lyden for dele af resten af albummet, hvor de meget jazzede toner er dominerende. Således også på "Kig dig over skulderen" og "Quabo III" som umiddelbart følger som skæring nr. 3 og 4 på albummet. I sidstnævnte får Paulo bl.a. sendt klar besked til de dele af musikbranchen, der slår plat på hip-hop, ved f.eks. disse linjer: "Nik han er gay, og Jay hun er en poptøs - nå men nok om de to sørgelige individer - jeg har bare ondt i røven over deres penge, fordi hip-hopen lider under hårde tider" - et par linjer hvis rigtighed man da kan diskutere, men befriende med en klar udmelding... sådanne er gået hen og blevet mangelvare i en kultur, hvor det er god stil at alle skal digge hinanden. I et eller andet omfang, that is.
Track nr. 5 på albummet er "9/11". De fleste, undertegnede inklusive, kan selvfølgelig godt regne ud, hvad nummeret handler om. Alligevel irriterer det mig, at det ikke hedder 11/9 som det rettelig hedder på dansk. Eller 11. september, som Paulo selv siger på nummeret. Den omvendte talstilling er taget fra det land, han ellers gør meget ud at revse på nummeret - ja, jeg synes bare det virker lidt paradoksalt, men jeg er også ret konservativ hvad sådan noget angår. Nummeret er nu ellers ret fedt. En iørefaldende Cars10-produktion og en indholdsrig tekst. Bl.a. er jeg glad for, at Paulo får nævnt det Pinochets CIA-støttede kup på Allende - noget så absurd som en drabelig og anti-demokratisk aktion på den 11. september 1973, med USA som storaktør. Så kan man jo tænke lidt over, om den dato ringer en klokke eller to.
Herefter begynder udfordringen for alvor at blive svær for lytteren. "Columbiansk slips", "P.A.U.L.O.", "Kun så dyb", "CD vs. Vinyl" og "En dag, to nætter" er alle numre med en, synes jeg, forvirrende lyd. Produktionerne lyder som er de eksperimenterende for eksperimentets skyld, og det går hurtigt hen og bliver for meget. Man bliver bogstaveligt talt træt af at høre dem. "P.A.U.L.O." mindre end de andre numre, det skal retfærdigvis nævnes. Og det synes jeg er ærgerligt, for de første 5 numre på albummet går rent hjem. Helhedsindtrykket af albummet bliver derfor noget rodet, og det synes jeg ikke der har været grund til.
Jeg startede med at skrive, at albummet kræver en del af lytteren. På godt og ondt. "Jord Luft Ild & Vand" er et befriende afbræk fra en til tider ellers ret strømlinet scene. Produktionerne er atypiske - rappen ligeså. Og det er fedt såvel som det er livsbekræftende for hip-hoppen. Men afbrækket bliver også en tand for spacy i mine ører - eller, det gør det på et tidspunkt i albummet, og det fjerner fokus fra det ellers så gode initiativ; det at have sin helt egen lyd.
Det skal være en opfordring til alle, at få fingrene i albummet, for selv at bedømme det. Jeg synes det er vigtigt - for alle hip-hoppere - at blive bevidstgjort om en udgivelser som "Jord Luft Ild & Vand", og det bliver man kun ved at opsøge og lytte til det.